Hvilket fremskridt? Om selvterminerende succes og vejen mod systemisk bæredygtighed (del 2 af 2)
(Teksten er en tilpasset version af min artikel i magasinet Turbulens. Dette er anden del – du kan læse første del her)
Vores systemiske imperativ
Stærke fremtidsvisioner må forholde sig til, ja, fremtiden. Hvis vi som menneskehed ønsker at bevæge os videre på holdbar vis og på en måde, som også afspejler vores dybeste værdier, så kunne en sund første handling være at udvide blikket og ærligt vurdere, om vi og klodens andre livsprocesser er tjent med at fortsætte “business as usual”. Selv tror jeg det ikke.
Fortsætter et delsystem over tid med at destabilisere andre dele af det samlede system, så vil “win-lose”-situationen på et tidspunkt vise sig rent faktisk at være “lose-lose”. Det, som måske umiddelbart har lignet en stærk strategi, åbenbarer sig som en selvterminerende strategi (Eisenstein, 2019). Her er det ligegyldigt, om det uforholdsmæssigt udnyttede er andre mennesker eller naturen omkring. Vi er med andre ord dybt afhængige af stabiliteten af de sammenhænge – de større systemer – vi er del af.
Dropper man tunnelsynet og en unuanceret fejring af status quo, bliver det også lettere at se en meningsfuld signalværdi i den voksende multikrise, der er udtrykt i alt fra tab af biodiversitet (IPBES 2019) og muldlag (Cosier 2019) over klimasammenbrud (Steffen 2018) til stigende ulighed (Coffey et al. 2020) samt genopblomstringen af fascistiske tendenser (EESC 2018). Og ja, pandemier tilmed (Robbins 2012). Udfordringerne vil fra et sådant bredere perspektiv ikke længere fremstå som isolerede fænomener, der må nedkæmpes for bevarelsen af en eksisterende samfundsmodel. Fænomener, som altså lægger op til kortsigtet krisehåndtering, baseret på intensivering eller effektivisering af den adfærd, vi sædvanligvis gør brug af. Modsat ville udfordringerne kunne ses som sammenkædede konsekvenser af netop vores dominerende tænkning og praksis. En invitation til at træde et skridt tilbage og overveje, hvilke elementer af det eksisterende, som rent faktisk er hensigtsmæssige og et godt fit til de værdier, vi ønsker at leve efter i forholdet til hinanden og verden omkring, hvad der eventuelt skal laves om, og hvad der mangler. Åbner man således øjnene, opfordres vi med store bogstaver til endelig at tage en åben diskussion om nødvendigheden af dybere, langsigtet samfundsforandring, inspireret af en opdateret, værdibaseret idé om, hvad fremskridt rent faktisk vil sige.
Forskellige dele af de omstændigheder, vi står i eller går i møde i den nære fremtid, kan ses som tegn på en civilisation, der med stadig voksende tendens til ubalanceret værdiskabelse og ekstremt skrøbelige, centraliserede strukturer simpelthen har nået dens naturlige grænse. På den måde befinder vi os, om vi vil det eller ej, allerede i en omfattende forandringsproces. Som det også forholder sig med andre komplekse systemer, så gennemlever menneskelige samfund en såkaldt “adaptiv cyklus”, der består af de overordnede faser 1) vækst, 2) konsolidering og bevarelse af etablerede mønstre, 3) forfald, samt endelig 4) den kreative opblomstring af nye mønstre (Holling 1986). En mulig tolkning af vores aktuelle situation ud fra den type model er, at vores globale samfund lige nu bevæger sig ind i et begyndende faseskifte – mere specifikt en overgang fra nedbrudsfasen (3), hvor eksisterende strukturer i et eller andet omfang bryder sammen, til den næste fase i livscyklussen (4), karakteriseret af reorganisering og fornyelse (Ahmed 2020).
Åbner man således øjnene, opfordres vi med store bogstaver til endelig at tage en åben diskussion om nødvendigheden af dybere, langsigtet samfundsforandring, inspireret af en opdateret, værdibaseret idé om, hvad fremskridt rent faktisk vil sige.
Her bliver det endnu tydeligere, hvordan de mønstre, vi i øjeblikket oplever, ikke kun er del af et gennemgribende sammenbrud, men også åbner op for et mulighedsrum, hvor den kreative energi har gode betingelser for at udfolde sig (Wahl 2019). Præcist hvor vi er i den proces, hvad den vil føre til, og hvorvidt en genkendelig form for menneskelig organisation vil være at finde på den anden side, er svært at sige. Et eksempel på et ekstremt scenarie er den totale udryddelse af vores art (Bostrom 2002), men situationen byder heldigvis også på et mindre skæbnesvangert kreativt potentiale. Sidstnævnte vil have særligt gode betingelser for at blomstre, hvis vi i tide og på hensigtsmæssig vis griber muligheden.
Det handler ikke om en enten-eller-afvisning af det, der allerede er bygget op; af de indsigter, vi – i løbet af årtier, århundreder, nogle gange årtusinder – har opnået, og de frembringelser, vi samtidig har manifesteret. Men det handler til gengæld om at gå kritisk til de dominerende formodninger og praksisser fra et bredere systemisk og værdibaseret perspektiv, da visse af vores tendenser, som nævnt tidligere, er degenerative og derfor ikke kompatible med klodens livsprocesser. Hvis de tendenser strider imod vores grundlæggende værdier, og ja, hvad der på sigt simpelthen er fysisk og socialt muligt, så er det måske på høje tid at justere vores idé om, hvad fremskridt vil sige og aktivt skabe en meningsfuld vision for årene fremover. Dette før andre og potentielt katastrofale forandringsdynamikker kommer til os og på egen hånd definerer fremtiden.
Det er ikke nogen lille opgave, for vi kan ikke nøjes med overfladiske ændringer. Mere hensigtsmæssig adfærd kræver omfattende forandring, som vedrører selv de dybeste mønstre i kulturen og vores måde at tænke på. Kort sagt er det afgørende, at vi fremmer et verdenssyn, som i højere grad anerkender en virkelighed bestående af komplekse, dynamiske systemer. Systemer, som vi hverken kan håbe at forstå eller meningsfuldt interagere med, hvis vi stædigt insisterer på at reducere dem til deres bestanddele uden samtidig at se dem som forbundne helheder og processer, hvis emergerende adfærd er “større end summen af delene” (Meadows 2008).
På dannelsesrejse ind i det uvisse
En metafor for den kollektive proces, vi må gennemgå, er et ungt menneske, der gør sig klar til at lægge teenagelivets til tider selvcentrerede og hensynsløse opførsel bag sig til fordel for voksenlivets bredere perspektiv, ansvar og stabilitet; en rolle som moden deltager og bidragyder i en større sammenhæng. Transitionen føles på den korte bane måske nok ubehagelig, da man vender det trygge ryggen, men udviklingen er samtidig (livs)nødvendig. Som nævnt ovenfor handler det ikke om en afvisning af det, som kom før; at starte forfra på livet eller samfundet. Den dybe forandring vil i stedet favne de elementer af “det gamle”, som fortsat er hensigtsmæssige og kompatible med det bredere perspektiv og større ansvar.
Metaforen peger også på en anden kvalitet ved den samfundsvision, vi må aktivere. Mens opfordringen til forandring er tydelig, så er vejen frem det ikke nødvendigvis – i hvert fald ikke hvis man forventer en detaljeret køreplan. En del af modningsprocessen er således også at anerkende, at vi ikke på forhånd kan definere præcist, hvordan de “rigtige” løsninger kommer til at se ud. Nøjagtigt ligesom det i voksenlivet for de fleste bliver klart, at det i høj grad er umuligt at forudsige tilværelsen, og at en vis mængde fleksibilitet er påkrævet. Hvis vi ønsker at gå seriøst til arbejdet med de komplekse systemer, der udgør vores virkelighed, så må vi først og fremmest acceptere deres ikkelineære natur og indbyggede uforudsigelighed. Det betyder, at vi skal fravænne os den overdrevne og begrænsende tendens til kontrol, som så mange af vores nuværende forståelses- og handlingsmodeller er karakteriseret af. I stedet må vi se os selv som ydmyge og konstant lærende deltagere, der løbende tilpasser os omgivelserne og med åbent sind tilgår eksempelvis arbejdet med udformningen af bæredygtige økonomiske processer, samfundsinstitutioner og så videre. Der er med andre ord tale om en altid udviklende proces, en balanceøvelse; ikke et endegyldigt eller universelt facit.
Vi kan i designet af alt fra enkelte produkter over landbrugprocesser til totale økonomiske systemer med fordel imitere en mængde mønstre, der ses på tværs af klodens levende systemer, herunder de decentraliserede, cirkulære og regenerative logikker, som karakteriserer alt liv.
Med det sagt, og som det forhåbentlig har været tydeligt gennem teksten, så er verdens kompleksitet og uforudsigelighed ikke ensbetydende med, at det er umuligt at udstikke en generel retning og et sæt grundlæggende principper for, hvordan vi meningsfuldt bevæger os ind i fremtiden. Et bud på et overordnet designprincip kunne gå på, at vi skal øge den type af menneskelig aktivitet, der er karakteriseret af det, vi kunne kalde systemisk bæredygtighed – et konstant bidrag til sundhed og trivsel på tværs af de forbundne livsbærende systemer, som vi og fremtidige generationer er del af og afhængige af (Wahl 2016). Blandt de mere tilgængelige modeller, som kan inspirere den form for udvikling, finder man “doughnut economics” (Raworth 2017). Tilgangen tilbyder en relativt simpel måde at konceptualisere de balancerede, bæredygtige forhold, der nødvendigvis må eksistere mellem sikring af menneskelig trivsel og en samtidig respekteren af klodens naturlige, biofysiske grænser, som vores aktiviteter altså skal fungere indenfor. Senest er værktøjet blevet en fast del af den politiske beslutningsproces i Amsterdam (Boffey 2020). Kunne man tænke sig, at vi herhjemme blev lige så modige og visionære? (Opdatering: Et par dage efter publicering af den originale artikel kom nyheden om, at Københavns Borgerrepræsentation havde bestilt en plan for omstilling af byens økonomi med reference til netop doughnut-modellen.)
Inspiration til konkrete tiltag, der kan hjælpe med at flytte os i en mere balanceret retning, er også tilgængelige. Endda overalt omkring os (og i os). Måske ikke så overraskende finder man en særdeles god inspirationskilde til helhedsorienterede løsninger i naturens processer, som over milliarder af år har udviklet sig, er blevet efterprøvet og fundet stabile – ikke mindst i kraft af deres bidrag til overordnet systemisk integritet. Vi kan i designet af alt fra enkelte produkter over landbrugprocesser til totale økonomiske systemer med fordel imitere en mængde mønstre, der ses på tværs af klodens levende systemer, herunder de decentraliserede, cirkulære og regenerative logikker, som karakteriserer alt liv (Benyus 2002; Wahl 2016). Det er vigtigt at understrege, at udviklingen af passende forståelse og praksis vil variere betragteligt fra sted til sted og i høj grad skulle tilpasses lokale miljømæssige og kulturelle forhold, men med udgangspunkt i blandt andre nævnte generelle karakteristika vil vi være godt hjulpet på vej mod reel systemisk bæredygtighed og trivsel. Den form for “biomimetisk” design vil samtidig øge modstandsdygtigheden hos mange af de menneskelige samfund, som i de kommende årtier, måske århundreder, går en række eksempelvis klimarelaterede udfordringer i møde.
Det er i udforskningen af den og relaterede tilgange til udvikling, at jeg ser potentiale for sandt fremskridt. Men det bliver en lang og hård rejse, som kræver, at vi først og fremmest åbner øjnene og begynder at se helheder frem for opdelinger; aktiverer vores iboende evne til at sanse og omfavne en “sammenhængens fortælling”. Da vil det stå klart, at gårsdagens isolerede sandheder, opfindelser og resultater ikke er endegyldige, men må forstås som del af et bredere projekt, der – motiveret af både dybfølte værdier og bydende nødvendighed – vedrører sikringen af trivsel for alt liv på tværs af samfund og miljø.
Litteratur
Ahmed, N. (2020). “Coronavirus, Synchronous Failure and the Global Phase-Shift”, Insurge Intelligence [online]. Tilgængelig på: https://medium.com/insurge-intelligence/coronavirus-synchronous-failure-and-the-global-phase-shift-3f00d4552940 [Tilgået 28. maj 2020].
Bendell, J. (2018). “Deep Adaptation: A Map for Navigating Climate Tragedy”, Institute of Leadership and Sustainability, [online] IFLAS Occasional Paper 2. Tilgængelig på: http://lifeworth.com/deepadaptation.pdf [Tilgået 3. juni 2020].
Benyus, J. (2002). Biomimicry: Innovation Inspired by Nature. 3. udg. New York: HarperCollins Publishers.
Boffey, D. (2020). “Amsterdam to Embrace ‘Doughnut’ Model to Mend Post-coronavirus Economy”, The Guardian, [online]. Tilgængelig på: https://www.theguardian.com/world/2020/apr/08/amsterdam-doughnut-model-mend-post-coronavirus-economy [Tilgået 30. maj 2020].
Boivin, N., Zeder, M., Fuller, D., Crowther, A., Larson, G., Erlandson, J., Denham, T. og Petraglia, M. (2016). “Ecological Consequences of Human Niche Construction: Examining Long-Term Anthropogenic Shaping of Global Species Distributions”, PNAS [online] Volume 113(23), s. 6388–6396. Tilgængelig på: https://www.pnas.org/content/113/23/6388 [Tilgået 28. maj 2020].
Bostrom, N. (2002). “Existential Risks: Analyzing Human Extinction Scenarios and Related Hazards”, Journal of Evolution and Technology [online] Volume 9(1). Tilgængelig på: https://www.nickbostrom.com/existential/risks.html [Tilgået 30. maj 2020].
Burkeman, O. (2017). “Is the World Really Better Than Ever?”, The Guardian [online]. Tilgængelig på: https://www.theguardian.com/news/2017/jul/28/is-the-world-really-better-than-ever-the-new-optimists [Tilgået 28. maj 2020].
Coffey, C., Revollo, P., Harvey, R., Lawson, M., Butt, A., Piaget, K., Sarosi, D. og Thekkudan, J. (2020). Time to Care [online], Oxfam International. Tilgængelig på: https://www.oxfam.org/en/research/time-care [Tilgået 28. maj 2020].
Cook, J. (2016). “A Brief History of Fossil-Fuelled Climate Denial”, The Conversation [online]. Tilgængelig på: https://theconversation.com/a-brief-history-of-fossil-fuelled-climate-denial-61273 [Tilgået 28. maj 2020].
Cosier, S. (2019). “The World Needs Topsoil to Grow 95% of Its Food — But It’s Rapidly Disappearing”, The Guardian [online]. Tilgængelig på: https://www.theguardian.com/us-news/2019/may/30/topsoil-farming-agriculture-food-toxic-america [Tilgået 28. maj 2020].
Eisenstein, C. (2013). The More Beautiful World Our Hearts Know Is Possible. Berkeley, California: North Atlantic Books.
Eisenstein, C. (2019). Daniel Schmachtenberger: Self-Terminating Civilization (E34). [podcast]. A New and Ancient Story: The Podcast. Tilgængelig på: https://charleseisenstein.org/podcasts/new-and-ancient-story-podcast/daniel-schmactenberger-self-terminating-civilization-e34/ [Tilgået 28. maj 2020].
European Economic and Social Committee (EESC) (2018). Fascism on the Rise: Where Does It Come From, and How to Stop It, with a Common European Response. Brussels: EESC [online]. Tilgængelig på: https://www.eesc.europa.eu/en/news-media/news/fascism-rise-where-does-it-come-and-how-stop-it-common-european-response [Tilgået 28. maj 2020].
European Energy Agency (EEA) (2020). Ecological Footprint of European Countries. København: EEA [online]. Tilgængelig på: https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/indicators/ecological-footprint-of-european-countries-2/assessment [Tilgået 28. maj 2020].
Finansministeriet (2020). Coronakrise giver økonomisk tilbageslag i 2020. København [online]. Tilgængelig på: https://www.regeringen.dk/nyheder/2020/%C3%B8konomisk-redegoerelse-coronakrise-giver-oekonomisk-tilbageslag-i-2020/ [Tilgået 26. maj 2020].
Gates, B. (2018). My New Favorite Book of All Time. [Blog] GatesNotes. Tilgængelig på: https://www.gatesnotes.com/Books/Enlightenment-Now [Tilgået 28. maj 2020].
Green, D. (2016). “Simple Thinking in a Complex World Is a Recipe for Disaster”, The Conversation [online]. Tilgængelig på: https://theconversation.com/simple-thinking-in-a-complex-world-is-a-recipe-for-disaster-69718 [Tilgået 28. maj 2020].
Hawes, C. (2019). “New Co₂ Capture Technology Is Not the Magic Bullet against Climate Change”, The Conversation [online]. Tilgængelig på: https://theconversation.com/new-co-capture-technology-is-not-the-magic-bullet-against-climate-change-115413 [Tilgået 28. maj 2020].
Hickel, J. (2019). “Bill Gates Says Poverty Is Decreasing. He Couldn’t Be More Wrong”, The Guardian [online]. Tilgængelig på: https://www.theguardian.com/commentisfree/2019/jan/29/bill-gates-davos-global-poverty-infographic-neoliberal [Tilgået 28. maj 2020].
Holling, S. (1986). “The resilience of terrestrial ecosystems: local surprise and global change”, i W. Clarkand og R. Munn (red.), Sustainable Development of the Biosphere: Interactions between the World Economy and the Global Environment [online], 1. udg. Cambridge: Cambridge University Press, s. 292–317. Tilgængelig på: http://pure.iiasa.ac.at/id/eprint/2751/1/XB-86-703.pdf [Tilgået 28. maj 2020].
IPBES (2019). Summary for Policymakers of the Global Assessment Report on Biodiversity and Ecosystem Services of the Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services [online]. Bonn, Germany: IPBES secretariat. Tilgængelig på: https://ipbes.net/global-assessment [Tilgået 28. maj 2020].
Johnson, B. (2015). “The Great Horse Manure Crisis of 1894”, Historic UK History Magazine [online]. Tilgængelig på: https://www.historic-uk.com/HistoryUK/HistoryofBritain/Great-Horse-Manure-Crisis-of-1894/ [Tilgået 28. maj 2020].
Kohler, T., Smith, M., Bogaard, A., Feinman, G., Peterson, C., Betzenhauser, A., Pailes, M., Stone, E., Prentiss, A., Dennehy, T., Ellyson, L., Nicholas, L., Faulseit, R., Styring, A., Whitlam, J., Fochesato, M., Foor, T. og Bowles, S. (2017). “Greater Post-neolithic Wealth Disparities in Eurasia Than in North America and Mesoamerica”, Nature [online] Volume 551, s. 619–622. Tilgængelig på: https://www.nature.com/articles/nature24646 [Tilgået 28. maj 2020].
Krasnik, M. (2019). “Dommedag snart”, Weekendavisen [online]. Tilgængelig på: https://www.weekendavisen.dk/2019-52/samfund/dommedag-snart? [Tilgået 22. maj 2020].
Krasnik, M. (2020). “Vestens virus”, Weekendavisen [online]. Tilgængelig på: https://www.weekendavisen.dk/2020-13/samfund/vestens-virus [Tilgået 26. maj 2020].
Kurzweil, R. (2001). The Law of Accelerating Returns. [Blog] The Kurzweil Library. Tilgængelig på: https://www.kurzweilai.net/the-law-of-accelerating-returns [Tilgået 28. maj 2020].
Lakoff, G. og Johnson, M. (1999). Philosophy in the Flesh: The Embodied Mind and Its Challenge to Western Thought. Basic Books.
Lent, J. (2017). The Patterning Instinct. Amherst, New York: Prometheus Books.
Meadows, D. (2008). Thinking in Systems: A Primer. Vermont: Chelsea Green Publishing.
Monbiot, G. (2016). “Neoliberalism — The Ideology at the Root of All Our Problems”, The Guardian [online]. Tilgængelig på: https://www.theguardian.com/books/2016/apr/15/neoliberalism-ideology-problem-george-monbiot[Tilgået 28. maj 2020].
Monbiot, G. (2018). “You Can Deny Environmental Calamity — Until You Check the Facts”, The Guardian [online]. Tilgængelig på: https://www.theguardian.com/commentisfree/2018/mar/07/environmental-calamity-facts-steven-pinker [Tilgået 28. maj 2020].
Motesharrei, S., Rivas, J. og Kalnay, E. (2014). “Human and Nature Dynamics (Handy): Modeling Inequality and Use of Resources in the Collapse or Sustainability of Societies”, Ecological Economics [online] Volume 101, s. 90–102. Tilgængelig på: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0921800914000615 [Tilgået 28. maj 2020].
Parrique, T., Barth, J., Briens, F., Kerschner, C., Kraus-Polk, A., Kuokkanen, A., Spangenberg J.H. (2019). Decoupling debunked: Evidence and arguments against green growth as a sole strategy for sustainability [online]. European Environmental Bureau. Tilgængelig på: https://eeb.org/library/decoupling-debunked/ [Tilgået 28. maj 2020].
Raworth, K. (2017). Doughnut Economics: Seven Ways to Think like a 21st-Century Economist. Vermont: Chelsea Green Publishing.
Robbins, J. (2012). “The Ecology of Disease”, The New York Times [online]. Tilgængelig på: https://www.nytimes.com/2012/07/15/sunday-review/the-ecology-of-disease.html? [Tilgået 28. maj 2020].
Steffen, W., Richardson, K., Rockström, J., Cornell, S., Fetzer, I., Bennett, E., Biggs, R., Carpenter, S., de Vries, W., de Wit, C., Folke, C., Gerten, D., Heinke, J., Mace, G., Persson, L., Ramanathan, V., Reyers, B. og Sörlin, S. (2015a). “Planetary Boundaries: Guiding Human Development on a Changing Planet”, Science [online] Volume 347(6223). Tilgængelig på: https://science.sciencemag.org/content/347/6223/1259855.full [Tilgået 28. maj 2020].
Steffen, W., Broadgate, W., Deutsch, L., Gaffney, O. og Ludwig, C. (2015b). “The Trajectory of the Anthropocene: The Great Acceleration”, The Anthropocene Review [online] Volume 2, s. 81–98. Tilgængelig på: https://journals.sagepub.com/doi/10.1177/2053019614564785 [Tilgået 28. maj 2020].
Steffen, W., Rockström, J., Richardson, K., Lenton, T., Folke, K., Liverman, D., Summerhayes, C., Barnosky, A., Cornell, S., Crucifix, M., Donges, J., Fetzer, I., Lade, S., Scheffer, M., Winkelmann, R. og Schellnhuber, H. J. (2018). “Trajectories of the Earth System in the Anthropocene”, PNAS [online] Volume 115(33), s. 8252–8259. Tilgængelig på: https://www.pnas.org/content/115/33/8252 [Tilgået 28. maj 2020].
TED. (2006). Hans Rosling: The Best Stats You’ve Ever Seen . Tilgængelig på: https://www.ted.com/talks/hans_rosling_the_best_stats_you_ve_ever_seen [Tilgået 28. maj 2020].
U.S. Energy Information Administration (EIA), (2016). International Energy Outlook 2016. Washington, DC [online]. Tilgængelig på: https://www.eia.gov/outlooks/ieo/pdf/0484(2016).pdf [Tilgået 28. maj 2020].
von Daniels, C., Hoogzaad, J. og de Wit, M. (2020). The Circularity Gap Report 2020. 1. udg. [pdf] Circle Economy. Tilgængelig på: https://www.circularity-gap.world/2020 [Tilgået 28. maj 2020].
Wahl, D. (2016). Designing Regenerative Cultures. Axminster: Triarchy Press.
Wahl, D. (2019). “Humanity on the Edge of Chaos: Collapse & Creative Breakthrough”, Activate the Future [online]. Tilgængelig på: https://medium.com/activate-the-future/humanity-on-the-edge-of-chaos-collapse-creative-breakthrough-29fff9cf3084 [Tilgået 30. maj 2020].
Weintraub, K. (2018). “Steven Pinker Thinks the Future is Looking Bright”, The New York Times [online]. Tilgængelig på: https://www.nytimes.com/2018/11/19/science/steven-pinker-future-science.html [Tilgået 28. maj 2020].
Espen L.H. Malling, M.A. — I aim to serve approaches and initiatives that stimulate meaningful change in our deeply entrenched cultural models and behaviors. Particularly interested in exploring and facilitating learning processes that let us engage more appropriately with the complex nature of our world in ways that cultivate long-term, systemic sustainability and thriving across both human and non-human life.
Activities include writing and speaking, helping to organize local and regional community learning and action, consulting work, and weaving across existing initiatives and networks.
