Danmark på dybt vand

Vores børn er Vores fremtid

Staten har solgt en del af Statens Serum Institut, herunder retten til at producere børnevacciner til vores kommende generationer. Er det sund fornuft, tænker jeg undrende?

Sund fornuft og købmandskab er desværre ikke længere moderne. Måske for det definitionen for sund fornuft har forandret sig de sidste 45 år, siden jeg blev født. I hvert fald er den egenskab, vi i min familie kaldte for godt købmandskab og det at vide, hvornår man gjorde en god handel ikke længere noget man opdrages til at kunne, men noget man skal læse om i en teoribog.

Enhver professionel indkøbs- og logistikchef (idag kendt under SCM Manager) ville have lavet en risikovurdering over påvirkning af samfundets resiliens (overlevelsesstyrke) samt beregnet totalomkostningerne (kaldt TCO) ud fra en helhedsbetragtning. Her ud over ville vi, der har arbejdet med dette gennem mange år, selvfølgelig være startet med en strategisk vurdering af, er dette en kapabilitet for vort samfund eller blot en ressource blandt mange.

Metaforisk er kapabiliteten rødderne, der får træet til at stå fast under stormen og blot bøje sig lidt, mens ressourcerne er grene og blade. De fleste træer kan tåle, at blive let beskåret i toppen, mens de modsat svækkes, hvis du saver hovedrodnettet over.

For at opbygge et stærkt resilient Danmark skal vi fokusere på, at danne flere rødder, ikke save dem over. Det kræver dog borgere, politikere og ansatte ude i både det offentlige og private, der kan se tingene i et større perspektiv og har modet og evnerne til, at udfordre lærebogen og sågar udfordre direktøren eller Statsministeren.

De fleste ved, at det kræver faglærte murere at bygge et hus, ikke jurister og akademikere, men det er rigtig godt, hvis juristerne gør, hvad de er gode til, som at hjælpe bygherren med, at få styr på alt det, der er en del af aftalegrundlaget skrives ned og at der indføres forbehold (nødudgang) for at komme ud af aftalen igen, som det ligeledes er smart, at indgå en ægtepagt, mens man er lykkelig gift og ikke først ved skilsmissen. Formålet med kontrakten er at holde hinanden op på det man lovede og at kunne skilles i fordragelighed, men allerbedst hvis “ægteskabet” bliver styrket og robust fordi man har indgået en gennemtænkt aftale, med gevinst for begge parter. I forhandlingsstrategi taler vi om winwin, det betyder ikke som nogle misforstået tror, at hvis vi fik det vi kom efter, så har vi lavet en god deal, nej, det betyder, at man ved innovation, dialog, fælles målsætning og mod finder nye behov og nyt potentiale og derved øger kagen, således at begge parter gik hjem med et større stykke, end det de havde forventet. Det er ægte winwin.

Desværre har middelmådige akademikere og folk med fancy masterdegrees på CVét nu overtaget flere indkøbs- og ledelseskontorer og det er katastrofalt for Danmarks konkurrenceevne, da vi herved mister de kritiske købmænd, som Lars Larsen og jeg selv. Vi er blevet umoderne, har jeg opdaget, i øvrigt sammen med en stribe jævnaldrene kritisk tænkende mennesker som jeg selv!

Vi tænker, “Giver det mening?”, “Ville jeg selv synes det var en god handel?”, “Hvilket fælles mål har vi?”, “Er det til gavn for kunden” (her borgerne og samfundets biologiske sikkerhed). “Hvordan kan vi gøre det bedre end igår?”. “Hvad er kerneproduktet og værdien for kunden?”

Danmark har behov for, at gå væk fra uintelligent målstyring og regiditet, der definitivt ikke skaber nogen værdi i forsyningskæden. Tværtom så dræber det innovationen og nyskabelsen af job samt svækker vores konkurrenceevne, der er så vigtig, for at vi kan overleve som samfund. Vi kan næppe leve af, at sælge smarte effektiviseringsrapporter fra Implement, McKensey og lignende konsulentvirksomheder, der kun ansætter akademikere med en kandidat, for så ved man at de kan noget…..

Hele ideen i en gennemtænkt supply chain er, at sælge varer, der skaber værdi for slutkunderne. Det kan også godt være en serviceydelse, som rengøring. revisorhjælp, kostvejledning eller produktudvikling, men det er vigtigt, at vi hele tiden har for øje, om vi ude i det offentlige og virksomhederne rent faktisk leverer på det vi skriver i det flotte strategier, målsætninger og visioner, ellers er de ikke mere værd end det papir, de er skrevet på. Nogle har måske slet ikke husket, at skrive målsætningen ned eller har helt glemt hvad visionen var. Hvis vi glemmer HVORFOR vi er sat på jorden eller sat i en bestemt jobfunktion, så går det galt, meget galt.

Det gælder folkeskolen, sundhedsvæsenet, jobcentre samt det offentliges forsyningskæder og danske virksomheder, på “nudansk” taler vi om Supply chain.

Dygtige supply chain faglærte, der har øvet sig, så de mestrer faget, som en erfaren murer, er på verdensplan ved at blive en megatrend, da vi for at skabe værdi, altid skal se på hele kæden af processer oppefra, for herved at få det fulde billede og kende muligheder samt trusler i hvert et led af kæden.

Danmark er som er en tankbil med larvefødder og hver proces er en lille del del af bilen. Vi ved, at tankvognen vil bumpe afsted, hvis vi afmonterer flere af larvefødderne.

Det er ikke overraskende forskellige typer af mennesker, med forskellige intelligenser, der ser forskellige udfordringer ved tankvognen. Nogle fokuserer kun på motoren, andre på stålets tykkelse, andre på om vognen overhovedet kan køre, men fakta er, at alle komponenter skal være der i en given rækkefølge, for at vi kan producere tankbilen, det kræver dygtige ansatte, med oparbejdet erfaring og knowhow, så de ved, hvornår der SKAL råbes STOP, hvis kvalitetskontrollen i indgangen er fejlet (trods alenlange manualer) og det kræver, at salgschefen har styr på, at der er et reelt behov i markedet, så vi kan sælge varen. Behovet hænger unægteligt sammen med værdiskabelse.

Vores Stat og regioner skriver mange steder, at NU skal vi have værdibaseret ledelse, for de har læst et sted, at det er klogt — og det er ganske vist— men det kræver mennesker med evne til at tænke selv, politikere og embedsmænd, der tør spørge sig selv og andre, om det er en god idé, som hvis de skulle kaste sig ud i en dyb sø med piratfisk, men de kunne ikke svømme.

Måske da, at de ville overveje om vi sammen skulle lære at svømme, om vi måske skulle bygge en tømmerflåde, en bro, en faldskærm, en båd eller få en anden til at hoppe ud i søen, før os selv? Der er mange muligheder, hvis man sætter fantasien løs.

Danmark er på DYBT vand og vi har glemt, hvordan man lærer at svømme, fordi det stod ikke i målene eller teoribogen og fantasien er smidt væk sammen med den fri leg. Legepladsen er blevet indhegnet og afsikret efter alle kunstens regler og nu er både fantasi og ambitioner åbenbart smidt ned i en sort dragkiste sammen med sund fornuft. Nøglen den havde de på Christiansborg, men ingen vidste, hvad de skulle bruge den til, så de smed den ud. Det er så gammeldags med de nøgler, lad os bruge et digitalt fingeraftryk, var der vist en der sagde…..

Tanker fra en snart “halvgammel” Indkøbs-og logistikchef

Nanna Paludan Feld

Ejer af RESILIENS

Min strategi er Innovation.

Skriv en kommentar …

One clap, two clap, three clap, forty?

By clapping more or less, you can signal to us which stories really stand out.