Det elektromagnetiske spektrum

Indledning: blablabla

Varmestråling

Alle legemer uanset temperatur udsender elektromagnetiske bølger

Mængden og hvilken slags bølge det er afhænger af temperatur

Jo varmere jo større effekt og også mere kortbølget, da korte bølger afgiver mere energi

Kurverne viser fordeling af den stråling, der udsendes fra et legeme med temperaturen, T

Kurverne er bestemt af en lov, som kaldes Plancks strålingslov

Kurverne viser fordeling af den stråling, der udsendes fra et legeme med temperaturen, T
Wiens forskydsningslov

UV-Stråling

UV stråling kommer naturligt fra solen og andre kunstige lyskilder (almindelige glødepærer udsender UV). Men en mere effektiv UV-kilde kan forekomme i f.eks. lysstofrør som anvendes i f.eks. Solarier.

Vi opdeler normalt strålingen i tre typer

UV-A = 320–400 nm

UV-B = 280–320 nm = Denne lille mængde er med til at gøre huden brun

UV-C = 200–280 nm

De har alle 3 en bølgelængde der er for lille til at kunne ses som lys (omkring 400–700 nm).

UV-Stråling i atmosfæren

Det meste af UV-C strålingen absorberes i dens medvirkning til både nedbrydning og dannelse af ozon.

Den kortbølgede del af UV-C strålingen spalter luftens oxygenmolekyler.

Oxygenmolekylerne spaltes af UV-stråling, og vi får 2 oxygenatomer

De nu dannede oxygenatomer reagere straks derefter med oxygenmolekyler og danner ozon.

Oxygenatom reagere med oxygenmolekyler, og vi får ozon

Den langbølgede del af UV-C strålingen og en af UV-B strålingen er derefter årsag til, at den dannede ozon igen nedbrydes.

Ozon nedbrydes af UV-Strålinger, og vi får oxygenatomer og oxygenmolekyler.

Dette betyder at der opstår en ligevægt, hvor at vores atmosfærers indhold af ozon er en konstant, så længe nogle andre processer ikke “ødelægger” det.

Atmosfærens ozonlag giver derfor god beskyttelse mod solens UV-stråler, hvilket jo er rigtig godt.

UV-Strålings virkning på mennesker

Vi kan være glade for at vi har vores atmosfære, til at beskytte os fra UV-Strålingerne, strålingerne kan nemlig være skyld i nogle forfærdelige sygdomme.

De kan have nogle akutte skader som solskolning, som nok er det de fleste mennesker selv kender og har prøvet på egen krop. Der kan dog også forkomme blæredannelse på huden med fare for betændelse.

Der findes dog også varige sygdomme. Der sker en ældning af huden, så det bliver stiv og meget rynket. En af de værste risiko ved UV-Stråling, er dog udviklingen af hud-cancer.

Hud-cancer opstår ved at UV-C og UV-B stråling går ind og ødelægger cellernes DNA-molekyler. Cancer opstår jo af celler der ikke opføre sig ligesom de andre, og de opstår når UV-strålingen slår elektroner ud af DNA-cellerne, hvis kroppen derefter bliver ved med at danne denne “unormale” celle, opstår der kræft. Canceren kan også opstå flere år efter en solbadning.

Man kan også få øjenskade, noget som “sneblindhed” eller varig nedsættelse af synet.

Der er dog også nogle gavnlige virkninger. Strålerne omdanner nemlig stoffet Ergosterol (C28H43) til det gavnlige D-Vitamin.

Strålerne er også i stand til at dræbe bakterier, hvilket udnyttes til at desinfektioner væsker og luft.

Måling af UV med UV-Index

En måde at måle UV-strålinger på, er ved hjælp af UV-Index. UV-Index er et udtryk for intensiteten af solens UV strålinger på en bestemt dag og placering. Den går fra 0-+11, hvilket betyder at ved 0 er der meget svag sollys, og ved +11 er der ekstrem stærkt sollys.

Herhjemme ville værdierne ikke blive meget højere end 7, ved ækvator nærmere man sig dog det dobbelte.

Rekorden er dog en værdi på 43,3 i Andesbjergene.

Værdierne hænger sammen med mængden af UV stråling der når jordens overflade, målt i W/m2

Når værdierne forudsiges tages der stilling til et par ting:

Bølgelængerne huden er mest følsomme overfor

Ozonlagets tykkelse

Tilstedeværelse af skyer

Radiobølger

Radiobølger er elektromagnetiske bølger, som kan opfanges i et bestemt frekvensområde — det som bliver anvendt ved radiotransmission.

Hvis man skal relatere disse bølger til noget andet kendt, så er udbredelseshastigheden på bølgerne den samme som lys, 300.000 km/s. Typen af bølger kan både defineres ved sin frekvens men også ved sin bølgelængde.

Produktion af radiobølger

Hvis en fremstilling af radiobølger skal tage plads, kræver det at man sætter elektroner i bevægelse.

Dette gør man ved at forbinde to ledninger til en vekselspænding og sætte spændingen til en høj frekvens. Dette vil skabe en vekselstrøm i ledninger men pga. det manglende kredsløb en negativ og en positiv ladning i hver ende af ledningen — når disse elektroner accelereres frem og tilbage skabes der radiobølger, “elektromagnetiske bølger er en bølgeform som udsendes af accelerede elektriske ladninger”.

One clap, two clap, three clap, forty?

By clapping more or less, you can signal to us which stories really stand out.