Illustration: Maj Ribergård

Er dit fag i fare?

Hvordan kommer den teknologiske udvikling til at påvirke kommunikation, marketing og sprog som fag? Hvis maskinerne kommer til at kunne det, du kan nu, hvad skal du så kunne i stedet for? Hvilke slags job overlever i de kommende år? Og hvilke kompetencer bliver der brug for? Der er efterhånden et utal af analyser, rapporter og meninger om den sag. Vi har samlet et udpluk, som forhåbentlig kan give dig et indblik i, hvad der er i vente.

Det handler om innovation og konkurrenceevne. Det handler om uddannelse og arbejdsmarked. Det handler om platformsøkonomi og sociale medier. Det handler om mennesker og maskiner. Det handler om dig, mig og vores arbejde.

Ingen er tilsyneladende i tvivl om, at maskinerne bliver i stand til mere, meget mere. De bliver neurale, de bliver mere intelligente, de får større datakraft. De hjælper os med at træffe beslutninger, hvis ikke de træffer dem selv. På sprogområdet har udviklingen været i gang længe. Her ser vi oversættelsesprogrammer, som kun bliver bedre og bedre. Vi kender tekst til tale- og tale til tekst-systemer, automatiserede redigeringsprogrammer og realtidstolkning via for eksempel Skype.

Men hvilke arbejdsmæssige udfordringer og ændringer giver teknologien i øvrigt anledning til? Og i hvilken rækkefølge kan vi forvente, at forskellige fag ændrer sig til noget helt andet, eller måske helt bliver overflødige?

Konsulentvirksomheden McKinsey har i den meget medieomtalte rapport ’A Future That Works’ analyseret sig frem til, at ny teknologi i højere grad vil blive en del af fremtidens arbejdsmarked. Generelt gælder det, at jo mindre uddannelse, jo mere potentiale for automatisering, men der er et automatiseringspotentiale i alle typer jobs.

Maskiner og robotter bliver i stigende grad programmeret til at lære, hvilket betyder, at de bliver bedre med tiden og kan udføre kognitive aktiviteter. Eksisterende teknologi har i varierende omfang menneskelignende karakteristika. Rapporten nævner 18 områder, opdelt i fem kategorier: Registrering ved hjælp af sensorer, kognitive egenskaber, for eksempel kreativitet, sprog og eksempelvis genkendelse af menneskers gestik, sociale og emotionelle kompetencer og endelig fysisk potentiale, for eksempel transport. På vores eget fagområde vil maskinlæring og avancerede algoritmer kunne automatisere rapportering og dokumentation, ligesom der allerede findes programmer, der leverer nyheder baseret på data, også af sproglig karakter.

Hvad bliver automatiseret først?
En analyse fra tænketanken CEVEA og HK, om digitale trends og det danske arbejdsmarked, beskriver, at særligt kontor- og kundeservicearbejde er i høj risiko for automatisering. Her er den gennemsnitlige sandsynlighed for automatisering hele 92 procent. Til gengæld er job som forudsætter viden på højeste niveau og ledelsesarbejde i meget lav risiko for automatisering. Den gennemsnitlige risiko for automatisering for disse er henholdsvis 11 procent og 14 procent.

Sirikommissionen, der er nedsat af fagforbundet IDA sammen med folketingsmedlem Ida Auken fra Radikale Venstre med henblik på at kortlægge, hvordan Danmark kan udnytte udviklingen indenfor kunstig intelligens og den digitale disruption til vækst og flere job, er enig i, at det ikke alene er de ufaglærtes og de faglærtes arbejdsmarkeder, der vil blive markant påvirket. Uanset kvalifikationsniveau peger analyser entydigt på, at alle job i et eller andet omfang vil blive påvirket.

Her omfatter digitaliseringskompetencer også nøglekompetencer som kritisk tænkning, som for eksempel at kunne forholde sig kritisk til de voksende datamængder og stigende brug af algoritmer.

The Future of Jobs
Flere af de største virksomheder, som deltog i World Economic Forum-analysen ’The Future of Jobs’ siger, at udviklingstendenserne især kan ramme nyuddannede akademikere indenfor videnrådgivning, som for eksempel konsulentbranchen, finansiel rådgivning og advokatbranchen, da det er dataintensive brancher, hvor der nu er teknologier, som kan overtage mange af de ’data crunching’-opgaver, indsamling og bearbejdning af data, som de typisk varetager. Fem år fra nu vil over en tredjedel af de færdigheder (35 procent), der anses for vigtige i dagens arbejdsstyrke, være ændret.

Robotter kan ikke være lige så kreative som mennesker (endnu), og derfor bliver kreativitet én af de tre vigtigste færdigheder, som medarbejderne skal mestre i fremtiden. Med en lavine af nye produkter, nye teknologier og nye måder at arbejde på skal vi alle blive mere kreative for at kunne drage nytte af disse ændringer.

Mens forhandling og fleksibilitet er højt på listen over færdigheder i 2015, vil de i 2020 begynde at falde ud af top 10, da maskiner ved hjælp af masser af data begynder at træffe vores beslutninger for os.

På samme måde vil aktiv lytning, som betragtes som en kernefærdighed i dag, forsvinde helt fra top 10. Emotionel intelligens, som ikke findes i top 10 i dag, bliver en af de vigtigste færdigheder, som alle har brug for.

Også centrale her
Sirikommissionens research viser, at en række kompetencer, der af World Economic Forum betegnes som nøglekompetencer i 2020, også betragtes som centrale i en dansk kontekst, og derfor bør de være indlejrede i hele uddannelsessystemet og eftervidereuddannelsessystemet i curriculum og i den pædagogiske tilrettelæggelse.

Uddannelsespolitik
Hvis maskinerne kommer til at kunne det, du kan nu, hvad skal du så kunne i stedet for? Det er hævet over enhver tvivl, at du vil komme til at arbejde mere sammen med og i dialog med maskiner, end du gør det i dag. 
Et helt centralt begreb i de uddannelsespolitiske diskussioner er dannelse. Dannelse betyder frembringelse af det hele menneske. Det nye er, at dannelse trænger ind i det professionelle liv også, fordi det med nye digitale produktions- og kommunikationsformer bliver vanskeligere at opretholde sondringen mellem det private menneske og det professionelle menneske. 
Dannelse handler i høj grad om indlevelsesevne, empati og evne og vilje til at møde mennesker med andre baggrunde. Det er traditionelle humanistiske værdier, der kommer til at gælde på tværs af fag og fagligheder.

Illustration: Maj Ribergård

Dannelse handler om samfundsansvar og evne til at samtale med andre. Det er samskabende problemløsning. Dannelse er ikke en kompetence, men en holdning eller en tilgang. Det er en professionel praksis, evnen til løbende at reflektere over etik, værdier, normer og adfærd.

Ordentlighed vil blive et centralt begreb. Et bud på centrale kompetencer i dit møde med maskinerne vil derfor være en evne til at integrere digitale kompetencer, markedskompetencer og humanistiske og samfundsvidenskabelige kompetencer.

• Du skal have evnen til at analysere et problems arkitektur, udforske kompleksitet og evnen til at folde ud. 
• Du skal kunne integrere fagligheder og udlede synteser.
• Du skal have selvstændig og kritisk tænkning, være nysgerrig og konstruktiv kreativ. 
• Du skal have dømmekraft, vilje og evne til at kunne skabe. 
• Du skal håndtere forandring og skabe forandring gennem håndtering af ny teknologi på nye måder. Vi skal samarbejde med maskinerne på nye måder. 
• Du skal have en grundlæggende forståelse for data i kombination med din egen faglighed.

Det klassiske kulturbegreb indeholder kompetencerne at læse, skrive, tale og lytte. Nu bliver det i forhold til en ny teknologi.

Spørgsmålet er naturligvis, om det er muligt indenfor rammerne af et uddannelsessystem, der har fokus på hurtige studieforløb. Hvis din nærmeste kollega er en robot, hvad ville du så spørge den om?

Tema: Kommunikation i morgen
Tekst: Jørgen Christian Wind Nielsen og Anne Nimb

Artiklen er oprindelig trykt i KOM magasinet nummer 104, juni 2017.