Velkommen til Danmarks første og eneste feministiske bot

Af Astrid Maria Bigoni og Amalie Valentin, redaktører på NotAllMails

I #notallmails arbejder vi hele tiden på at gøre feminisme og ligestilling mere nært, identificerbart og mere tilgængeligt. Siden december 2016 har vi sendt 16 nyhedsbreve på gaden, som har brudt feminisme og ligestilling ned i emner som sexisme på arbejdspladsen, sterilisation af kvinder og mediernes behandling af kvindelige politikere, og vi har rapporteret nyheder om emner så som forskningsresultater inden for kønsforskning, behandling af seksuelle minoriteter i Indonesien og lesbiske motorcykelklubber, der leverer modermælk til hospitaler.

Vi synes selv, at vi gør det rigtig godt og vores læsere fortæller os, at vi gør det rigtig godt. Men vi også lyst til at prøve kræfter med andre måder at formidle feminisme og ligestilling. For et nyhedsbrev sætter nogle klare grænser for, hvad man kan. Et nyhedsbrev forudsætter for eksempel aktualitet. Men hvad med de ligestillingsproblematikker og de vigtige pointer, som ligestillingshistorien gemmer på, som man ikke kan gøre aktuelle?

Mangel på feministisk formidling

De senere år har man set en opblomstring af feminismen og en fornyet interesse for kønsdebat og for feministiske samtaler. Platforme som Twitter, Instagram og Facebook har i den forbindelse haft stor betydning for flere af os i #notallmails, som et sted hvor vi har kunnet deltage i samtaler, spejle os og forme vores identitet som feminister.

Men samtidig har vi oplevet at løbe panden mod en mur, når vi søgte information om emner som lå tilbage i tiden. Hvem var rødstrømperne? Hvad lavede man i en basisgruppe? Hvornår fik kvinder stemmeret? Den slags informationer er ikke let tilgængeligt. Enten skal du på biblioteket, eller så skal du vide, hvad du søger på f.eks. KVINFOs hjemmeside. Ofte er den information der bliver stillet til rådighed også svært formidlet, materialet er langt fra skrevet i øjenhøjde, og det er svært at få skabt et overblik i historien.

Så når nu interessen er her, hvorfor forsøger vi så ikke at fortælle den på en ny måde, der bedre taler med de interesserede? Vi besluttede os derfor at bygge en indholdsbaseret bot i Messenger.

Besøg vores bot i Messenger

Messengerbots

Messengerbots kan mange fede ting, nogle kan hjælpe dig med at finde julegaver, andre kan booke et bord på en restaurant for dig, mens nogle kan hjælpe dig med at finde den helt rette forsikring til dine behov. For os er bots en måde at fortælle historier på. Vi ser det som en mulighed for at skabe en mere interaktiv fortælleform.

Screenshot fra botten.

Konkret betyder det, at brugeren klikker sig gennem botten. Det lyder måske meget hjemmeside- og gammeldags hypertekstualitetsagtigt. Og det er det på sin vis også. Forskellen er her dels, at indholdet er der, hvor brugeren allerede er, altså på Facebook, og dels, at formatet indbyder til mere leg med formidlingen, end traditionel hjemmesideformidling umiddelbart lægger op til. Idéen, og formatet, går ud på at tage brugeren igennem en rejse — en guidet og tilrettelagt rejse — som er nem at navigere i.

Legende formidling

Vores måde at formidle ligestilling og feminisme på i nyhedsbrevene har allerede noget legende over sig. Som feministisk medie opfører vi os ordentligt, men vi fortæller vores historier med et glimt i øjet og gør gerne brug af internetreferencer. Og modsat en traditionel hjemmeside lægger formidlingen i bot op til, at man kan lege med at skabe en afsenderfortæller, altså give botten personlighed og stemme. Derfor har vi navngivet vores bot, og vi har ladet den bruge visuelle virkemidler til sine fortællinger, såsom gifs, emojis og billeder.

Vores bot er med andre ord ikke en bot, som man har spontane interaktioner med. Der er ingen AI i den, man kan ikke skrive fritekst, som botten forstår. Meget få bots på dansk har den mulighed. Det skyldes blandt andet at vores sprogområde er så begrænset, at sprogteknologien og machinelearning ikke er udviklet endnu. Så at kaste sig over en bot, der forstår alt hvad brugeren siger, var noget uden for vores tidsmæssige formåen som et lille frivilligt medie. Men det skulle ikke holde os tilbage.

Undervejs i arbejdet har vi lært en del. Dels om ligestillingens historie, og dels om fortælleformatet i bots. Men det har eksempelvis også været en interessant læring at skulle fortælle rødstrømpernes historie i et format, der mest af alt minder om SMS. For den vigtigste læring har været, at der skal skæres ned. Og ligesom man troede, at man var færdig med at korte ned og skære fra, så bliver man nødt til at gøre det igen. Og igen. For nok er vores bot lanceret og virker, men den er ikke færdig og bliver det nok aldrig. Håbet er i hvert fald, at den — ligesom resten af #notallmails — bliver ved med at udvikle sig. For feminismen udvikler sig, det gør teknologien og sproget også.