The Free Lunch

Min gamle yndlings forfatter Robert Heinlein elskede at sige det — og det er med årene bliver en kernesætning hos dem som tror indædt på de frie markedskræfter.

There ain’t no such thing as a free lunch

Den korteste mulige oversættelse er “intet er gratis”, eller let omskrevet “alt har en omkostning”. Hvis fx en butik reklamerer med “Køb tre, få den tredje gratis”, så kan man være helt sikker på at man betaler for meget for de to første.

Talemåden har været kendt siden 1930'erne og er i dag, i en eller anden form, eller i det mindste idéen i den, kendt i hele den vestlige verden. Den passer godt til vores verdenssyn — og andre idéer, som fx at “man må yde, før man kan nyde”.

Jeg er umiddelbart ikke uenige i udsagnet — helt grundlæggende, så kræver alt forandring, at der bruges en eller anden for form for energi. Alle handlinger øger entropien og vores univers går mod den evige varme død.

Problemet her er at forståelsen af talemåden, alt for tit er for simpel og for snæver. Ja, alting koster, men for hvem, hvornår og endnu vigtigere, er prisen højere and hvis man intet gør? Den engelske udgave af udsagnet — med frokost eksemplet — giver nemt ideen om at vi står et 1 til 1 scenarie. Hvis man spiser frokost, så kommer man på et tidspunkt til at betale for værdien af en frokost.

Lad os tage et lidt mere komplekst eksempel, se på det at få vaccineret sit barn.


Helt kortsigtet har en vaccine ingen positive effekt og ingen værdi. Til gengæld er der en række omkostninger:

  • Barn: Det gør ondt
  • Forældre: Det tager tid og koster måske penge, og der er måske en opfattelse af en form for risiko.
  • Samfund (alle os andre): Dækker måske dele af omkostningene

På lidt længere sigt sker der dog noget positivt:

  • Barnet/forældre: Barnet bliver ikke sygt

Og på endnu længere sigt:

  • Samfund: Flok immunitet, og måske udryddelse af sygdommen

Med andre ord — vaccination er en inviterering i fremtiden, hvor der så rigeligt bliver betalt tilbage med renter og bonus.

Den største styrke — måske den eneste styrke ved “There ain’t no such thing at a free lunch”, er når vi snakker simple økonomi og andre lukkede systemer.

Din privat økonomi er et relativt lukket systemet. Du kan ikke bruge 100kr, uden at have 100kr mindre sidst på måneden. Men hvis du kan låne 100kr af din mor, så ændre systemet sig — det er ikke længere dig som mangler 100kr, men din mor (og din egen fremtid, hvis du betaler hende tilbage).

Prisen på de 100kr er blevet diffus og omkostningerne er blevet svære at overskue. Det er det som gør det nemt at tænke “jeg låner bare af min mor”. Men måske kunne din mor godt have brugt de penge selv og måske er din mor lidt irriteret over at du ikke har styr på dit shit — en skjult omkostning først og fremmest for hende, men måske også for dig.

De problemer verden står med i dag, er yderst komplekse og effekterne (måde de positive og de negative) kan være så diffuse eller så langt ude i fremtiden at de er svære at tage med når vi skal vurdere vores handlinger.

Fx når vi ødelægger vores klima. Der er en kæmpe umiddelbar værdi i, at afbrænde fossile brændstoffer, men omkostningerne er utroligt diffuse — de ligger på nogle andre og meget af omkostningerne er i en fremtid, der skal håndterer oversvømmelser og forandret klima.

There ain’t no such thing at a free lunch, but sometimes you can get somebody else to pay
Like what you read? Give Thomas Christensen a round of applause.

From a quick cheer to a standing ovation, clap to show how much you enjoyed this story.