Hvad betyder ligestilling for mig?

Mens verden i denne måned fejrer kvinderne, spørger vi kvinder i Sydsudan om hvad ligestilling betyder for dem.

Af Gabriela Vivacqua og Saddal Diab

Hvert barn har potentiale til at opnå store ting. Men for piger overalt kan det potentiale blive reduceret på grund af diskrimination og ulighed. Foto: WFP/Gabriela Vivacqua

Ligestilling betyder at være lige, især hvad angår status, rettigheder og muligheder. Selvom verden har gjort store fremskridt mod ligestilling mellem køn og styrkelse af kvinder, lider kvinder og piger fortsat under udbredt diskrimination og vold, især i konfliktfyldte områder.

I mange lokalsamfund mener nogle, at der ikke er behov for at uddanne kvinder og at børneægteskaber og børnegraviditeter er normale, hvor ægteskab anses for at være en mulighed for at skære ned på familiers udgifter eller at opnå økonomiske fordele gennem medgift. Piger opfostres med profit for øje.

En levealder med kampe

Mens kvinder og piger udgør halvdelen af befolkningen i Sydsudan, har ulige adgang til uddannelse, sundhedsydelser, jobmuligheder og chefstillinger betydet, at de lever som marginaliserede i samfundet.

Ligestilling, på den anden side, forstærker økonomier, gavner samfundet, bidrager til at stoppe sult og er et afgørende fundament for et fredeligt og velstående land.

Desværre forbliver ligestilling en fjern virkelighed for mange kvinder i Sydsudan.

”Dagene går og der er stadig ikke lighed her,” begræder Riak Nyak.

Vi spurgte nogle kvinder om hvad ligestilling betyder for dem, og ikke overraskende var der enighed:

”Ligestilling er frihed”

Margaret Nyaguok. Foto: WFP/Gabriela Vivacqua

”Hvis der kommer fred, vil der følge lighed og vi vil være frie. Vores børn vil have mulighed for at gå i skole, de vil kunne arbejde i fremtiden og tingene vil blive bedre.”

”Ligestilling er kærlighed”

Riak Nyak og hendes datter Gift. Foto: WFP/Gabriela Vivacqua

”Når du elsker nogen, ønsker du det samme for dem som du ønsker for dig selv og endda mere. Lighed er kærlighed. Lighed er at dele.”

Rebeca Nyakila. Foto: WFP/Gabriela Vivacqua

”Der er ingen ligestilling uden lighed. Lighed begynder i hjemmet og er forældres ansvar. Vi burde opdrage drenge og piger på samme måde. Jeg vil opdrage min søn til at være en god mand og til at behandle kvinder som lige partnere.”

”Ligestilling er sammenhold”

Marcia Gatchang. Foto: WFP/Gabriela Vivacqua

”Ligestilling er når du finder sammen for et fælles bedre. Det er når du deler ansvaret med din mand, det er sammenhold.”

Håndtering af ulighed

WFP integrerer køn og beskyttelse i arbejdet, blandt andet ved at involvere de mennesker som arbejdet omhandler i sammensætningen og fordeling af assistance. Gennem arbejdet med programpolitikker, -implementering og humanitære operationer håndterer WFP ulighed direkte og sikrer at kvinder og piger har de samme rettigheder og muligheder som mænd og drenge.

”Vi må håndtere de uligheder, som undertrykker og diskriminerer kvinder og piger, og sætte en stopper for isolation og promovere lighed og styrke alle,” siger Matthew Hollingworth, landedirektør i Sydsudan. ”For at opnå fødevare- og ernæringssikkerhed for alle, er det vigtigt at vores tilstedeværelse og assistance skaber forhold som fremmer ligestilling og styrkelsen af kvinder, i stedet for at underminere.”

Med støtte fra Canada, Danmark, EU, Nederlandene, Storbritannien, Tyskland og USA, ydede WFP i 2019 assistance til næsten tre millioner kvinder og piger i landet gennem forskellige aktiviteter, der blandt andet havde til formål at bibeholde piger i skole, styrke kvinders kapacitet, sørge for såkaldte safe spaces for kvinder, støtte kvinders økonomiske vækst og skabe forretningsmuligheder.

Læs mere om WFP’s arbejde for at støtte ligestilling.

Billeder: WFP/Gabriela Vivacqua
FN's World Food Programme

Written by

FN's World Food Programme (WFP) er verdens største humanitære organisation, som bekæmper sult globalt.

More From Medium

Also tagged Equality

Also tagged Women Empowerment

Welcome to a place where words matter. On Medium, smart voices and original ideas take center stage - with no ads in sight. Watch
Follow all the topics you care about, and we’ll deliver the best stories for you to your homepage and inbox. Explore
Get unlimited access to the best stories on Medium — and support writers while you’re at it. Just $5/month. Upgrade