Så længe der er konflikter i verden vil der også være sult, advarer WFP

Gør fødevarer til et redskab for fred, opfordrer WFP’s Eksekutivdirektør

Af Simona Beltrami

I anledningen af den internationale fredsdag slår Eksekutivdirektør for World Food Programme (WFP), David Beasley, fast: ”Det er ikke til at komme uden om — vi kan ikke stoppe sult, medmindre vi sætter en stopper for konflikt.”

I en verden på randen af en sultpandemi, med konsekvenserne af coronavirussen, som truer med næsten at fordoble antallet af akut sultne mennesker til 270 millioner, er det dem, der lever i konfliktramte områder, som rammes hårdest.

Ifølge rapporten Global Report on Food Crises 2019 bor tæt på 74 millioner af de, der lider af akut sult, i 21 lande, som alle er præget af konflikter og usikkerhed. Det samme er tilfældet for næsten 80 procent af de børn, der er hæmmet i væksten eller små af deres alder som følge af kronisk fejlernæring.

Image for post
Image for post
Næsten 50 procent af børnene i krigsramte Yemen er væksthæmmede som følge af fejlernæring. Foto: WFP/Mohammed Awadh

Særligt bekymrende er situationen i dele af Yemen, Sydsudan, det nordøstlige Nigeria og Vestafrikas centrale Sahel. Selv om fælles handling nok har afværget hungersnød i år, er der ingen garanti for, at den vil kunne afværges i 2021.

Yemen, som nu har været præget af konflikt i fem år, skærer 40 forskellige frontlinjer sig gennem landet — flere end nogensinde. Den eskalerende konflikt er — sammen med et næsten fuldstændigt økonomisk kollaps og landets skrøbelige sundhedssystems manglende kapacitet til at håndtere udbredelsen af coronavirus — ved at skubbe Yemen ud på randen af en katastrofe.

”I 2018 slog vi alarm, fordi Yemen var ved tæt på en hungersnød. Det var udelukkende på grund af den resolutte indsats fra donorer og humanitære organisationer, at vi var i stand til at forhindre det,” siger Beasley. ”Her to år efter er de hårdt tilkæmpede forbedringer, som vi formåede at opnå, udslettet, og landet står ved afgrunden.

I et bevægende vidnesbyrd om livet i en krigszone fortalte 12-årige Amina, hvis familie var tvunget til at flygte fra hjembyen Hodeidah og søge beskyttelse i Yemens hovedstad Sanaa, følgende til et WFP team: ”Krigen kan påvirke dig på mange måder. Det er ikke kun bombeangrebene. Folk lider, når deres hjem bliver taget fra dem. Folk dør af sult, og der er ikke nok vand.” Hun tilføjede: ”Det, der bekymrer mig mest, er, at krigen vil forsætte langt ud i fremtiden. Den bliver min fremtid.”

Image for post
Image for post
”Jeg var 7 år gammel, da krigen begyndte. Jeg havde ikke forventet, at det ville ske. Alting forandrede sig. Vi blev bange,” husker 12-årige Amina fra Yemen. Foto: WFP/Mohammed Awadh

”Unge Aminas drøm er, at kampene holder op og Yemen bliver fredelig igen,” siger Beasley. ”Og det er det, jeg hører igen og igen, når jeg rejser til krigshærgede lande. Folk fortæller mig om deres bekymring for ikke at kunne brødføde deres familie, men hvad de i højere grad beder om er fred — uden fred ved de, at de ikke vil kunne dyrke deres jord, sende deres børn i skole eller skabe en fremtid for deres lokalsamfund.”

”Vi er nødt til at handle nu, hvis vi skal kunne skabe fred og sætte en stopper for voldelige konflikter,” fortsætter Beasley, som konstaterer, at ”det er den eneste måde, hvorpå vi kan forhindre, at millioner af kvinder, børn og mænd rammes af sult, og derved spare verden for milliarder af dollars på humanitær fødevareassistance hvert år.”

Mere end 80 procent af de midler, som i de senere år er blevet efterspurgt igennem FN’s humanitære appeller, har skullet bruges til indsatser i konfliktsituationer.

Et krigsvåben eller et redskab for fred?

Fødevaremangel forårsaget af konflikt er en velkendt kendsgerning. Men det modsatte er også sandt. Fødevaremangel kan få eksisterende sociale spændinger til at blusse op, øge fortvivlelse og endda give yderligere grobund for ekstremistiske grupper og således udløse eller forværre konflikter.

Endnu værre er, at brugen af fødevarer som et krigsvåben stadig er udbredt på trods af forbuddet under international humanitær lov (den lov, som regulerer konfliktførelse).

”Fødevarer kan dog også være et effektivt redskab til at bygge fred,” siger Beasley.

Med deres fokus på at forbedre livet for millioner af mennesker kan WFP’s udviklingsaktiviteter være med til at reducere spændinger, som har potentialet til at udvikle sig til konflikt. Et eksempel på det er de Food Assistance for Assets-programmer, som giver deltagerne fødevareassistance til at dække deres daglige behov, mens de bygger eller genopretter aktiver såsom veje, vandreserver eller vandingssystemer i deres lokalsamfund.

I Kyrgyzstan, hvor uenigheder om naturressourcer ved den sydlige grænse til Tajikistan er en anerkendt årsag til konflikt, har WFP’s involvering af lokalsamfund i rehabiliteringen af vandingskanaler og rørledninger i omstridte områder resulteret i en forbedring af vandforsyningen og landbrugsproduktivitet, hvilket har været med til at forhindre konflikter over vand mellem lokalsamfundene.

I en håndfuld lande bliver tidligere kombattanter inkluderet i landbrug og andre indkomstskabende projekter for at styrke deres reintegrering i samfundet and skabe en stærkere fællesskabsfølelse. Eksempler herpå inkluderer Colombia, Pool-regionen i Congo og senest den konfliktramte autonome region Bangsamoro i Filippinerne, hvor tidligere kombattanter opfordres til at blive skovfogeder og tage del i landbrugsaktiviteter under ledelse af de lokale myndigheder og WFP.

”Fred og fødevaresikkerhed går hånd i hånd,” siger Beasley. ”Uden politisk handling for at standse krige og fremme stabilitet samt handling på lokalt niveau for at løse nogle af de grundlæggende årsager til konflikter har vi ingen chance for at nå målet om en verden uden sult.”

Get the Medium app

A button that says 'Download on the App Store', and if clicked it will lead you to the iOS App store
A button that says 'Get it on, Google Play', and if clicked it will lead you to the Google Play store