Vikingetiden

Vikingetiden varede fra ca. 800–1050. Det som især kendetegner denne tidsperiode var, erobringer, bosættelser og de mange togter de skandinaviske landes vikinger var på. En ny skibsbygningsteknologi dukkede op i vikingtiden og gjorde togterne og erobringerne mulige. Både handelsskibene og krigsskibene blev lettere og hurtigere, og det blev muligt både at sejle med sejl og årer. 
Perioden er der hvor overgangen mellem de forhistoriske tider og middelalderen sker.

Jellingestenen blev sat til minde om kong Haralds forældre, Gorm og Thyra. Stenens indskrift fortæller også om Haralds fortjenester. Han samlede Danmark og gjorde danerne kristne.

Danmarks Fødsel
Ud fra den historiske viden vi har, menes Danmarks fødsel at have faldet omkring år 960. Det var under kongen Harald Blåtand, som konverterede det vi i dag kender som Danmark fra den Nordiske Mytologi til Kristendommen. Det kan ses, som dåben af Danmark. Nogle få år senere rejser Harald Jellingestenen til minde om sine forældre, Gorm Den Gamle og Thyre, og konverteringen af Danmark. Jellingestenen regnes for at være Danmarks dåbsattest. På stenen skriver han: Harald Konge bød gøre disse kumler (Runer) efter Gorm sin fader og Thyra sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.

Religion og værdier
Vikingerne troede på de nordiske guder, og at guderne havde betydning for alle aspekter i livet. Lige fra det mest hverdagsagtige til krigere i kamp. Derfor lavede vikingerne ofringer til guderne, til tider hele offerfester, for at opnå deres gunst. Vikingerne var altså asatroende.

De asatroende vikinger blev kaldt hedninge af resten af Europa, som efterhånden havde indfundet sig med kristendommen. Det var først omkring 800-tallet at de første kirker blev opført af konger og stormænd, og kristendommen begyndte langsomt at brede sig blandt befolkningen.

Vikingernes overgang til kristendom handler ikke kun om tro, men også i høj grad om politik.

I de store riger syd for Danmark var kristne herskere og kirken en stærk magtfaktor i vikingetidens og middelalderens Europa. Erobring af lande blev lovprist, hvis formålet var at kristne deres indbyggere.

Da Harald Blåtand lod sig døbe omkring 965, tyder meget på, at det ikke alene skyldtes overbevisningen om, at den kristne tro var den eneste sande vej. Haralds dåb synes snarere at være en taktisk manøvre for at holde den tyske kejser og ærkebispesædet i Hamborg-Bremen stangen. På længere sigt passede kirken og kristendommen dog som hånd i handske for de danske konger, for den betød en styrkelse af kongens magtposition.

Video

litterære elementer
Den første skriftlige omtale der er om vikingerne kan findes i årbøgerne på Lindisfarne kloster i Nordøstengland, der i år 793 bliver ramt af et plyndringstogt af vikinger. Derud over er der mange øjenvidne beretningerne fra lande i hele verden, hvilket er med at til autentificere vikingerne og deres togter. Vikingetidens litteratur består af eddaer(digte) og sagaer. Dengang blev eddaer og sagaer fortalt fra person til person, de blev dog nedskrevet i middelalderen. Eddaer kommer fra Island, og beskriver vikingernes mytologiske univers. Sagaerne stammer fra samme sted, og de er en mindre poetisk og overnaturlig form for beretninger. Sagaerne er nok den form for litteratur, vikingetiden er mest kendt for. Fortællingerne er dramatiske, handler om høvdinge, helte og blodige fejder. Sagaerne og eddaer er den nok mest originale litteratur vi har fra denne tidsperiode. De to former udgør tilsammen den norrøne digtning.

Meget typiske kendetegner ved sagaerne, er at de er meget direkte og siger tingene som de er og som det sker. Et godt eksempel på dette er fortællingen “Tormod Kolbruneskjalds død” af Snorri Sturlusons Heimskringla, hvor der bl.a. bliver skrevet følgende: “Da sagde Tormod:,,Skær godt ind til jernet, og giv så mig tangen og lad mig rykke til.” Hun gjorde, som han sagde. Derpå tog han guldringen af sin arm, gav hende den og sagde, at hun kunne gøre ved den, hvad hun ville. Det er en god mands gave,” sagde lian; ,,kong Olaf gav mig den ring i morges.” Så tog han tangen, trak pilen ud og så på den; på modhagerne hang der trævler af hjertekødet, nogle røde, andre hvide. Da sagde han: ,,Kongen har fodret os godt, jeg er endnu fed om hjerterødderne.” Dermed bøjede han sig tilbage og var død. Her ender fortællingen om Tormod.” Her ser man også hvordan mændene blev set som stærke og stolte. De kunne klare det hele selv, som Tormod i denne fortælling som selv river pilen ud af hjertet hvorefter han kan dø med stolthed.

Musik

Show your support

Clapping shows how much you appreciated Amalie Jonassen Hartvigsen’s story.