Velkommen til NBA Playoffs 2017
Så er vi her.
Endelig er vi nået til årets playoffs. Jeg elsker playoffs og jeg glæder mig som et lille barn. Det har været sjovt at diskutere MVP i den seneste måned, men selve spillet på banen har ikke fået meget opmærksomhed, da der ikke har været meget at kæmpe om.
Men slutspillet er noget helt andet end den ordinære sæson. Fire til syv kampe mellem de samme to hold. Taktiske justeringer fra kamp til kamp, når trænerne finder ud af hvad der virker og ikke virker. Marginalspilleren, som sætter tre skud i fjerde quarter og dermed bliver denne ene kamps historie. Fjendskabet mellem spillerne som kun vokser fordi de står over for hinanden igen og igen og igen.
Der er noget charmerende ved March Madness’ måde med kun en enkelt kamp, men jeg ville ikke bytte med NBA-slutspillets langstrakte metode, som giver grobund for længere forløb, hvor man for alvor kommer ind under huden på de deltagende hold.
Som det første, så vil jeg henvise til Mike Pradas kavalkade over små detaljer, som man skal lægge mærke til i dette års playoffs. Mike lægger mærke til alt og her deler han ud af godterne:
Med det sagt, så lad mig give min korte introduktion til dette års første runde.
Cleveland Cavaliers vs. Indiana Pacers
Cleveland humpede over målstregen til en andenplads i Eastern Conference. Siden den 1. januar var holdet meget middelmådigt 26–24 og forsvaret har været det store problem. Den bedste gennemgang af Clevelands manglende evne til at stoppe modstanderne skrev Adam Mares for et par uger siden.
Men jeg vil se Cavaliers i problemer i slutspillets første runde, før jeg tror på det. De er ikke lige så stærke som sidste år og jeg kan godt se problemer i runde to og tre, men Indiana er ikke et godt hold. De er middelmådige i forsvar og angreb og deres bænk er ikke noget at skrive hjem om. Paul George er en klassespiller, især i slutspillet, men jeg tror simpelthen ikke at de kan true Cleveland.
Cleveland i 4.
Toronto Raptors vs. Milwaukee Bucks
Jeg har fidus til Toronto Raptors i dette års slutspil. De startede som lyn og torden i efteråret med et angreb så varmt som solen. De kølede af og da Kyle Lowry røg ud til en skade, så det ikke godt ud. Men Serge Ibaka og PJ Tucker har givet dem nye muligheder og de kan nu for alvor spille forsvar.
Milwaukee har Giannis, men jeg tror at de får problemer mod et Raptors-hold, som bare har mere talent og erfaring over hele linjen.
Toronto i 5.
San Antonio Spurs vs. Memphis Grizzlies
Kawhi Leonard er muligvis MVP. Han er i hvert fald tæt på. San Antonio-maskinen har bibeholdt momentum og kværnede sig til 61 vundne kampe. De kommer også til at overmatche et Memphis-hold, som trods ny træner og lidt ændret stil ikke endte meget over sidste års resultat.
Grizzlies har både den bedste center og den bedste point guard i denne serie og jeg kan godt se et scenarie, hvor de får skubbet Spurs til seks kampe, men jeg kan ikke tro at deres angreb er godt nok til at følge med over en hel serie.
Men jeg vil gerne bemærke tre ting ved denne serie.
- Mike Conley. Han har haft en stærkt undervurderet sæson. 20/6.5/3.5. TS% på 60. 23 PER. Det er altså meget, meget stærkt.
- Det bliver sjovt at se Marc og Pau spille slutspilsbasket mod hinanden.
- Vince Carter. Tænk at han stadig kan spille. Han har en rutine med at lave vilde dunk under shootaround og få det til at se ud som en leg. Manden er altså 40 år gammel:
San Antonio i 5.
Los Angeles Clippers vs. Utah Jazz
Jeg synes at dette er den sværeste serie at spå om i hele første runde. Clippers fløj afsted i starten af sæsonen og selvom de kølede noget af (og blev ramt af de traditionelle Clippers-skader), så endte de alligevel på 51-sejre. Det samme som Cleveland og Toronto ovre i en svagere Eastern Conference.
Og det samme som Utah Jazz. Holdet fra Salt Lake City har spillet en flot sæson og er endelig tilbage i playoffs. Men det er lidt en bet for dem at de ikke fik hjemmebanefordelen i den her serie.
Jeg tror at de kan komme i problemer med deres offensiv i denne serie. Jazz skaber primært gennem George Hill og Gordon Hayward, men Clippers har Chris Paul og Luc Mbah a Moute til at neutralisere de to. Clippers holdt i sæsonen Jazz nede på 96.7 point per 100 besiddelser. Fjerdelavest af alle modstandere, som Jazz havde og det laveste af hold, som spillede fire kamp mod dem.
Los Angeles i 6.
Washington Wizards vs. Atlanta Hawks
Atlanta Hawks har haft en decideret mystisk sæson. Holdet vandt 43 kampe selvom modstanderne i gennemsnit scorede næsten et point mere per kamp.
Atlantas forsvar har været rigtig godt igen i denne sæson. De fremprovokerer en masse turnovers og endda uden at fejle. Men de giver også en masse trepointsskud til modstanderne og det er her at jeg tror at Washington kommer til at mæske sig.
Scott Brooks har fået en god start i sit første år som Wizards’ træner. Der er en bedre defineret plan med hvordan John Wall og Bradley Beal skal bruges, og Otto Porter er i den grad blomstret op.
I de sidste to år har vi set LeBron trække Atlantas forsvar fra hinanden med afleveringer på kryds og tværs af banen. John Wall kan noget af det samme og jeg tror at hans afleveringer kommer til at gøre rigtig ondt på Atlanta.
Washington i 5.
Golden State Warriors vs. Portland Trail Blazers
Selvfølgelig siger Damian Lillard “Blazers in 6”. Hvad skulle han ellers sige?
Men altså. Lad os være ærlige. Portland har ikke en chance.
Golden State i 4.
Boston Celtics vs. Chicago Bulls
Der er en del grunde til at denne serie bliver forudset af flere til at have mulighed for upset, selvom det er et 1-seed mod et 8-seed. Boston vandt kun 53 kampe og har ikke domineret som et typisk 1-seed. Bulls spillede sig op til sidst i sæsonen og Jimmy Butler har været fremragende i år.
Jeg tror ærlig talt ikke at det holder. Chicago har ikke nok strenge at spille på, når Boston justerer. Derfor tror jeg godt at Chicago kan tage et par kampe, men ikke mere end det.
Boston i 6.
Houston Rockets vs. Oklahoma City Thunder
MVP 1A vs. MVP 1B. I hvert fald hvis du spørger mig. Jeg havde valgt James Harden i slutningen af marts. Jeg endte med at Russell Westbrook i starten af denne uge. Og jeg havde det stadig dårligt med mit valg! Det er virkelig som at skulle vælge mellem sine (ikke-eksisterende) børn. Jeg har nydt begges sæsoner og de er begge værdige MVP-kandidater. Jeg synes at Justin Willard kommer med et par rigtig gode argumenter for Harden ovre hos Nylon Calculus. Westbrook har gjort så ufattelig meget for Thunder i denne sæson, men det er spørgsmålet om de ikke ville være et bedre hold, hvis han lod medspillerne få bare en lidt større rolle. Han har brudt rekorden for usage rate. MED TRE PROCENTPOINT! Var det virkelig nødvendigt?
Måske var det. Måske kunne Thunder ikke spille uden at han satte rekorder. Men jeg synes at argumentet om at han skulle have overladt mere til holdet har noget på sig. Så selv om jeg valgte Westbrook i onsdags, så ville jeg nok stemme på Harden i dag. Men for pokker altså. De ligger så tæt.
Jeg tror på Rockets i denne serie. Hvis Thunder skal vinde, så skal det være fordi Taj Gibson, Steven Adams og Enes Kanter hiver den ene offensive rebound efter den anden ned. De kunne godt blive et problem for Houston på den front. Og så er Andre Roberson en af de bedste spillere man kunne have til at matche op med James Harden. Denne artikel, hvor han gennemgår forsvar med Fred Katz, er virkelig god.
I sidste ende, så tror jeg på Rockets fordi de har det bedre hold.
Houston i 7.