I Flor: Idéen (1)




Hvorfra kommer idéer? – det jeg har absolut ingen forstand på. Derfor vil følgende tekst ikke handle om idéernes oprindelse. Jeg vil prøve så vidt muligt at fraholde mig for at skrive om ting jeg ikke har forstand på. Derfor vil jeg tillade mig at skrive fra det eneste perspektiv jeg kender til.


Trods titlens misvisende væsen, vil jeg ikke skrive om flora. ”I Flor” er navnet på en film som lige nu lider under en impotent præproduktion. Følgende artikel [blog indlæg? – artikel lyder mere tjekket] vil handle om hvordan jeg arbejder med idéer og hvordan det til tider bærer frugt og andre gange ender med ingenting.

Omkring starten på det nye år [2014] var jeg træt af at mine idéer til kortfilm altid endte op i kompliceret, ulogiske fortællinger om overdramatiske unge mennesker. Jeg havde førhen nydt at skrive horror – fordi det virkeligt er let at lave [svært at mestre] – men jeg ville gerne udfordre mig selv. Men ikke kun på manuskriptskriveriet, helst også i det produktionsmæssige aspekt. Udfordringen måtte ikke ødelægge mulighederne for at fortælle en ordentlig historie, derfor måtte det produktionsmæssige altså være mindre. Dette blev til benspænd (eller koncepter), som lød på at historien skulle fortælles på max 2 locations og at længden ikke måtte være på mere end 5 minutter (ca. 5 sider).

Historien kom ikke af sig selv. Jeg fandt min inspiration igennem bøger og teaterstykker som jeg på daværende tidspunkt var fascineret af. Mere specifikt, startet hele den grundlæggende idé til ”I Flor” i en lyst til at imitere absurd teaterets fader Samuel Beckets: ”Mens vi venter på Godot”. Tit, er det sådan jeg kommer i gang med at skrive – ved at prøve at imitere andre.

Derfra fandt jeg grundprincippet,:to karaktere i en skov og der er noget i mellem dem som ingen tør snakke om. Men jeg var ikke helt tilfreds. Der skulle noget magisk med, noget der gjorde situationen åndsvag – absurd. Derudover skulle magien passe til location, en skov i Danmark, og dertil fik jeg idéen med at låne Yggdrasil fra Nordisk mytologi og pynte videre på magisk flora.

Da første udgave var skrevet fyldte den for meget, så jeg skar alt eksposition der ikke var vitalt for historien fra og trimmede dialogen.

Den anden udgave gjorde forholdet mellem de to protagonister for unuanceret, så jeg skrev begge karakteres forhistorie og fandt på deres fortid. Dette ændret mit syn på hvordan de kunne agere og det gav mig mulighed for at ændre subtile ting i dialogen.

Jeg har ikke ændret manuskriptet siden.

Første side fra det famøse manuskript

Alt dette lyder rigtig fint og til dels intellektualiserende. ”I Flor” kan dog stadig ses mere som en test, en måde hvorpå jeg kunne træne idéudvikling. Til dette formål har selve forløbet været lærerigt. Jeg kan endnu ikke forudse hvordan filmen vil ender op med at se ud, eller om historien ændre sig radikalt i selve produktionen.

Konkluderende, håber jeg at jeg fik formidlet noget, som før jeg begyndte at skrive dette, var noget jeg ikke rigtig vidste men nærmere bare gjorde – en rutine. Jeg har læst at man skal slutte af med et brag og derfor er det en smule antiklimatisk at jeg ikke kan slutte denne udredning mere dramatisk.

Jeg fandt ikke lyset og jeg genopfandt ikke hjulet.

Til dem der er nysgerrige, kan ”I Flor” læses her:

Casper Rudolf Emil Kjeldsen

Show your support

Clapping shows how much you appreciated Casper Kjeldsen’s story.