Er nettet, som vi kender det, døende?

Spørgsmålet er relevant i en tid, hvor brugernes vaner ændrer sig drastisk.

Færre vælger bredt, at søge mod faste mediekilder eller søge inspiration på netmediernes forsider.

Flere får deres indhold sorteret, ‘forkogt’ og tilberedt efter algoritmer styret af store, kommercielle spillere som Facebook, Google og Twitter.

Samtidig ændrer de platforme og enheder, brugerne udnytter for at nå indholdet, sig.

Først døde computeren og blev erstattet af mobilen. På samme tid ændrede fjernsynet sig fra et flowmedie til en monitor, der viser bestilt, streamet indhold.

Nu er det mobilen, der står for skud. Næste medieenhed bliver stemmestyret og får indbygget automatiske nyheds-chatbots, der leverer virkelighed i små, lækre bidder, der end ikke kræver, at du kan læse eller stave.

Udviklingen stiller enorme krav til massemedierne. Enorme tekniske krav, som mange har svært ved at leve op til. De skal være på samme tekniske niveau og gerne bedre end fx Facebook – og levere relevant indhold, der er rettet mod den enkeltes behov og metoden til at hente indholdet på.

De samme krav rammer mig som journalist. Uanset hvor væsentlig og vedkommende, jeg mener, min journalistik er, vil platform, målgruppe og tekniske metoder være afgørende for, om mine og kollegers historier får relevans og gennemslagskraft. Hver eneste gang vi trykker ‘publicer’!

Kritikere vil med rette pege på, at væsentlighed i dag er drevet af klik og brugerinvolvering. Og at brugerne reagerer ulogisk – de klikker og involverer sig alt for ofte i ting, der er nemme at forstå og endimensionelle. Det ægte væsentlige og vigtige får aldrig en chance.

Jeg oplever udviklingen som tveægget.

Jo, betingelserne for at være publicist ændrer sig og ikke altid til det bedre. Sådan er det sket talrige gange i mediernes historie. Men alene at se udviklingen som noget negativt og bekæmpe den ved at stå fast på gamle metoder og tanker er en fejl.

Alt var bedre i gamle dage er også en fejlslutning. Især hvis man bruger den som målestok for de handlinger, man gennemfører i en forandret fremtid.

Hvad man derimod godt kan gøre er at tage sine værdier med sig under en forandring. At have en tro på og kæmpe for historier og metoder, der gør en forskel. At bruge de journalistiske værktøjer: vær kritisk, vær vedholdende, fair og retfærdig.

Det er måden, du formidler din journalistik, der ændrer sig, og som du som journalist skal lære at få det bedste ud af. Det er ikke kernen i et fag, der i gode tider kalder sig selv den 4. statsmagt.

I kassen af værktøjer kan du med fordel også lægge ydmyghed: du ved ikke alt. Det har du aldrig gjort, men tidligere var det meget nemt at virke alvidende, fordi der ikke var mange medier at sprede viden i.

Det er der nu…