Kære danske dagblade!

Vi er simpelthen så trætte af jer! Herunder vil vi forsøge at forklare hvorfor. Vi har også forslag til, hvordan I kan afhjælpe vores træthed!

Det går skidt for dagbladene — vi hører om det hele tiden. Hver uge er der enten en ny syndebuk (fx: Danmarks Radio lægger “gratis” nyheder på nettet, så det er deres skyld, at ingen vil købe avisernes premium-indhold), og hver måned er der en ny mirakelmetode, der skal frelse dagbladene fra kvælningsdøden. Lige meget hjælper det. Det går kun én vej, og det er nedad. Dagbladene, også de såkaldt seriøse, halser afsted om kap efter det næste klik, og historierne bliver generelt kortere og kortere og mere og mere elendigt researchede. Mange af dem er i et eller andet omfang copy/pastet fra internationale medier, men det er kun, når freelancere gør det, at dagbladene får ondt bagi over det.

Det sidste nye påhit er at gemme de bedste artikler, nemlig dem der er brugt tid, penge og research på, bag paywall som såkaldt premium-indhold. Links til disse artikler sprøjtes ud på sociale medier, og så er det meningen, at vi skal blive vilde i varmen og straks tegne abonnement på dagens heldige klik-vinder.

Men guess what, kære dagblade, det gider vi ikke!

Vi har for længst — bl.a. via Twitter — fundet ud af, at de dygtige journalister, dem der virkelig skaber værdi for os som læsere, er spredt ud på alle medierne, så med mindre vi tegner abonnement på samtlige dagblade (og logger på igen-igen-igen-igen-igen, fordi der skal logges ind forfra på hvert device og tit ofte i hver app), så vil vi altid gå glip af historier fra nogle af vores yndlings-journalister. Da det både er dyrt, tidkrævende og irriterende besværligt (du har prøvet at læse Pdf-avis, ikke?), er der ikke ret mange, der gør det. Og de bliver færre og færre.

Til gengæld er der flere og flere, der smider penge efter nogle af de nye medier eller sågar crowdfunder enkelte journalister. Vi støtter begge aktivist-journalisten Peter Kofod via crowdfund-sitet Patreon, og en af os har tegnet abonnement på Zetland, der udkommer med 2–3 velresearchede og gennemarbejdede historier om dagen. Og når man deler en Zetland-historie, så får ens følgere ikke bare en lille bid og så en lang næse. Næh, de får hele historien. Der er også det helt gratis nye medie POV International, hvor det er frivilligt, om man vil donere. Man kan vælge at donere til mediet eller at sende penge efter den enkelte skribent via mobile pay. Men allerede der bliver det faktisk lidt for besværligt!

I denne storify ses en diskussion om premium indhold, der rækker langt ud over den aktuelle historie og de aktuelle involverede.

Udover at understrege problemet med premium peger den hen på et andet problem, vi har med de danske dagblade (og tv-nyheder): Nemlig nyhedskriterierne og konkurrence-elementet. Historien, der diskuteres i Storify’en, handler om Peter Kofods og Khaterah Parwanis afsløring af, at der er noget meget farligere, klammere og mere dystert på spil, når der deles nøgenbilleder af kvinder på nettet, end nogle uopdragne teenagedrenge.

Afsløringen er virkelig chokerende og burde genlyde fra forside til forside, fra tophistorie til tophistorie over det ganske land. Men det gør den ikke!

Hvis vi nu lige lægger feminismediskussionen til side et øjeblik (vi er ellers ikke meget for det), så kan vi pege på to grunde: Den ene er, at Politiken fik eneret på historien (læs Storify’en) mod at sætte den stort op. Det gjorde de så også (forsiden) lige bortset fra den lille detalje, at den er premium for ikke-abonnenter. Men nu vil de andre medier så ikke røre den med en ildtang! Vi vil godt æde vores stråhatte på, at der sidder journalister på samtlige medier, som brænder efter at researche videre på den her historie og afsløre nogle af de sindssygt klamme mænd, der overtræder loven og udnytter kvinder. Den anden grund er, som Khaterah Parwani nedslået konstaterer på Facebook, at synderne er “almindelige” hvide danske mænd. Havde de nu været brune og heddet Muhammed, så havde medierne jo nok set stort på det med den interne konkurrence, for intet giver clicks som brune mænd, der sexchikanerer hvide kvinder.

Løsningen!

Gør det ultra nemt for os at læse jeres premium. Ikke bare nemt, men ultra nemt. Jeres konkurrenter er ikke hinanden, men det næste tweet med et link til Huffpost eller The Guardian, Den Frie eller en blog, eller det næste (automatisk startende) afsnit af en serie på Netflix. Eller vores børn der vil os noget ude i virkeligheden. Eller arbejde. Jeres største konkurrent er, at vi tænker, “f***, det her er for besværligt, jeg finder på noget andet”.

Lad os fx sms’e X kroner til et-eller-andet med en engangs-kode, der straks giver os adgang, eller lad os sms’e Y kroner til et-eller-andet, hvorefter et Facebook login giver adgang til de næste 20 premium artikler, vi kommer forbi. Eller noget tredje, det skal bare være nemt og hurtigt.

Og det samme login, den samme betalingsform skal gælde for alle danske aviser (og magasiner, hvorfor ikke?), ikke bare et enkelt eller dem på Rådhuspladsen/dem fra Egmont. Vi er ligeglade med, om artiklen om de klamme mænd står i den ene eller den anden avis. Vi vil bare belønne det medie/den journalist, der turde, men ikke med et abonnement, for næste gang er det et andet medie, der tør!

Vi gider ikke huske forskellige login for alle de danske dagblade/magasiner, der ind imellem har interessant indhold. Vi vil falde over en artikel, tænke, “Ja, den journalist skriver næsten altid noget relevant” eller “Hold op, det lyder spændende”, klikke “betal og læs”, få en SMS, trykke JA og så læse. 30 sekunder max. Få det nu til at virke!

Vi vil gerne støtte Danmarks dygtige, ambitiøse og frygtløse journalister i deres gravearbejde eller belønne dem for deres velskrevne features. Vi vil gerne lade pengene tale og belønne de medier, der gider gå den ekstra kilometer. I får alligevel aldrig folk til at betale for alle de unødvendige metervarer, I har på hylderne, for det kan vi læse overalt, hele tiden, gratis, på alle sprog.

Lad nu som om I har publicistiske ambitioner!

Kh Thomas og Néné.