OPLYSNINGSTIDEN ( 1690–1780)

Oplysningstiden: Tiden hvor der blev kastet lys, i kontrast til den mørke Middelalder. Flere lærer at læse og skrive, og får bedre uddannelse.

Ludvig Holberg

Ludvig Holberg
Ludvig Holberg (1684–1754) var skuespilforfatter. Han var forløber for oplysningstiden i Danmark. Han er kendt for at gøre grin med folk der tager ting meget højtideligt, og gjorde grin med det lærde latintalende universitet, som han synes tog sig selv alt for alvorligt. Han fandt altid en pragmatisk løsning på tingene. Holberg karakteriserer fanatikerne som nogen der har skyklapper på, og overhovedet ikke er modtagelige for argumenter. De vil ikke kunne leve i et samfund uden at stille bestemte betingelser. Dette gør den til den mest farlige religionssekt. Den er samtidig den mindst farlige, i og med at jo mere den raser, jo hurtigere får den ende. I det mindste kunne man diskutere med kættere, men fanatikere var ikke til at rokke ud af stedet. Deres tro kunne ikke grundes fornuft, men er maskinel. Disse fanatikere, som Holberg beskriver dem, står imod sætning til oplysningstidens rationelle tanker, hvor man skulle kunne argumentere rationelt for sine holdninger.


“Hav mod til at bruge din egen forstand!” — Holberg

Den politiske situation 
Som før i tiden er det kun kongen, kirken og adelen der havde indflydelse i Danmark, men den enkelte borger begyndte at få meget mere indflydelse i oplysningstiden .

Et demokratisk samfund begynder at komme mere og mere på tale rundt om i verdenen, ca. Fra 1750 begynder ideen om et demokratisk samfund virkelig at blomstre i Europa, især i Frankrig.



Verden i 1700–1800 tallet
Når man taler om 1700–1800 tallet taler man også om fornuftens århundrede, men begynder at respektere den såkaldte fornuft mere og mere.

”Oplysningsprojektet” havde sit omdrejningspunkt i Frankrig, men samtidig dækkede det hele Europa, da det var universelt i sine intentioner.

Der var tale om et forsøg på at reformere samfundet, på et naturvidenskabeligt grundlag. For første gang i historien blev det mødt positivt af fyrster og velhavende borgere, hvilket gjorde at deres status blev forøget markant.

Ideen med alt dette var at man kunne skabe et mere oplyst og retfærdigt samfund ved at bruge naturvidenskaben som ”motor” og som grundlag for de ønskede fremskridt


Landboreformerne 
I 1733 kom stavnsbåndet, som dikterede at bønder skulle forblive boende på det gods de var født, fra 14–36 års alderen, dette blev senere skubbet til 4–40 års alderen. Dette blev gjort for at forhindre arbejdskraft i at rejse andre steder hen. Der var dårlige tider i landbruget, og det ville være svært at få besat andre til at overtage bønderollen.

Der var i forvejen ingen personlig frihed. Da Kronprins Frederik i 1784 fik magten, kom der gang i reformerne. Den store Landbokommision, det ændrede ejendoms- og produktionsforhold i landbruget. Landboreformerne symboliserede personlig frihed, da stavnsbåndet blev ophævet.


Show your support

Clapping shows how much you appreciated David Alexander Dinesen’s story.