16 vitaminer til mediernes økonomi

Annoncer og abonnementer var engang mere end rigeligt til at gøre medierne tykke og fede. Men i dag, og i fremtiden, skal der meget mere til at overleve som medie. Derfor eksperimenteres der verden over med supplerende ideer.

Mange er næsten nyudklækkede ideer og andre er gamle travere. Men derfor skal man ikke afskrive dem — mange ideer bliver pludselig store efter en lang modningstid — det gælder helt sikkert også nogle af nedenstående.

Her er 16 måder medier allerede tjener penge:

Events

Mediebrands kan udnyttes værdifuldt til arrangementer og events. Herhjemme er bl.a. Zetland, Børsen og Politiken kendt for at udnytte ideen på hver sin måde. Ud over at generere solide billetindtægter kan events også være med til at skabe fornyet interesse for mediet.

Et godt råd fra Evan Smith, chefredaktør for Texas Tribune, der er kendt for at skovle penge ind på events, er at mediet aldrig selv skal tage penge op af lommen. I stedet skal alle udgifter dækkes af sponsorer.

Branded content

Vi har kendt de forkætrede advertorials i årevis, men i fremtiden bliver de kommercielle tekster så gennemarbejdede og lækre, at ingen vil undvære dem — eller deres indtægter. Det er i hvert fald konklusionerne i USA, hvor branded content serveret på den native måde, har hittet i flere år.

Langt de fleste store velrenommerede amerikanske mediehuse har for længst taget konceptet til sig. Og redaktionerne, der producerer branded content, er ofte lige så store som de redaktionelle redaktioner.

Herhjemme eksperimenteres, der forsigtigt med annoncetillæg, men det egentlige gennembrud i nyhedsbranchen, har vi ikke set endnu.

I Sverige har Svenska Dagbladet fornylig introduceret muligheden for at annoncører kan få publiceret egne tekster, som Svenska Dagbladet skriver for dem.

Konsulentydelser

Hvis et medie har en særlig kompetence, kan det sælges ud af huset som en konsulentydelse. Medier har ofte unikke tekniske og kreative kompetencer, som kan være i meget høj kurs. Det kan være alt fra opgaver som ordstyrere, kodning af digitale opgaver, SEO-assistance, bygning af infografikker, diverse analyseopgaver eller strategiassistance i sociale medier.

Afhængig af opgavens karakter kan det være mere eller mindre kontroversielt i forhold til mediets uafhængighed. Men med tungen lige i munden, er der gode muligheder for at kapitalisere på den knowhow, som mediet har brugt årtier på at opbygge.

Sponsorater

Sponsorater har længe været kendt, men er formentlig et redskab, vi kommer til at se mere til i nye former. Herhjemme har mobilmediet Føljeton fået et sponsorat fra Magistrenes A-kasse ligesom ugebreveta4.dk/avisen.dk tidligere har været sponsoreret af LO.

Der, hvor sponsoraterne giver bedst mening, er, når de betaler for en isoleret begivenhed eller publicering. I TV-verdenen er det velkendt, at programmer er sponsoreret af kommercielle virksomheder, men i den digitale verden myldrer sponsoraterne også frem.

Danske Bank sponsorerede en pengesektion hos Vice, Vox har skiftende sponsorer af deres daglige Snapchats, podcast er meget ofte sponsoreret og det samme ses jævnligt med nyhedsmails fra medier.

Forskellen på sponsorater og branded content er kort fortalt, at sponsorerne ikke har indflydelse på indholdet og kun nævnes ved navn som en form for tak/varedeklaration.

Partnerskaber

Mediehuse kan opnå store synergigevinster ved at samarbejde i partnerskab med andre medier eller virksomheder i andre brancher. Medie til medie handler oftest om at etablere stordrifsfordele og trafikudveksling af digitale kunder.

Nye partnerskaber med andre brancher har også set dagens lys de seneste år. Det handler for eksempel om, at medier går sammen med teleselskaber, hvilket umiddelbart ligner en god win-win-deal. Teleselskabet skaffer kunderne indhold, de kan bruge deres mange gigabytes datatrafik til, og mediet tjener en smule penge på nye kunder, som de ikke har haft markedsføringsudgifter til at lokke i fælden.

Kooperativer/alliancer

I 1917 etablerede de danske medier Pressens Fællesindkøb for at sikre papirleverancer og i 1920 etablerede Politikens Hus og Det Berlingske Officin Bladkompagniet for at deles om udgifterne til distribution.

Kunne man forestille sig, at de danske medier snart igen satte sig sammen for at løse de fælles udfordringer?

Det kunne for eksempel være at finde fælles strategi mod nye globale nyhedsplatforme som Notify og Apple News eller måske etablering af et fællesskab om annoncesalg, mikrosalg og brugerdata.

Versionering/pakning

Danske medier sprøjter indhold ud, som kun udnyttes i kort tid før det drukner i de digitale arkiver. Men der er masser af mulighed for redaktionelt genbrug. Nogle gange kræver det, at indholdet pakkes let om eller at det samles i pakker eller særlige portaler/vertikaler.

Fx samler qz.com alle deres grafikker på et særligt grafiksite, kaldet atlas.qz.com.

TV2 Play er også et godt eksempel på, at der er gode penge i at sælge indholdet mere end en gang.

Netindhold kan også skabes så det er dynamisk og hele tiden automatisk ajourføres ligesom indhold på Wikipedia. Dermed kan netmedier opbygge elementer, som er langtidsholdbare selvom de er skabt for længe siden.

Klikmaskiner

Der kan også være god forretning i at bygge viralt indhold, som bliver ved med at tiltrække nye brugere. De kræver etableringsomkostninger en gang og derefter tjener de i princippet penge til solen brænder ud. Gode eksempler er Mugshot fra tampabay.com, hvor en robot regelmæssigt støvsuger politiets efterlysninger og præsenterer de eftersøgtes billeder på netmediet.

Man kan diskutere etikken, men forretningspotentialet er indiskutabelt eftersom Mugshot løftede trafikken med 50 procent på Tampabay — tidligere kendt som St. Petersburg Times.

I Danmark er Ugebrevet A4’s Navnehjul et godt bud på en klikmaskine. En simpel app, der spytter demografiske oplysninger ud om 2300 fornavne. Inden for de første seks måneder blev der foretaget 11 millioner søgninger. Og pointen er, at det vil der blive ved med uendeligt.

Sportsresultater, vejr, aktiekurser og andre data, der nærmest skaber sig selv, kunne være centrum for en ideudvikling for andre klikmaskiner.

Læs mere om klikmaskiner her

Klubber

Næsten alle traditionelle medier har en læserklub, og det er et koncept som også må give god mening for moderne digitale medier, som i høj grad skal finde deres eksistensberettigelse i at etablere stærke og tætte fællesskaber med brugerne/læserne/abonnenterne. Og hvilken ramme er bedre til det end en klub?

Klubberne giver medierne flere tangenter at spille på og med salg af udvalgte produkter og arrangementer er der også penge at tjene.

Senest har Kristeligt Dagblad netop meldt ud, at de vil etablere en læserklub. Så troen på klubber er bestemt stadig stærk.

Crowdfunding

I forhold til abonnementssalg er crowdfunding en ny og mere engagerende måde at få folk til at betale for journalistikken på. Med crowdfunding transformerer man de passive abonnenter til at få en mere investorlignende status og identitet. Det er alt andet lige mere attraktivt og kan måske også i et længere tidsperspektiv skabe en mere stabil og loyal forbindelse mellem mediet og brugerne.

Zetland har haft stor succes med at rejse penge via crowfunding og det lille danske startup-projekt Peblish, der crowfunder artikler enkeltvis, er også så småt ved at komme i gang.

I øjeblikket kæmper Korrespondenterne også med at crowdfunde deres nye internationale medieprojekt. Læs mere om det her.

Spørgsmålet er om etablerede mediehuse kan bruge konceptet med samme succes. Man kan måske godt forestille sig, at et lukningstruet medie, kan indhente frisk kapital via crowdfunding, men generelt er det nok ikke muligt at finansiere et traditionelt medie, der altid har eksisteret via et kunde/produkt forhold, med crowdfunding.

Derimod kunne brugerkapital til opstart af nye initiativer måske godt være en mulighed.

Mikrosalg

I Holland har Blendle, som ofte betegnes som mediernes svar på iTunes, stor succes med at sælge artikler enkeltvis. Langt de fleste store hollandske mediehuse — og senest også tyske på det tyske søstersite — har tilsluttet sig. Artiklerne koster typisk 25 cent svarende til knap 2 kroner, og Blendle beholder 30 procent og sender resten til mediet.

Ulemperne ved mikrosalg er, at det kan blive svært at sælge det smalle stof og at udgiverne derfor vil blive tilbøjelige til at satse på det salgbare. Omvendt kan man sige, at selv om der med mikrosalg bliver sat en præcis værdi på hvert eneste element, så er der jo fortsat intet, der forhindrer udgiverne i at producere smalt indhold — det er jo heller ikke det indhold, som sælger avisen i dag.

Fordelene er indlysende i det der kommer penge mellem brugere og udgivere. Det gør også udgiverne mindre udsatte for ad-blocker truslen, der, dag for dag, gør det sværere og sværere at tjene penge på annoncebaserede netmedier.

Blendle har store internationale visioner og udelukker ikke, at de på et tidspunkt rykker til Danmark. Så må medierne jo enten blive enige om at boykotte dem i fællesskab eller måske lave deres eget fælles danske Blendle — det digitale svar på Bladkompagniet og dermed beholde de 30 procent, som Blendle ellers snupper.

Kurser

Ligesom dygtige medier kan sælge deres kompetencer som konsulentydelser, kan de også undervise i dem. Det kommende datajournalistiske medie Bias fra Kommunikationsforum har planer om at hente en del af indtægterne fra kurser i mediets spidskompetencer.

Den forretningsmodel kan andre medier også kopiere. Og jo mere specielt mediet er, jo bedre er forretningen formentlig. Hvem vil for eksempel ikke gerne lære at binde fluer af Lystfiskerens redaktør, lære at sætte dagsorden af en politisk redaktør eller komme på kokkeskole hos Mad og Bolig.

Salg af indhold

Hvis man producerer noget unikt indhold, kan det formentlig sælges til andre medier. Det kan være alt fra sportsresultater til meningsmålinger og vejrudsigter. Wulff Morgenthaler, der producerer en tegneserie-stribe til bagsiden af Politiken, sælger den samme stribe til cirka 300 aviser — hovedsageligt i USA.

De to tegnere er godt nok selvstændige, men medier, der har den slags stjerner i stald, eller producerer andet unikt indhold, kan måske finde inspiration i det stærkt skalerede koncept.

Data

Data er penge og jo flere data medierne skaffer om brugerne, jo mere er de værd. Data kunne derfor også være et selvstændigt argument for at etablere en fælles platform for danske medier. På den måde kunne data blive samlet og udgøre en stærkere motor — uanset om indtjening ligger i annoncer eller mikrobetaling.

Abonnement

Abonnement og løssalg er fortsat mediernes helt store indtægtskilde. Det gælder både de traditionelle mediehuse og TV-stationerne, der henter abonnementsindtægterne fra tv-distributørerne. Selvom indtægterne generelt er faldende, har de fortsat et så stort volumen, at det kræver et ekstremt mod — måske dumdristighed — at disrupte sin forretningsmodel væk fra abonnementet.

Der er derfor fortsat alle gode grunde til at ideudvikle på, hvordan man som medie kan fastholde og udvikle sine abonnementsindtægter. Inspiration fra crowdfunding er nok et godt sted at starte.

Annoncer

Den anden store klassiske pengekilde. Hvis et annoncefinansieret netmedie, var en almindelig bankkunde, ville bankrådgiverne nok nægte at udvide kassekreditten, så længe indtægterne kun kom fra annoncer. For selvom der fortsat er penge i annoncer er det en skrøbelig model, der er truet af faldende priser og af at brugerne installerer ad-blockere for at slippe for irriterende annoncer.

Ligeledes lider mediehusene under at mere og mere trafik ryger over på mobilskærme, hvor det er svært at sætte det samme annoncetryk som på desktop.

Samtidig scorer medierne en stadig mindre og mindre andel af annoncekronerne fordi en stor del havner hos Google, Facebook og andre giganter.

I USA er trenden klart, at flere og flere annoncekroner flytter fra klassisk annoncering til branded content. Det skyldes også de mange ad-blockere. Læs mere her: Mediernes Plan B

Andre ideer?

Jeg har garanteret overset gode ideer, som forstandige medier tester derude. Kommenter gerne med alt det, jeg har overset.

Klik her hvis du vil læse flere af mine analyser om journalistik, medier og innovation