Barndommen blev i Syrien


Rafah bor i en mugbefængt kælder. Hady sælger sokker på gaden. Og Shams storesøster på 13 år skal snart giftes. De er alle syriske flygtningebørn, der er flygtet til nabolandet Jordan. Her forsøger de at opbygge et nyt liv. Den ubekymrede barndom efterlod de i Syrien.


Af Julie Lorenzen. Foto: Poul Madsen

Solen har svært ved at komme på besøg i det trange, dunkle lokale. Bygningerne ligger så tæt, at lyset næsten ikke kan snige sig ind gennem de to vinduer. Ramponerede madrasser står stablet på gulvet — tæt klemt sammen mellem to luvede plyssofaer. En ram, indelukket lugt kradser i næseborene. Og kaster man et blik på de afskallede vægge, afslører sorte plamager, at det er mug, man indsnuser. I loftet hænger et neonrør akkompagneret af løse ledninger.

Her bor 9-årige Rafah sammen med 13 andre familiemedlemmer i tre små, usle lokaler i Jordans hovedstad Amman.

Hjemme hos Rafah må 14 mennesker deles om dette ene, uhumske køkken. Rafah sover i ét værelse med sine forældre og søskende — et vinrødt gardin, der kan trækkes for, er eneste privatliv. Foto: Julie Lorenzen

Indtil for fem år siden levede Rafah et helt andet liv i Syrien. Hun gik i skole, havde masser af venner, og livet var smukt.

Men så kom borgerkrigen, og hendes trygge liv i Homs blev forvandlet til et krigshelvede. For at redde livet måtte familien flygte og efterlade alt i Syrien. Også Rafahs ubekymrede barndom.

Hun er nu endnu et nummer i statistikken over syriske børn på flugt.

5,2 millioner syriske børn lever som flygtninge i og uden for Syrien. 327.192 af dem bor lige som Rafah i Jordan.

5,2 millioner syriske børn lever i dag på flugt enten internt i Syrien eller i nærområderne

Her går kun 47 procent af dem i skole. Rafah er af de heldige, men det er slet ikke lige som i Syrien.

“Jeg savner mest min skole i Syrien — mine venner og mine lærere. Min bedste ven i Syrien hedder Cidra. Vi plejede at lege sammen. Vi løb, og vi studerede sammen,” fortæller Rafah.

Hun slået blikket ned. Øjenkontakt er svært.

“Jeg savner det liv, vi havde sammen,” siger hun med næsten uhørlig stemme.


E t par timers kørsel fra Rafahs hjem i byen Mafraq i det nordlige Jordan bor 8-årige Hadi. Han er også flygtet fra krigens bomber og rædsel.

Når 8-årige Hadi ikke sælger sokker på gaden, bruger han tid på at lege med en tilløben kattekilling. Foto: Julie Lorenzen

Hadi burde egentlig gå i 3. klasse, men han er ikke så heldig som Rafah.

Skolebænken er udskiftet med et liv som gadesælger. Hadi sælger sokker på gaden for at hjælpe med at tjene penge til familiens overlevelse.

Faktisk sparer Hadi sammen til noget helt specielt. Han skal nemlig snart være storebror, men det koster 500 kroner at føde på et hospital i Jordan. Penge som familien ikke har. Derfor sparer Hadi sammen til, at hans mor kan bringe den nye lillebror eller lillesøster til verden under trygge forhold på et hospital med læger og sygeplejersker. Mønterne fra sokkesalget lægger han til side i en lille dåse.

Hadis mor Sofiyya er bekymret for hans fremtid.

“Han kan hverken læse eller skrive. Det bliver en meget svær situation. Hvordan kan man leve i verden uden at kunne læse eller skrive. Hadi får ikke en god fremtid uden en uddannelse,” lyder hans mors dystre forudsigelse.

“Hadi får ikke en god fremtid uden en uddannelse”

Det ser nu ikke ud til at bekymre Hadi. Han er travlt optaget af at lege med en lille sort, hvid og rød-stribet kattekilling, som han knuger ind til sig.

Hadi i familiens stue sammen med sin mor Sofiyya i midten og sine søstre Amani og Alaa. Familien har kun cirka 550 kroner at leve for om måneden — huslejen koster det dobbelte. Derfor har de ikke kunne betale udlejeren i et halvt år.

Før krigen kom til Hadis hjemby i Syrien, levede han et godt liv. Familien havde deres eget hus, de kunne købe mad, og der var også råd til legetøj til børnene, som alle gik i skole.

Nu er de daglige måltider skåret ned fra to til tre, skolen erstattet med sokkesalg og legetøjet med en kattekilling.

Familien har ikke kunne betale husleje de seneste seks måneder og lever i konstant frygt for at blive smidt på gaden af deres udlejer.


E t par gader fra Hadi bor 5-årige Sham med sin mor og fire søskende. Hendes far døde af et hjertestop for 1,5 år siden, så hendes mor er ene om at forsørge de fem børn.

Det er hårdt, for husleje og mad er dyrt i Jordan. Shams mor Rawada er bange for, at udlejerne vil smide dem ud, fordi hun er bagud med huslejen.

5-årige Sham bor med sin mor og fem søskende i to lejede værelser i Jordan. Hendes mor har været nødt til at bortgifte hendes kun 13-årige storesøster til en ældre mand for at have en mund mindre at mætte. Sham har aldrig gået i skole, og intet tyder på, der bliver råd til skolegang lige foreløbigt.

Med hjælp fra Røde Kors og andre hjælpeorganisationer har familien knap 1.700 kroner alt i alt at leve for om måneden til mad, tøj, husleje, lægehjælp og hvad der ellers kommer af omkostninger. Men med en husleje på 1.800 kroner, hænger regnestykket ikke sammen.

Derfor er der ikke råd til, at Sham og hendes søskende kan gå i skole. Hendes 12-årige bror arbejder illegalt i en restaurant, hvor han gør rent.

Men snart bliver der en mund mindre at mætte i familien.

Shams 13-årige storesøster Hasna skal nemlig giftes med en 25-årig mand. Hun har kun mødt ham en enkelt gang.

Hendes mor får tårer i øjnene, da hun fortæller om, hvorfor hun har valgt at bortgifte Shams storesøster.

“ Jeg har absolut ingenting her i Jordan, og jeg gør det for at minimere vores omkostninger. Jeg har ikke andet valg.”

Sham sidder på sin mors skød i en lyserød prinsessekjole. Uvidende om, at hun måske også ender med at blive barnebrud.


I Jordan hjælper vi familier som Rafahs, Hadis og Shams med blandt andet pengebeløb, så de kan købe mad.

Med et kort som dette kan syriske flygtningefamilier i Jordan købe mad — det er blandt andet os og FN’s fødevareprogram World Food Program, der leverer penge til mad.

Vi hjælper også med at bearbejde de mange traumatiske oplevelser, som de syriske flygtningebørn og deres forældre har med i bagagen.

Det sker gennem det såkaldte psykosociale arbejde, hvor Røde Kors frivillige blandt andet gennem leg og tegning hjælper børnene med at sætte ord på deres oplevelser.