Af Bjørn Kassøe Andersen og Brian Knappmann, hhv. direktør og bestyrelsesformand i Lokalpleje Danmark
— Nogle links i denne artikel ligger bag betalingsmur på berlingske.dk. Se eventuelt i stedet Berlingskes forside og første store artikel via dette LinkedIn-opslag eller dette Facebook-opslag —
Et forslag om i lille skala at afprøve en nye organiseringsform for integreret hjemmepleje og hjemmesygepleje har vakt stor debat.
Berlingske Tidende har på forside og i en artikel kaldt et projekt i Ikast-Brande Kommune, for ”revolutionerende”. Dansk Sygeplejeråd har frarådet forsøget. Berlingskes lederskribent Ole P. Kristensen har fremdraget velkendt ideologisk skyts og kræver yderligere liberaliseringer for profitsøgende virksomheder.
Politiske rygmarvsreaktioner kan nemt skygge for det egentligt interessante ved pilotprojektet. Det gennemføres under alle gældende regler, blot ved at gentænke, hvad der er muligt.
Det ”nye” er simpelt: Ældre og syge borgere, der har behov for pleje, betjenes af færrest muligt forskellige sundhedsfaglige personer. Det sker i tværfaglige selvorganiserende teams med højst 12 medarbejdere. Udgangspunkt er tillid til medarbejdernes faglighed, så de kan tage ansvar og træffe beslutninger om det arbejde, de selv udfører.
Modellen er udviklet i Holland af nonprofit-organisationen Buurtzorg. Den har givet bemærkelsesværdige resultater, som nu er spredt til mere end 20 lande, herunder Sverige, Tyskland og Storbritannien. Alle steder tilpasset lokale forhold under eksisterende lovgivninger.
Hidtil er hjemmepleje og -sygepleje leveret topstyret via adskilte systemer, også af profitsøgende virksomheder. Filosofien har været at skære opgaverne til på minutbasis og sende den billigste medarbejder. Der kan så komme 20, 30 eller flere forskellige personer ind og ud ad døren hos en borger, der har brug for pleje og hjælp. Der er eksempler på, at der kommer mere end 100 forskellige i løbet af en måned.
Buurtzorg-modellen er et opgør med den tilgang. Manglende helhedssyn tager tid. Det fører til forglemmelser, fejl — og små tidlige advarselssignaler bliver overset. Det sætter faglighed under pres og ødelægger effektiviteten — for ikke at tale om livskvaliteten, både hos dem, som modtager pleje, og dem, som yder den.
Dansk Sygeplejeråd er bekymret for fagligheden. Men gruppen, som har etableret Lokalpleje Danmark, tæller erfarne hjemmesygeplejersker, der er medlemmer af Dansk Sygeplejeråd og tidligere har haft positioner som tillids- og fællestillidsrepræsentanter. Andre sundhedsuddannede melder også ind og siger ”sådan har jeg altid drømt om at arbejde.” De er ikke i tvivl om, at kontinuitet i, hvem der kommer hos en borger, er en af de vigtigste nøgler til sygeplejefaglig kvalitet.
Det ligger på linje med en VIVE-rapport fra 2018 om kompleksitet i den kommunale sygepleje, finansieret af Dansk Sygeplejeråd. Her var en af konklusionerne, at der mangler organisering på tværs af sektorer, og sygeplejersker oplever udfordringer i at organisere patientforløb, hvor der er mange aktører involveret.
Borgmester Jens Ive fra Rudersdal Kommune har fået inspiration fra Buurtzorg-modellen og kom med markante udtalelser, blandt andet om øgede krav til pårørende. Han blev også citeret for, at Buurtzorg-modellen ”skubber nogle af de mere basale plejeydelser over til frivillige”, hvilket han ikke mener er en god idé. Det sidste er en ren misforståelse. Ingen opgaver skubbes nogen steder hen. Sundhedsfaglige opgaver skal varetages af sundhedsfagligt personale. Det står i loven. Og faktisk er det veldokumenteret, at pårørende og frivillige i Danmark allerede yder en kæmpe indsats. Buurtzorg-modellen tager det alvorligt, og etablerer bedst mulig kontakt med dem, som gerne vil bidrage.
Lokalpleje Danmark, som vi repræsenterer, vil bringe Buurtzorg-modellen til Danmark i samarbejde med interesserede kommuner. Det er ikke et ideologisk projekt, både offentlige, almennyttige og profitsøgende organisationer kan gå denne vej. Vi synes, det havde været prisværdigt, hvis den offentlig sektor selv var gået i front. Her er vi enige med Socialdemokraterne, der gik til valg på tillid, faglighed og arbejdsglæde i den offentlige sektor. Da vi ikke så det ske, bestemte vi os for selv at tage fat.
Vi har partnerskab med Buurtzorg og følger denne organisations spor ved at være en selvejende organisation med almennyttigt formål. Vi har ingen ejere, der skal have udbytte, og i det omfang, vi oparbejder et overskud, vil det gå til at etablere nye selvorganiserende teams — eller at tilbyde viden og erfaring til kommuner og andre, der ønske at indføre metoden i egen organisation.
