Jeg har bygget et kommentarsystem, der fikser Nationen

De fleste af jer har nok prøvet at opgive at læse kommentarer på internettet, fordi kommentarene primært er skrevet af idioter, der ikke bidrager med noget som helst. De fleste af jer har nok også været forbi Nationen, hvor folk ikke taler særlig pænt til hinanden. Men hvordan undgår man denne situation? Der kan selvfølgelig sidde ansatte og kigge alle kommentarerne igennem og slette de, der er for negative. Det er ikke godt nok. Derfor har jeg bygget et kommentarsystem, der tjekker om kommentaren er for negativ inden, den sendes afsted.

Min prototype. Wow!

Min prototype fungerer ganske simpelt. Der findes en ordliste med en lang række ord efterfulgt af en værdi. Kommentarsporet tjekker så efter mængden af ord i kommentaren, som også optræder i ordlisten. Herefter lægger den tallene sammen. Hvis den samlede score er under nul, så er kommentaren alt for negativ og sendes ikke. Er den over nul, så sendes den, da den er positiv. Er kommentaren nul så er den neutral og sendes afsted.

Du kan prøve prototypen her: https://kennethlarsen.github.io/nationen-sentiment/index.html

Koden til prototypen og ordlisten har jeg lagt på GitHub, så der er ikke nogen undskyldning for ikke at implementere det: https://github.com/kennethlarsen/nationen-sentiment


EDIT: Husk at dette er en prototype bygget på 30 min. Der er mange cases, hvor den endnu ikke virker. Lige nu arbejder jeg på en forbedret udgave, der benytter sig af machine learning til at få en bedre kontekstsforståelse. Ideen er i sidste ende at lave et værktøj til Community managers — om så de skal moderere SoMe eller et kommentarfelt. Vil du høre mere? Så fang mig på @kennethlarsen