Hvorfor er undertekster så vigtige?

Det er de nemlig, underteksterne. Vigtige. Jeg har allerede udbredt mig en del om ordene, der ligger og skvulper rundt i bunden af skærmen, og jeg har især argumenteret for, at det er vigtigt, at undertekster er af en høj kvalitet, fordi dårlige undertekster ødelægger seeroplevelsen.

Men undertekster som sådan, altså det, at vi overhovedet har undertekster, er også vigtigt ‒ måske vigtigere end mange lige tænker over. Så her vil jeg forsøge, i tre trip-trap-trin, at besvare spørgsmålet: Hvorfor er undertekster så vigtige? Hvilken værdi tilfører undertekster os og samfundet i det hele taget?

1) Formidling af viden og kultur

Hvornår så du sidst en dokumentar om jordskred eller en romantisk komedie om et bryllup i Mumbai? Vel at mærke på et sprog, du ikke forstod, og uden undertekster? Nej, vel? Det første element af værdi, som undertekster tilfører os, er måske det mest indlysende: Undertekster formidler det, der bliver undertekstet, altså film, tv-serier, dokumentarer osv. Ser vi en dokumentar om jordskred, bliver vi klogere på jordskred, og ser vi en romantisk komedie om et bryllup i Mumbai, bliver vi klogere på både indiske bryllupper, indisk filmkunst og på lyden af hindi (eller hvilket indisk sprog, der nu bliver talt i filmen). Og uden undertekster ville vi sandsynligvis slet ikke se de programmer.

Undertekster giver os altså adgang til programmer, serier og film på andre sprog end dem, vi forstår, og herigennem lærer vi om andre kulturer (mange danskere har et uforholdsmæssigt stort kendskab til det amerikanske retssystem, datingkultur og vielsesritualer, for eksempel), om sprog og om måder at udtrykke sig på og lave film på (der kan fx være langt fra en dansk komedie til et Bollywood-drama, både i emnevalg, opbygning og filmisk udtryk). Undertekster åbner en verden for seerne, som ellers ville være lukket, og dermed bidrager undertekster til en større interkulturel forståelse. Endda en interkulturel forståelse, som bliver optaget hurtigere og af et meget bredere publikum end den, fx roman- og avislæsning bidrager med. Win!

2) Inklusion af døve og hørehæmmede

Undertekster vil også sige danske undertekster på danske programmer, altså TH-tekstning til døve og hørehæmmede. Dansk-dansk-underteksterne er på fx nyheds-, debat- og underholdningsprogrammer, og de giver døve og hørehæmmede mulighed for at følge med på lige fod med hørende. De sidste år har også livetekstning af fx nyhedsprogrammer gjort sit indtog, og på DR er det mindst 65% af de dansksprogede udsendelser, der tekstes til dansk.

Ifølge Høreforeningen er der mindst 800.000 danskere, der er hørehæmmede i en eller anden grad, og heraf bruger ca. 300.000 høreapparat. Det er altså en betragtelig gruppe, som undertekster giver mulighed for at kunne følge med i dialogen, også når den foregår på dansk, og dermed bedre kunne følge med i samfundet, både på nyheds- og kulturfronten. Win igen!

3) Sprogindlæring og læsetræning

Undertekster er nogle snedige størrelser. Hvis man, ligesom de fleste danskere, er vant til at se tv med undertekster, lægger man som regel næsten ikke mærke til dem. Nogle gange kan man helt glemme, at der har været undertekster på et program, man har set ‒ selv om man har forstået alt, hvad der er blevet sagt, på et sprog man slet ikke kan forstå. Det er næsten magi. Den finske undertekstningsforsker Tiina Tuominen har et andet ord for det, nemlig "accidental reading". Man "kommer til" at følge med i underteksterne, samtidig med at man følger med i både lyd- og billedsiden.

Den her "accidental reading" giver os seere to ting. Den første er fremmedsprogsindlæring. Den består i, at når man samtidig følger med i det talte sprog og i underteksternes skrevne, danske oversættelse af det ‒ også selv om man gør det uden at tænke over det ‒ lærer man simpelthen det sprog, der bliver talt. Man forbedrer sit ordforråd, men man lærer også noget om udtale og tonefald ‒ ting, man ikke kan lære af at læse romaner på fremmedsproget, for eksempel. Der er altså ingen grund til at have dårlig samvittighed over at se skod-tømmermands-tv. Det er for sprogindlæringens skyld!

Det andet, man får ud af at "komme til" at læse undertekster, er læsetræning; altså træning i at læse på dansk. Danskerne ser tv 3-4 timer om dagen i gennemsnit, og fordi langt det meste er undertekstet, svarer det til at læse adskillige romaner om året. Underteksterne holder altså ens læsefærdigheder ved lige, og kan udvide ens ordforråd og vedligeholde og udvide ens færdigheder inden for grammatik, kommatering og retstavning. Det sidste forudsætter selvfølgelig, at det er undertekster af høj kvalitet, som de fx kan ses på DR og TV2s kanaler, hvor der bliver lagt stor vægt på den sproglige korrekthed i underteksterne.

Underteksternes indbyggede læsetræning gavner også folk, der er i gang med at lære at læse og at lære dansk, for eksempel børn, unge og indvandrere. Ud over fremmedsprogsindlæring og læsetræning har underteksterne altså også både et sprogbevarende aspekt og et integrationsaspekt. Win igen-igen!

Den snigende bonus

De fleste (med enkelte, virkelig nørdede undtagelser, *host*) ser ikke tv for underteksternes skyld. Og de rigtig gode undertekster er tit dem, man slet ikke lægger mærke til. Men alligevel, som en slags umærkelig, snigende bonus, giver underteksterne os altså viden og kulturindsigt, inklusion af døve og hørehæmmede, læsetræning, dansk- og fremmedsprogsindlæring ‒ bare fordi vi ser tv. Sikken luksus.

Og så her til sidst: Fordi den luksus er umærkelig, og fordi vi er så vant til den, bliver jeg bekymret: Kan vi også få alle de goder af undertekster, der ikke er af høj kvalitet? Kan man blive bedre til at stave af undertekster, der er stavefejl i? Kan man blive lokket til at se et program på et sprog, man ikke forstår, hvis underteksterne også er uforståelige? Slår man overhovedet underteksterne til, hvis de bare forstyrrer med sære undersættelser? Det tror jeg ikke. Og derfor er ikke bare undertekster, men gode undertekster, vigtige.

Spørgsmålet “Hvilken værdi tilfører undertekster os?” blev jeg faktisk stillet ved Hieronymusdagen 2015, hvor jeg deltog i en paneldebat om oversættelses værdi, så denne artikel er bygget over mit korte oplæg ved den lejlighed.

Kirsten Marie Øveraas er cand.mag. i engelsk og bogaktuel med ‘Ged eller mammut? Om at oversætte’, som bl.a. rummer bidrag af Sara Koch, Morten Visby m.fl. samt forord af Thomas Harder — og meget mere om undertekstning. Hun har i over 12 år arbejdet som undertekster, holder foredrag om oversættelse og undertekstning og blogger på www.kirstenmarie.dk/oversat. I 2015 modtog hun FBO’s Teksterpris.

Kirsten Marie Øveraas

Ny bog på gaden: “Ged eller mammut? Om at oversætte?” med bidrag af Sara Koch, Morten Visby m.fl., forord af Thomas Harder: http://www.gedellermammut.dk

Welcome to a place where words matter. On Medium, smart voices and original ideas take center stage - with no ads in sight. Watch
Follow all the topics you care about, and we’ll deliver the best stories for you to your homepage and inbox. Explore
Get unlimited access to the best stories on Medium — and support writers while you’re at it. Just $5/month. Upgrade