Kurven over smittede i Danmark er misvisende

Image for post
Image for post

Med den igangværende stigning i antallet af bekræftede COVID-19 smittede i Danmark, viser DR, TV2 og andre nyhedsmedier ofte kurven over smittede fra marts til nu. På denne kurve (fig. 1) ser stigningen i juli og august voldsom ud sammenlignet med smitteniveauet i starten af coronaepidemien.

Men kurven overdriver det nuværende smitteniveau i forhold til smitteniveauet i marts og april.

Antallet af smittede (positive tests) er i sig selv ikke særlig brugbart. Grunden til at vi er interesseret i tallet, er fordi vi gerne vil bruge det som en indikator for om smitten i befolkningen stiger eller falder, og hvor hurtigt det går. Men kan man det?

Image for post
Image for post
Fig 1: Antal bekræftede smittede (positive tests) over tid. Data: SSI.

Antallet af mennesker der testes positive er et produkt af følgende faktorer:

  1. antallet af smittede i befolkningen
  2. hvor mange der testes
  3. hvem der testes

For at kunne bruge antallet af positive tests som en indikator for smitteudviklingen i befolkningen, må det totale antal af udførte tests —og hvem der testes — ikke variere for meget over tid. Det er indlysende, at jo flere man tester, des flere bekræftede smittede vil man, alt andet lige, opdage. Selv uden en generel stigning af smittede vil man registrere flere smittede hvis man tester flere personer. Ligeledes er det indlysende at det har stor betydning hvem man tester: tester man bredt og mere tilfældigt, eller tester man primært mennesker med symptomer og i formodede smittekæder?

Hvis man kigger på figur 2 der viser udførte tests over tid, kan man se at antallet er steget voldsomt fra marts og til nu. Frem til omkring 1. april (den såkaldte inddæmningsfase) testede man målrettet, og testede ikke særlig mange. Fra 1. april til slutningen af april testede man lidt bredere og testede flere (ca. 4000 per dag). Fra slutningen af april og frem til nu tester man formentlig bredere, samtidig med at man også følger lokale udbrud, og i den periode har man testet ca. 15.000 per dag — og dette tal har siden starten af juli været stigende, og er nu oppe på ca. 25.000 (altså omkring 15 gange flere daglige tests end i marts).

Image for post
Image for post
Fig 2: Antal testede per dag og antal positive tests per dag. Data: SSI.

Desværre oplyser ingen af de store danske nyhedsmedier tallene for antal udførte tests på deres hjemmesider, selvom det er altafgørende for at fortolke smittetallene.

Den dramatiske ændring i teststrategi fra marts og til nu gør, at det er både meningsløst og misvisende at sammenligne antallet af smittede nu med antallet af smittede i starten af epidemien. I hvert fald hvis man vil bruge smittekurven som indikator for niveauet af smitte i befolkningen, og det er dét medierne (og muligvis også regeringen) bruger den til. Kurven giver et forkert billede af, hvordan smitten i befolkningen har udviklet sig, idet smitten i marts og april med al sandsynlighed var endnu mere udbredt sammenlignet med nu.

Man bør kun sammenligne tallene i perioden fra 1. maj til nu idet omfanget af tests i den periode har været relativt uændret, og kun hvis man tager højde for det totale antal udførte tests. Med andre ord, hvis man kigger på procentdelen af positive tests i stedet for antallet.

Kan den den nuværende stigning i antallet af smittede så forklares med stigningen i antallet af udførte tests siden slutningen af juli? Nej, hvis man kigger på den procentvise andel af positive tests, ser man stadig en stigning (fig. 3).

Image for post
Image for post
Fig 3: Procentvis andel af positive tests fra maj til nu. Data: SSI.

Men hvis man sammenligner den procentvise andel af positive tests med antallet af positive tests, kan man se at antallet af positive tests undervurderer smitteniveauet i maj og juni i forhold til smitteniveauet nu (fig. 4). Den nuværende stigning kommer derfor til at se mere dramatisk ud når man kun kigger på antallet af smittede.

Som en generel regel kan man sige, at hvis der er en støt stigning i det antal mennesker man tester, vil de nyeste tal for smittede, alt andet lige, altid se større ud i forhold til tidligere tal.

Image for post
Image for post
Fig 4: Den procentvise andel af positive tests sammenlignet med antallet af positive tests fra maj til nu. Data: SSI.

Den bedste indikator for hvordan det går med epidemien i Danmark er antallet af nyindlagte, da dette tal er renset for støj forårsaget af foranderlige teststrategier. Kun Politiken, DR og TV2 viser dette tal i deres corona-talbokse på nettet. Oftest oplyses i stedet det samlede antal indlagte (ikke nyindlagte), hvilket er et brugbart tal hvis man vil vurdere hvor belastet hospitalsvæsenet er. Men da dette tal ikke kun afhænger af hvor mange der indlægges, men også af hvor længe patienterne er indlagt, er det ikke en lige så god indikator for smitteudvikling.

Image for post
Image for post
Fig 5: Antal nyindlæggelser og døde. Data: SSI.

At antallet af bekræftede smittede før maj måned er en særdeles dårlig indikator for smitteudviklingen i befolkningen, ses tydeligt på figur 6, der viser hvornår smittekurven toppede. Sammenligner man antallet af smittede med antallet af nyindlagte ser det mærkeligt ud: Antallet af positive tests toppede 3. april, ni dage efter antallet af nyindlagte toppede.

Image for post
Image for post
Fig 6: Antal nyindlæggelser sammenlignet med antal bekræftede smittede. Data: SSI.

Det er vanskeligt at forestille sig et scenarie hvor smitteniveauet i samfundet stiger kraftigt samtidig med at antallet af nyindlæggelser falder. Dette fordi der både går tid fra man bliver smittet til man får symptomer og tid fra man får symptomer til man i værste fald bliver indlagt. Man må formode at det er lige omvendt — at antallet af smittede begynder at falde før antallet af nyindlæggelser falder.

Man må derfor nok konkludere, at kurven over smittede placerer tidspunktet for hvornår smitten begyndte at aftage for sent — formentlig flere uger for sent. Denne forsinkelse underbygger idéen om at smitteniveauet i befolkningen før midten af april var væsentligt højere end hvad kurven over smittede foranlediger én at tro.

Kort sagt: Kurven overdriver det nuværende smitteniveau i forhold til smitteniveauet i marts og april.

Der udføres ca. 15 gange flere daglige COVID-19 tests nu end i marts. Og ca. fem gange flere end i april. Dette kan ikke undgå at have en dramatisk effekt på antallet af smittede der registreres.

Kurven over smittede i Danmark er derfor misvisende og bør slet ikke bruges af medier og politikere til at sammenligne det nuværende smitteniveau i Danmark med smitteniveauet i starten af epidemien. Hvis man vil vurdere udviklingen af epidemien over hele perioden, er det bedst at bruge antallet af nyindlæggelser. For at vurdere den nuværende smitteudvikling bør den procentvise andel af positive tests benyttes i stedet for antallet af bekræftede smittede.

Det er stærkt bekymrende hvis nye landsdækkende politiske tiltag baseres eller promoveres alene på baggrund af antallet af smittede.

Data er hentet på ssi.dk d. 10. august 2020. Figurerne kan downloades fra GitHub hvor de løbende vil blive opdateret.

PhD in molecular microbiology. Map maker.

Get the Medium app

A button that says 'Download on the App Store', and if clicked it will lead you to the iOS App store
A button that says 'Get it on, Google Play', and if clicked it will lead you to the Google Play store