At være trist er ikke farligt

Water in my Eye. Originalt artwork af Winnie Krogh Reiff
Don’t worry, be happy!

Har du tænkt over ordene i den sætning? 
Lad være med at bekymre dig, du skal tænke positivt så vil alt gå fint.

Jeg er ked af at sige det, men for mig er det noget værre vrøvl.

Ja, der er situationer i livet, hvor positiv tænkning fungerer. En masse mennesker lever i den tro. Det gør jeg også. I en vis udstrækning.

Men budskabet om at være positiv, kan også skabe fortvivlelse.

Det kan give os et indtryk af, at vi bør presse vores følelser til side. At vi skal være glade. For enhver pris.

Men du er ikke “negativt indstillet”, blot fordi du udtrykker dine triste følelser. Faktisk gør det dig til et helt menneske.

Farvel, kære farmor

Jeg var en lille pige, da min farmor døde. 
Omkring 8–9 år.
“Så fik hun endelig fred, der er godt”, sagde min mor.
“Ja, hun fik endelig fred”, gentog jeg.

Men jeg forstod ikke, hvad det var jeg sagde dengang. 
Først som voksen forstår jeg, hvad jeg ikke fik med.


Min farmor var ofte indlagt på hospitalet. På et tidspunkt fik hun desværre diagnosen: brystkræft. Hun fik et af sine bryster fjernet. Øjensynligt var det ikke nok. Kræften havde spredt sig yderligere.
Den sidste gang min søster og jeg så hende i live var på hospitalet. Hun græd, da hun så os. Hun vidste, at det var sidste gang. Det forstod jeg ikke. Jeg holdt hendes spinkle hånd.
“Farvel, farmor,” sagde jeg, da jeg forlod hende den dag. Uden at vide at det ville være den sidste gang.

Vi mistede hende. Jeg mistede hende.

“Hun fik fred!” Sådan formulerede de voksne det.

“Det var godt, at hun fik fred.”

GODT!?


Det er ikke let, at leve videre efter tabet af en du kender og elsker. Et tab er og bliver et tab. Uanset om du er barn eller voksen.

Men måden vi taler om tabet på kan gøres bedre. Vi må lære at bruge vores sprog i overensstemmelse med vores følelser. Sætte de rigtige ord på. Hvis vi ikke bruger de rigtige ord, så skubber vi følelserne til side.

Det var ikke GODT at miste hende.

Det var TRIST!

Hun var kun 54 år gammel. Alt for ung. Jeg kunne have haft mange, flere år med hende. Lært hende bedre at kende.

Men jeg fik ikke chancen.

De svære øjeblikke i livet behøver også ord

Forfatteren af “Emotional Agility”, Susan David, fra Harvard Medical School, mener vi nærmest er besat af, at skulle være positive. 
Hun siger: 
“Vi har brug for at lære at håndtere vores følelser og tanker … 
Vi er nødt til at omfavne dem og lære af dem.”

Livet bringer os værdi.

Nogle værdier ser vi med det samme.
Nogle værdier tager vi for givet. 
Nogle værdier tager det os år at lære at sætte pris på. 
Nogle værdier kommer vi måske aldrig rigtigt til at forstå.

Livet er også skrøbeligt.

Før eller siden, vil vi alle gennemgå nogle svære oplevelser.

Det er en del af livet.

Vi har brug for at leve i overensstemmelse med vores følelser, så vi kan blive hele mennesker. Vores følelser er ikke farlige. De er med til at definere os som mennesker. De er vores nære venner.

“Hej min triste side. Er du her i dag?
Jeg føler dig, hvad vil du gerne fortælle mig?”

Vi er ikke i stand til at styre livet. På det personlige plan kan vi arbejde med os selv. Men der er aspekter af livet, som er ude af vores hænder.

Konklusion

De ord vi anvender kan gøre en forskel.
Som voksen forstår jeg sætningen: “Det er godt, at hun fik fred”
Men jeg gjorde det absolut ikke som barn.
Og selvom jeg forstår sætningen som voksen, så mener jeg at formuleringen er problematisk. 
Den skubber ved muligheden for, at identificere og kategorisere følelser. 
Den presser følelserne til side. Det er kritisk både for børn og voksne.

I dag får jeg det stadig trist, når jeg tænker på min farmor. 
Jeg sørgede ikke over tabet af hende dengang. Jeg fik ikke sorgen med. Jeg undgik den. Desværre.

Jeg er sikker på, at ordene gjorde forskellen.

Fokus blev skiftet. 
Den positive tænkning skyggede for mine virkelige følelser.
Som en sky dækker for solen.

“Kig ikke denne vej, her er kun tristhed at spore.
Det kan du alligevel ikke bruge til noget”.

Livet kan være chokerende, gruopvækkende, fantastisk, skræmmende, spændende, legende, sjovt, skørt og meget mere.

De følelser vi oplever i livet skal både mærkes og anerkendes og tales om.
Når vi gør det så hjælper vi os selv, og andre, til at blive hele mennesker.


Tak for at du læste med. Hvis du kunne lide teksten, vil jeg blive superglad for et klik på hjertet.

Jeg skriver også på Engelsk her på Medium

Like what you read? Give Winnie Krogh Reiff a round of applause.

From a quick cheer to a standing ovation, clap to show how much you enjoyed this story.