“Få tingene gjort” er nu i butikkerne!

Få tingene gjort (2016)

Getting Things Done blev først udgivet i 2001 og sidste år udgav forfatteren David Allen en opdateret udgave. Metoden er uændret, men den opdaterede udgave er genskrevet fra ende til anden og henvender sig nu til et endnu bredere publikum. Den er desuden opdateret med de nye teknologier, vi har i dag, og indeholder et helt nyt kapitel om al den nye forskning, som sidenhen er kommet til og som bekræfter metodens principper.

Den danske oversættelse udgives i dag og kan findes i din lokale boghandel eller købes online hos eksempelvis Arnold Busck. Og der er gjort meget ud af denne udgave:

  • Vi har sørget for at indsamle input til oversættelserne fra GTD’ere i hele Danmark
  • Jeg har selv været faglig konsulent på bogen og sikret, at terminologien stemmer overens med det, vi leverer i vore dagsseminarer
  • Stig, bogens oversætter, deltog i en af vore Meetup’s for at sætte sig ind i sproget omkring GTD og vi var løbende i kontakt under hele forløbet

Det endelige resultat er en rigtig god oversættelse og vi er meget glade for at se den i butikkerne! Find den i din boghandel eller køb bogen online.