Algoritmer og journalistik: Hvorfor skal det altid handle om forsiden?

Der er for meget potentiale til, at vi kun skal kigge på den almægtige forside.


‘I fremtiden redigerer computere din avis’, skrev Information den 27. maj. I artiklen bliver en række personer fra den danske mediebranche spurgt om deres holdninger til algoritmer. Nogle vil lade dem styre/redigere hele forsiden, andre kun noget af den, mens andre igen mener, at den prioritering skal laves af mennesker af kød og blod.

Men vi kommer aldrig rigtig videre end forsiden. Måske er det klassisk for mediebranchen og nye teknologier; vi er interesserede i en teknologi og taler længe frem og tilbage om, hvad vi kan bruge den til — men vi ser kun en top af et isbjerg. Formentlig fordi vi sidder fast i vores nutid. En forside, det er til at forstå. Men det er stærkt begrænsende at tage nye teknologier som kunstig intelligens og algoritmer og presse dem ind på medie-websites, som de ser ud i dag.

I artiklen undrer Filip Wallberg (der er lektor i journalistik på Syddansk Universitet) sig over, at “nordiske medier har været så fodslæbende med at bruge algoritmer”. Jeg er enig. Men vi kan jo starte med at kigge på de muligheder, der ligger udover de produkter, vi har i dag.

This time it’s personal. And business.

Den helt store fordel ved brugen af algoritmer, hvis de er brugt rigtigt, er personalisering af indholdet og brugeroplevelsen. Du besøger mit website, jeg kan se, du er FC Barcelona-fan, ergo viser jeg dig en FC Barcelona-artikel. Er min algoritme lavet lidt smartere, viser jeg dig en FC Barcelona-artikel, du ikke allerede har set/læst.

Det skaber en følelse hos læseren af, at der ofte er relevant indhold til rådighed. Sådan en bruger kommer (forhåbentlig) tilbage igen. Og igen. Og det er der penge i.

Men det her behøver jo ikke foregå på forsiden. Tiden, hvor vi scrollede op og ned ad nyheds-websites forsider for at finde noget at kigge på, er ved at være slut. I stedet finder vi i stigende grad vores indhold via steder som Facebook og Twitter. Naturligvis er forsiden stadig enormt vigtig — men den er ikke så vigtig, som den var en gang.

Privat kommunikation

Tag et kig på, hvad der sker med de kommunikationsmedier, vi bruger. Der er ved at ske et skift fra de sociale medier til de “private medier”. Kort fortalt går det ud på, at vi efterhånden hellere vil sende eksempelvis et billede direkte til en eller flere venner, end vi vil lave en halv-offentlig opdatering på Facebook, som alt for mange kan se. Her kan vi som medier jo godt lade os inspirere til at tage en mere direkte kontakt til vores læsere/seere/brugere.

Jeg siger ikke, at vi skal på Snapchat og pumpe små nyhedsanimationer ud til folk, men hvis vi får et rimelig godt billede af, hvad en person interesserer sig for, kan vi også gøre kommunikationen og ‘leverancen’ meget mere personlig. Måske er det noget så gammeldags som en e-mail med en oversigt over de artikler, et givent website regner med, jeg interesserer mig for. Sendt på et tidspunkt, hvor jeg har tid til at kigge på den og tage stilling til indholdet.

Det kan — hvis man tør— også være en app, der er personaliseret til lige netop mig. Men jeg tror på, det er vigtigt at skabe en ‘kontrakt’ med brugeren, hvor man pusher indholdet til vedkommende, og han/hun ikke skal åbne en app for at se det. Og nej, jeg tror ikke, push-beskeder er løsningen, medmindre det kan kombineres med en ‘læs senere’-funktionalitet.

Det kan også være en slags ‘Min side’ jeg kan se, når jeg er logget ind. Samtidig kan jeg træne algoritmen ved at give tommelfinger op/ned til de forskellige forslag — som de kendes fra Spotifys radiotjeneste. Ellers kan algoritmen jo træne sig selv (“machine learning”) og kigge på, hvilke artikler, jeg vælger at trykke på — og hvor meget jeg derefter læser dem.

Algoritmen kan også blive trænet ved at kigge på, hvad andre brugere med profiler, der minder om min, læser på sitet. Se det som en lidt mere avanceret udgave af ‘Folk, der læser X læser også Y’.

Og når jeg så er inde på en artikel, der er blevet personligt anbefalet mig, kan hele oplevelsen jo også sagtens være personaliseret. For eksempel kan der være ganske få henvisninger til andre algoritmeanbefalede artikler under den artikel, jeg er i gang med.

Andet end artikler?

Det kan også være andre ting end artikler, algoritmen kan præsentere for brugeren. Måske kan den uddrage relevante fakta fra en eller flere artikler og præsentere dét for brugeren. “Luis Suárez har scoret 4 mål i de to seneste kampe for FC Barcelona”. Med link til artiklerne naturligvis.

Det kan også være billeder, der er brugt på websitet. Hvis vi holder fast i eksemplet med FC Barcelona, kan man med billedgenkendelse identificere blaugrana-striberne (og udebanetrøjen) og vise mig de billeder. Eller via ansigtskendelse. Hos andre (min kæreste for eksempel) vil det måske være billeder med søde hunde.

Vend det om

Grundlæggende mener jeg, det handler om at anskue det fra en anden vinkel; brugerens. Hvis personalisering af indhold og oplevelse skal fungere, skal det handle mindre om, hvad vi som medier og afsendere kan få ud af det, og mere om, hvad brugeren får ud af det.

Hele udtænkningen, designet, konstruktionen og efterfølgende tilretninger af personaliseret indhold må tage udgangspunkt i brugeren. Vi kan jo starte med at spørge os selv som brugere: Hvor og hvornår er det, vi gerne vil have personaliserede anbefalinger fra de forskellige websites og tjenester, vi bruger i vores liv? Er det måske allerede inden, vi rammer forsiden? Det er i hvert fald Amazons strategi med deres målrettede e-mails.

Et nyt lag

Når jeg kommer ind på et website, der bruger personalisering, vil jeg ikke se en særlig udgave af forsiden, der er lavet 100 procent til mig. Jeg vil gerne (måske fordi jeg er uddannet journalist og farvet derigennem) vide, hvilke historier, folkene bag websitet mener, er de vigtigste lige nu. For os som samfund. Det er den gamle snak om, hvorvidt medier skal give folk det, de vil have, eller det, de skal have.

Man kan selvfølgelig lave en delt forside, hvor nogle af placeringerne er personaliserede. Her kan jeg kun drage på min egen erfaring; Politiken har forsøgt sådan noget, uden at få mig til at bruge det. Det er jo bare flere placeringer på en forside.

Jeg ser personaliserede artikelforslag/-tips som et lag ovenpå den service, vi online-medier allerede yder vores brugere. Derfor mener jeg, at den personaliserede kommunikation bør foregå via kanaler, der er etableret til lejligheden, uden at pille ved de eksisterende hjul i maskinen.

One clap, two clap, three clap, forty?

By clapping more or less, you can signal to us which stories really stand out.