Gør dig selv uafhængig
Det kan virke overvældende, hvordan man starter sin rejse mod uafhængighed. Hvad er det første skridt, når man ønsker at leve er liv i uafhængighed? Med særlig henblik på økonomisk uafhængighed. Hvilke følelser kan opstå i forbindelse med beslutningen om at ville leve et liv i uafhængighed?
Jeg er 27 år og har aldrig fuldt ud oplevet at føle mig 100% uafhængig. Jeg mærker det dog som et brændende ønske inden i mig, det at leve fuldstændig uafhængig, og herunder særligt økonomisk uafhængig. Men fordi dette synes som noget meget vigtigt for mig, som et stort ønske, men som jeg ikke kan se vejen hen til at få til at gå i opfyldelse, så opstår frygten for ikke at få det til at lykkes, og hvad gør jeg så? Samtidig er der en form for overvældelse i faktisk at have muligheden for at leve drømmen. Men fordi jeg føler mig på ukendt territorie opstår altså frygten for at få dette til at lykkes eller ikke at lykkes.
Og hvordan håndterer man så bedst disse følelser, når de indimellem dukker op. Hvilket de jo fra tid til anden gør. De kan også opstå i andre sammenhænge. Det jeg synes at opleve som værende vigtigt er, at give sig selv lov til fuldt ud at føle disse følelser når de opstår. Giv dig selv tid til fuldt ud at mærke dem. Giv dem din fulde opmærksomhed. Min oplevelse herved er, at følelserne stille og roligt passerer. Det kan variere hvor længe det tager, men min oplevelse er ikke, at det er til nogen gavn at prøve at påskynde processen. Dette har oftest modsatte effekt. Når følelserne begynder at slippe deres tag, da bliver det atter muligt at spore ind på vores naturligt indbygget navigations-system, nemlig vores intuition. Vi kan anse vores intuition som en muskel, som vi kan øve os i at styrke ved være opmærksomme på at skabe den ro i os selv, som er med til at gøre os i stand til bedre at kunne høre vores indre intuitions stemme. Vores intuition giver os konstant beskeder, men det kan være vanskeligt for os at høre dens klare budskab, når der fx er følelser som frygt og overvældelse som “støjer” på linjen. Så ved at lade os selv give vores følelser vores fulde opmærksomhed vil bevirke, at de stille og roligt smelter væk og det vil atter være muligt at tune in på din indre intuitive stemme og navigationskompas.
Så det første step i retningen af et liv i fuld uafhængighed er altså, at tillade de følelser det måtte komme op i forbindelse med beslutningen om, at det er den retning du ønsker at gå.
Så jeg tillader mig selv at føle frygten, usikkerheden, overvældetheden. Jeg reagere oftest med tårer, som jeg så bare lader flyde frit. Lade dem alle komme. Det føles meget udrensende, og som at slippe noget gammelt, som jeg ikke længere ønsker at tage med mig på min videre rejse, for det tjener mig ikke længere på min videre valgte rejse.
Mens jeg sidder og giver frygten min fulde opmærksomhed, begynder noget i mig at “tale” den stille til ro. Tidligere oplevelser i mit liv dukker op i min bevidsthed som påmindelser om, at jeg som regel på den ene eller anden måde får tingene til at lykkes på bedst mulige vis. Og jeg ved i mig selv, at det reelt ikke er et svært valg, hvorvidt jeg vil gå efter at leve min drøm eller ej, for tidligere erfaringer viser mig, at jeg ikke er en, der lader mig nøjes med mindre end med det, som føles som glade, dansende sommerfugle i maven. Det er min guideline til, at jeg leve i tråd med den højeste udgave af mig selv. Det er noget, som jeg aldrig ønsker at gå på kompromis med.
Da jeg synes at have sluppet den frygt og usikkerhed der var for nu, omkring at gå efter et liv i fuldstændig uafhængighed, mærker jeg atter, hvordan der er gjort plads til at høre min intuitions stemme, som jeg ved (fra erfaring) vil lede mig sikkert videre til det næste step på min vej til det uafhængige liv.