Hvem er ansvarlig for vores liv og livsværdier

at tage ansvar er blevet et stort socialt problem som vi bliver nødt til at fokusere på.

hvad betyder ansvar og hvem er ansvarlig for at vi lever et godt og sundt liv.hvem er ansvarlig for det ansvar.

hvem er ansvarlig for din logik,dine følser,dine handlinger,din talemåde,din sårbarhed,din vrede,dine drømme,din tro.

tror du at det er alle andre i samfundet eller er det dig som individ og menneske.

mange af os lægger vores selvansvar på alle andre end os selv,så meget at man næsten giver andre ansvaret for ikke at leve på den måde man nu ønsker.

lad os nu kigge på det danske demokrati system forneden og samligne det vi så i videoen og det vi læser her.

skal det passe sammen eller er det ok at nogle lande skaber deres eget demokrati.

Det danske demokrati

Det danske demokrati eller polyarki er karakteristisk ved, at det er et repræsentativt styre med grundlovssikrede, individuelle rettigheder, dvs. personlig frihed samt politiske friheder som ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed, lige og almindelig valgret, hemmelig stemmeafgivning, forholdstalsvalg, etkammersystem og parlamentarisme. Denne styreform er indført gradvis og er resultat af såvel udenlandsk påvirkning som af debatter og kampe gennem generationer.

Det første brud med den enevældige styreform fandt sted i 1834, da der med De Rådgivende Provinsialstænder blev indført et første element af repræsentativt styre. Kampen for en fri forfatning blev ført af De Nationalliberale og Bondevennerne i 1830'erne og 1840'erne.

Junigrundloven af 1849 var et voldsomt skridt fremad, men betød langtfra overgangen til en demokratisk styreform. Den indeholdt en grundlovssikring af de individuelle rettigheder, en magtdeling mellem kongen og Rigsdagen samt en betydelig udvidelse af valgretten.

Afgørende for udviklingen af det danske demokrati blev i slutningen af 1800-t. Venstres kamp mod Højre om folketingsparlamentarismen, dvs. anerkendelse af det princip, at regeringen skal sammensættes på en måde, der kan accepteres af Folketingets flertal. Regeringen hævdede derimod kongens ret til frit at vælge sine ministre. Det parlamentariske princip blev først anerkendt med Systemskiftet i 1901, og samtidig blev hemmelig stemmeafgivning indført.

Det næste store skridt i Danmark fandt sted 1915–20, dels med gennemførelsen af lige og almindelig valgret for såvel mænd som kvinder, dels med overgangen til forholdstalsvalgmåden. Den seneste demokratisering fandt sted i 1953 med afskaffelse af Landstinget og indførelse af mulighed for folkeafstemning.

I 1960'erne og 1970'erne omfattede det antiautoritære oprør blandt ungdommen, studenteroprøret, også en kritik af det repræsentative demokrati. En vision om et samfund med et demokratisk, snarere end et hierarkisk forhold mellem myndighederne og borgerne førte til forslag om et deltagelsesdemokrati, på engelsk participatory democracy, hvor borgerne i højere grad og på flere områder skulle inddrages i udformningen af de beslutninger, der former rammerne for deres tilværelse.

Forslag om brugerrepræsentation i offentlige institutioner, om decentralisering, såkaldt nærdemokrati, og forslag om udvidet mulighed for folkeafstemning kan ses som udslag af denne holdning til det repræsentative demokrati.

Demokratiske idéer har fra den politiske styreform bredt sig til andre dele af samfundet. Med socialt demokrati sigtes der til en udvidelse af borgernes rettigheder fra det politiske til det sociale område, navnlig mht. retten til arbejde og social tryghed, uddannelse og sundhed, “velfærdsstaten”. Disse krav blev især fremført af arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet, men fandt i øvrigt i årene efter 2. Verdenskrig bred tilslutning i det danske samfund.

Med økonomisk demokrati sigtes der dels til en reform af ejendomsforholdene, således at der vil ske en spredning af ejendomsretten til produktionsmidlerne, dels til en reform af ledelsesstrukturen på arbejdspladserne, således at medarbejderne selv vil kunne bestemme eller få afgørende indflydelse på, hvordan produktionen skal tilrettelægges. Socialdemokratiets forslag om økonomisk demokrati, ØD, og overskudsdeling, OD, i 1970'erne og 1980'erne mødte kraftig modstand fra borgerlig side og blev ikke gennemført.

Forslag om industrielt demokrati, ID, har derimod vundet indpas lidt efter lidt gennem bestemmelser om samarbejdsudvalg, medarbejderrepræsentation i aktieselskabsbestyrelser, sikkerhedsrepræsentanter mv., men en gennemgribende reform af arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet har der ikke været tale om.

Mens demokrati frem til slutningen af 1700-t. var et kontroversielt begreb, har det i tiden derefter vundet almindelig anerkendelse i form af repræsentativt demokrati. Stort set alle hævder, at de går ind for demokrati. Højst forskelligartede styreformer rundt om i verden ønsker at betegne sig som demokratiske, og demokrati synes i dag at kaste en særlig legitimitet over det politiske liv. Ofte er der dog ganske stor modstrid mellem ord og handling og mellem teori og praksis.

En fortsat demokratisering synes derfor påkrævet og kan i nutiden navnlig tænkes på tre områder:

Demokratiet eller rettere polyarkiet i nationalstaterne kan for det første udbygges dels ved i højere grad at inddrage borgerne i den politiske beslutningsproces, fx gennem hyppige folkeafstemninger, og dels ved at udvide demokratiet med det økonomiske område.

Demokratiet kan for det andet udbredes til flere nationalstater, navnlig i Asien, Afrika, Mellemøsten og Latinamerika, hvor der stadig findes autoritære styreformer.

For det tredje kan demokratiet udbygges på det overnationale niveau i mellemfolkelige organisationer, fx i EU, som løbende kritiseres for at have demokratisk underskud.

One clap, two clap, three clap, forty?

By clapping more or less, you can signal to us which stories really stand out.