Rethink projekt — overHEARD

Udstillingen site-specific installation af kunstneren Zimoun er en del af projektet The overHEARD, der tuner ind på de overhørte lyde i vores moderne, travle verden og gør alle opmærksomme på omgivelsernes levende lydmiljøer og inviterer dem til at gentænke forskellene mellem lyd, musik og støj.

Fra udstillingen SITE-SPECIFIC INSTALLATION, af den schweiziske kunstner ZIMOUN. ZIMOUN omdanner hverdagens materialer og genstande til miljøer, der skaber en oplevelse af rum, lyd og atmosfære.

Installationskunst er en undergenre af kunst, som ofte vil være stedsspecifik, da formålet er at ændre opfattelsen af et rum. Dette opnår man bl.a. ved at inddrage elementer som lyd eller lugt, som vil påvirke ens oplevelse af installationen og dermed rummet.

Installationskunst har sine rødder i den tidlige avantgarde kunst i 1900-tallets første årtier. Den fik sin selvstændige karakter i 1960’erne, hvor den, sammen med andre typer rum orienteret og materiale undersøgende kunst, gjorde op med idéen om, at kunst er noget selvstændigt og adskilt. Der er fire elementer, der definerer installationskunst i forhold til andre traditionelle kunstarter, for eksempel maleri og skulptur, som er værkets brug af rum, værkets relation til beskueren, værkets sted og værkets idé. Det første element, der definerer installationskunst, er værkets brug af rum. 
Kunstværket inddrager fysisk det omgivende rum — altså hænger kunstværket ikke på væggen i et rum, men selve rummet, det der hænger på væggene, og det der i øvrigt er i rummet, er kunstværket. Dermed træder beskueren ind i værket, og relationen mellem værk og beskuer bliver meget tæt, og dette er afgørende for installationens kunstneriske udtryk. Man er som beskuer nødt til at forholde sig til den oplevelse, den giver, og de temaer, den behandler. En installation kan findes på et museum eller et galleri, men den kan også findes i det offentlige rum. En installation er stedsspecifik, den er skabt til netop dette sted eller rum. I modsætning hertil passer de mere traditionelle kunstarter, som maleri og skulptur, ind i alle omgivelser, og de kan derfor tages ned og flyttes til et andet sted, uden det ændrer budskabet af kunstværket.

2030 papkasser i ét rum. Papkasserne hænger ned fra loftet og skaber rummet. De bevæger sig langsomt som bølger. Papkasserne midt i dette billedet skiller sig ud, ved at have en linje af tape.

En kunstner, som for tiden er aktiv med installationer, er den schweiziske kunstner Zimoun, som er bedst kendt for sine lyd-skulpturer, hvori der indgår industrielle materialer — som for eksempel papkasser. Hans brug af rå materialer og hverdagsting kombineret med baggrundslyden er med til at symbolisere kaoset i den moderne hverdag og sætte fokus på problemer i samfundet.

Kunstneren, Zimoun, bruger papkasser til at udtrykke det moderne samfund. Papkasserne kan symbolisere individer, hvor man kan høre den enkelte papkasses rumlende lyd tæt på, men fra afstand danner kasserne en konstruktiv interferens, som forstærker hver kasses frekvens.

Rummet er næsten lydløst, kun lyden af papkasserne der stille ramler ind i hinanden og baggrundsstøjen kan høres.

Hvad er lyd? Vi forstår normalt lyd som bølgebevægelser, der bevæger sig gennem luften. Interferens. Vidste du, at lydbølger kan interferere med hinanden og lyden kan dermed blive højere eller helt forsvinde? Hvis lyden bliver højere, er der konstruktiv interferens, og hvis lyden helt forsvinder, er der destruktiv interferens. Man kan forestille sig to bølger i havet, som rammer ind i hinanden. Hvis bølgerne rammer hinanden, når de er på deres højeste, vil man kunne se, at de bliver til en endnu større bølge, og det vil derfor være konstruktiv interferens. Hvis bølgerne derimod rammer hinanden, når den ene er på sit højeste og den anden er på sit laveste vil bølgerne udligne hinanden, og der vil blive fladt.

Bølger kan have en forskellig frekvens. En bølgens frekvens er antal svingninger per. sekund. Desto flere svingninger per. sekund, desto højere frekvens. Høje toner har høje frekvenser, og dybe toner har lave frekvenser.

Udstillingen føles bar, men i virkeligheden skaber vi selv rummet, og vores egen forestillinger bliver skabt. ZIMOUN er kendt for at lade tilskuerne skabe udstillingen med deres eget syn og ud fra deres egen fantasi og vinkel.

De materialer, han har brugt, er med til at danne noget kunstnerisk og smukt. Når papkasserne rumler, danner det en bølge, som skaber en helhed i værket. Nogle af papkasserne har en stribe tape på sig, og på den måde adskiller de sig fra de andre papkasser. Det er en måde for kunstneren at vise, at selvom vi er én stor helhed, er der få, der udskiller sig fra resten af befolkningen. Hver kasse har en lille stribe af firkanter med forskellig grå nuancer, hvilket kan symbolisere de fire overordnede hudfarver. Selvom vi har forskellige hudfarver, bliver vi nødt til at arbejde sammen for at kreere noget smukt.

Mellem hver kasse er der et mellemrum, hvilket kan symbolisere, at selvom vi arbejder sammen og virker som en helhed, er der altid en vis afstand mellem hvert menneske.

Rummet var stort, lyst og indbydende. Lyset ramte papkasserne utrolig flot. Lyset sammen med kassernes bevægelse, dannet noget unikt, hvilket fuldender værket.

For at komme nærmere ind på meningen og tankerne bag Zimouns værk, har vi skaffet et videointerview med historielærer på Risskov Gymnasium Henrik Møller, som også selv har været inde og opleve udstillingen. Han forklarer sin oplevelse og sine meninger og tanker om værket.