Vi skal være grønne, men det er ikke for miljøets skyld!

Siden tilskud til vindmøller blev sat i kraft af staten, så er antallet af husstandsvindmøller steget. Man skulle tro det var tanken om at gøre Danmark grøn, men de fleste vælger det, fordi der kan være gode penge at finde.

Af: Benjamin W. Guld

Siden støtten fra staten til vedvarende energi, blev lavet om i 1998 og igen i 2005, er markedet for vindmøller og solceller steget, især husstandsvindmøller. Man skulle tro at det var tanken om at gøre Danmark grøn, men de fleste vælger det fordi der kan være gode penge at finde.

Man skulle tro folk valgte en vindmølle for at hjælpe miljøet og gøre Danmark mere grøn, men det er langt fra virkeligheden. Største delen som får en vindmølle er kun interesseret i det, som vi kalder PSO-støtte.

Vi betaler gennem vores elregning en afgift, som vores elselskab sender videre til energinet.dk, som så betaler en støtte til dem som leverer vedvarende energi. PSO står for Public Service Obligations. Støtten bliver fastsat hvert kvartal. I de perioder med høje elpriser, er PSO støtte lav.

Miljøpolitik

Berlingske og Børsen har talt med tidligere miljøminister Connie Hedegaard, nu klimakommissær i EU. Connie var miljøminister i 2005, så hun var med til at lave PSO-støtten.

“Jeg vil ikke sætte årstal på, men jeg har svært ved at forestille mig, at man i årtier frem, bliver nødt til at støtte sådan en teknologi. Jeg tror, at den bliver mere og mere konkurrencedygtig af sig selv. Også i takt med, at fossil energi alt andet lige bliver dyrere.”

Vindbranchen skal ikke forvente statsstøtte mange år endnu, det er en teknologi som skal kunne bære sig selv, mener og vurderer Connie.

Solid Wind Power & Ringkøbing Maskinværksted (RMV)

Hos Solid Wind Power (SWP) laver man husstandsvindmøller til hovedsageligt, landmænd og folk som bor ude af byen. Prisen for en vindmølle er 660.00 kr. og har en tilbagebetalings tid på ca. 6–7 år.

SWP har to møller, en 10 kW og en 25 kW. Fordelen med en mølle fra SWP er at den har to generatorer (25 kW, 6,5 kW) som sidder i møllen, der kan lave strøm ved meget lave vindhastigheder. Man kan se en samlet tidslinje over RMV og SWP nedenfor.

Ringkøbing Maskinværksted A/S. Foto: Benjamin W. Guld

Historik for Solid Wind Power

2003 — Carsten Lauridsen overtager det tidligere Kongevejens Smede- & Maskinværksted, som har tre ansatte.

2007 — Påbegyndelsen af to ny fabrikker på 1200 m2, en til aluminium forarbejdning og en til svejsning og samling.

2007 — Kongevejens Smede- & Maskinværksted bliver til Ringkøbing Maskinværksted A/S. Juridisk Solid Production A/S

2008 — Udvidelse af ingeniør-afdelingen med én ingeniør og én tekniker.

2009 — Udvidelse af ingeniør-afdelingen, nu med flere ingeniører og teknikere.

2010 — ISO 9001 certifikat begynder.

2012 — Grundlæggelse af Solid Group, og Solid Wind Power

2016 — Solgt 350 vindmøller i alt. Kæmpe ordre til Japan.

Et ISO 9001 er et certifikat på at man har tilfredse kunder og kan levere på den aftalte tid.

Solid Wind Power har svært ved at definere, hvor meget strøm deres møller kan præstere og hvad det så kan give i kroner/ører. For — som de selv siger — så blæser det ikke med den samme vindstyrke over hele Danmark. Det er derfor svært at sige helt præcist, hvad man kan få ud af sin SWP-mølle.

Solid Wind Power testmølle. Foto: Benjamin W. Guld

Stor, større og størst

Solid Group (Solid Wind Power, Ringkøbing Maskinværksted A/S m.fl.) har spredt deres produktion rundt omkring i landet bl.a. Ringkøbing, Spjald og Skjern. Og de har planer om at få det hele samlet under et tag.

“For en japaner er det svært at sige Ringkøbing. Vores fremtid ligger udenfor landets grænser, så derfor ændrer vi navnet” siger direktør Carsten Lauridsen

Hovedvirksomheden kommer til at hedde Solid Group, Ringkøbing Maskinværksted bliver til Solid Production. Mølleproduktion bliver til Solid Wind Power og så kommer der endnu en virksomhed, Solid Energy, som skal producere varmepumper.

“Vi ved hvem der skylder en kvajebajer”

Hos Solid Wind Power sætter man stor pris på kvalitet. Alle dele får et nummer som kan identificeres med et slags serienummer f.eks. hvem det er bygget af og hvor. Hvis der erkommet en revne i rammen på møllen, kan man finde ud af, hvor mange møller det drejer sig om, og hvem der muligvis kunne være de ansvarlige.

Billede indefra RMV svejse værksted. Foto: Benjamin W. Guld

Det blæser, også i Solens Rige

Solid Wind Power har fået en kæmpeordre fra Japan på 20 små vindmøller. Det er en japansk grossist som regner med at det kan blive solgt. Grunden til at japanerne valgte den lille model af SWP-møller, er at de bruger anderledes kabler og ledninger end vi gør. Så der kommer ikke overbelastning på deres elnet.

Efter jordskælvet i Fukushima i 2011, har Japan kigget på andre vedvarende energikilder end atomkraft. Der er derfor et kæmpe marked og potentiale for vindmøller, Danmark og Solid Wind Power på det japanske marked. SWP-møllerne vil komme til at stå inde på land, bl.a. på grund af jordskælv- og tsunamvarsler. Det vil derfor ikke være muligt at placere store havvindmøller langs den japanske kyst.

Blæst i landet uden bjerge

I Danmark har vi været gode til omdanne os til grønne energikilder, specielt vindkraft. Siden 1970’erne hvor vi havde bilfrie søndage, så har vi været kendt for at være nationen som blæser over ende. I stedet for at arbejde imod vinden, så har vi høstet den og brugt det til at lave grøn energi.

Tvindmøllen. Foto: Tvindkraft.dk

Tvindmøllen og Tvindkraft

400 lærer og elever har sammen bygget Tvindmøllen, de begyndte i 1975 og var færdig 1978. Fra 1978 til 2000 var Tvindmøllen den bedstproducerende af strømkilde i Danmark. Ligesom med SWP-møllen producerer Tvindmøllen mere strøm end det der bliver brugt på elnettet. Den overskydende produktion af strøm fra møllen, blev benyttet til at varme vandet til centralvarmen. Det kunne lade sig gøre, da der på daværende tidspunkt var en anden lovgivning.

I juli 2007 havde Tvindmøllen kørt 117.540 driftstimer som svarer til 100.000.000 omdrejninger og havde produceret 16 GWh siden 1978. Det har senere vist sig at en mølle med 27 meter vinger kan producere 1 MW. Byggeprojektet løb op imod 3,3 millioner kr. for at bygge, som skolen selv havde samlet sammen.

Poul la Cour. Foto: Folkecenter.dk

Dansk vindmøllepion

Poul la Cour var en dansk opfinder. Han har bl.a. bygget verdens første vindtunnel. Han har også arbejdet som lærer på Askov Højskole, hvor han underviste i geometri og regning. To af hans mest kendte elever, Jeppe Aakjær og Martin Anderesen Nexø, var dog mere interesserede i litteratur end i hans fag. Han har opfundet bl.a. Kratostaten, som bruges til udjævningen af vind. Poul la Cour nøglen er også en af hans opfindelser, som bruges til regulering af strøm fra vindmøllerne.

Opsummering

Konkurrenter

Næsten 700.000 kr. for en SWP-mølle er markedets nok dyreste husstandsvindmølle, men til gengæld er den blevet bygget så godt at den har samme tilbagebetalingstid som de andre. Solid Group har også kigget på Italien og USA som markeder. Når de får deres nye store hovedkontor bliver lavet, så vil de kunne producere 15 møller om ugen. Vindmølleproduktionen vil have generet ca. 100 nye arbejdspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune.

“Roads? Where we are going, we don’t need roads”. Dr. Emmet Brown/Christopher Lloyd. Fra tilbage til fremtiden

Danmark 2020

I Danmark har vi ikke kun fundet vind som en energikilde, vi har også kigget på solceller og bølgeenergi. Problemerne med solceller er at vi bor i Danmark, så der vil ikke være sol altid. Vi har endnu ikke kommet med den teknologsike løsning på bølgeenergi, idet bølger er for voldsomme til at vi på nuværende tidspunkt kan tæmme dem og bruge det til energi.

Den danske stat regner med at i 2020 bliver 30% af vores energiforbrug dækket af vedvarende energikilder, og i 2050 skal det være oppe på 100%. Danmark kommer til være selvforsynende på vindkraft. Vi skal bare tilpasse lovgivning efter det, så vi både skåner miljøet, og samtidig tjener penge . De vindmøller vi har i dag kommer til at se og virke anderledes i fremtiden.

One clap, two clap, three clap, forty?

By clapping more or less, you can signal to us which stories really stand out.