Lyden af de skuldre vi står på — rethink projekt

2.y Risskov Gymnasium

“Lyden af de skuldre vi står på”

Netop nu spiller forestillingen ”Lyden af de skuldre vi står på” på Aarhus Teater. En forestilling om dansk sangkultur, hvor gamle salmer og folkeviser udgør stykkets helhed. Måske dette lyder lidt kedeligt? At sidde i en gammel sal og høre på skuespillere, som klædt ud i skøre kostumer gengiver den danske sang-kultur helt tilbage fra 1600-tallet? Vi har jo hørt dem før, sangene altså, salmer vi synger i kirken, højskole sange, sunget til morgensang og de sange vores mødre sang for os før vi skulle sove som små. Det er de sange vi kender, men i ”Lyden af de skuldre vi står på” er de ikke som vi kender dem. I forbindelse med Århus som Kulturby 2017 og projektet RETHINK, har Århus Teater i samarbejde med Marie Koldkjær, samt musiker og forsanger for Nephew, Simon Kvamm, forvandlet de kendte sange og givet dem en ny, moderne lyd. Vi snakker sange som ”Dejlig er jorden”, som techno, performet af skuespillere udklædt i næsten rum-lignende tøj og en scene badet i lys og metalliske kulisser. Den danske sangskat bliver her åbnet op for alle og både de yngre, som nu kan lytte til klassikerne, i versioner, der ligner de moderne pop-numre man hører i radioen, samt de ældre, der kan genopleve de gamle sange på ny, kan her være med. ”Lyden af de skuldre vi står på”, overrasker og blænder, med spektakulære kostumer, koreografi og en helt ny musikalsk tolkning på vores sangskat.

Samspillet mellem scenografien, skuespillet og lyden er alt sammen med til at skabe et nyt perspektiv på vores danske og ellers urørte sangskat. Selve titlen på stykket er gådefuld og opfordrer til refleksion, eftersom lyd og skuldre er konkrete ting, men sammen bliver de til noget abstrakt. Titlen dækker over akkumulationen af tid, udtaler Scenografen Christian Albrechtsen i et interview og hvordan vi igennem hundrede år har stået i forsamlingshuse og kirker, og sunget netop de sange som vi i teatersalen kan opleve på ny. Det er interessant at tænke på hvordan netop disse sange er blevet sunget på tværs af hjørner og sociale status. Christian Albrechtsen var især inspireret af de såkaldte dødes kor og under processen optog ideen om hvordan lyden af de døde ville lyde, hvis alle sang på en gang ham især. “Det er smukt at høre et ekko af noget gammelt pakket ind i noget nutidigt vi kan relatere til”, fortæller Christian Albrechtsen.

I stykket er det nogle af de mest kendte danske salmer og højskole sange, hvis melodi er omskrevede og nyfortolket, men som instruktøren, Nicolei Faber, beskriver i et interview var lyden af disse salmer først og fremmest også inspirationen til iscenesættelsen af teatret. “Musik skaber billeder”, fortæller Nicolei Faber og det er de førstehåndsindtryk man får, når man hører sangene, som har udgjort grundlaget for iscenesættelsen. Man har formået at skabe et meget udtryksfuldt, visuelt billede som understøtter den udfordrende musik. Scenografen og instruktøren præsenterer nærmest et overflødighedshorn af udtryk og man kan sammenligne hver sang med en helt ny musikvideo, fordi vi hele tiden får nye indtryk både i forhold til lys, lyden og det visuelle. Overordnet set er stykket meget vellykket og uanset om den er positiv eller ej, går man fra teatret med en oplevelse man sent glemmer.

Sammenspillet mellem den prangende og udtryksfulde scenografi, den hamrende bas og de elektroniske toner, der runger ud over salen, formår at løfte musikken og give de gamle sange nyt liv og sender stråler af energi ud i salen. Skuespillerne, der med opbakning fra Århus Teaters Kor, fremfører stykket, formår alle at tillægge hver sang et personligt og følelsesmæssigt præg, der lader publikum træde ind i den verden, der er blevet tillagt hver enkelt sang. Kombinationen af både enkel og alligevel elegant og smuk koreografi, bærer det gennemførte kostumer gennem stykket og lader os se de ideer, der under produktionen er blevet tilført hvert enkelt sang.

På trods af de ellers positive tanker vedrørende stykket, må det dog nævnes, at ikke alle sangene opnåede at skabe stemning i salen, nogle af de ældste sange, deriblandt “Agnete og Havmanden”, manglede noget energi og liv, og de næsten forsvandt blandt mængde af pompøse kostumer og den ekstreme energi, som prægede store dele af stykket.

Overordnet, er denne opsætning vellykket og ideen om at lade den danske sangsskat træde videre gennem næste generation, må siges at have holdt.

Så hvad er den danske sangskat?

Trylleviser

Lad os starte i middelalderen.

I tryllevisens verden er mennesket udsat for eller underlagt dæmoniske/overnaturlige kræfter. Der forekommer overnaturlige væsner såsom Havmanden i for eksempel Agnete og havmanden. Handlingen handler ofte om forlovelse og overgangen fra barn til voksen. Trylleviser har tit et fokus på forførelser og dilemmaer ved livet.

Drømte mig en drøm i nat

Drømte mig en drøm i nat er den ældste nedskrevne nordiske folkevise optegnelse. Den blev skrevet i slutningen af 1200-tallet hvor en skriver sad og skrev bagerst i den Skånske lov. Han skrev “drømte mik en drøm i nat, um silki ok erlik pel”, som i dag ville blive oversat til “drømte mig en drøm i nat om silke og yndigt stof”. Og denne linje valgte digteren Erik Bertelsen så at udvikle, til den vise vi i dag kender.

I denne sang er der en tydelig udvikling i forhold til Jeg’et. Vi har valgt at se folkevisen som et møde mellem en kvinde og en mand i hendes drøm. Hun drømmer om noget sensuelt og uopnåeligt, hun danser med ham og alle omkring forsvinder indtil at det til sidst er dem der står tilbage. Hun er dog klar over at det er en drøm, da hun ved hver strofe i alle vers nævner “Nu vågner den klare morgen”, altså hun ved godt at dette møde med denne fremmede mand bare er en drøm. Og ved at hun hele tiden nævner det, bliver dette næsten til en bekræftelse af at dette bare er hendes drøm. Måske fordi dét at drømme om en anden mand ikke er i orden?

I forestillingen ser vi Mikkel Becker Hilgart og Marie Marschner udføre folkevisen som de her har lavet til en sang mellem dem. Dog er det her manden der drømmer om kvinden, og ikke omvendt. Kønsrollerne er altså blevet byttet om på, måske fordi det virker mere indlysende at det er en mand der drømmer om en kvinde og ikke omvendt.

De synger dog begge at de drømmer om hinanden “forfra og bagfra”, hvad end dette dog så har måtte betyde.

På scenen dansede de på et tidspunkt meget tæt opad hinanden og her var musikken næsten helt forsvundet, de dansede bare som om ingen andre var til stede og dette var også meget erotisk. Som i folkevisen hvor der står at “alle andre så på os, de smilede og lo. Snart gik dansen helt i stå, der dansede kun vi to”

Altså alle andres tilstedeværelse havde ingen betydning for disse to forelskede i en drøm som en af dem snart ville vågne op fra. Og denne del af sangen var fantastisk.

Agnete og havmanden

Agnete og havmanden er en episk tryllevise, hvor vi hører om mødet mellem mennesket og det overnaturlige. Agnete og havmanden er en af de meste kendte og analyserede folkeviser. Visens handling modsætter sig de mere traditionelle folkeviser. Agnete handler mere selvstændigt, hvor piger i de traditionelle folkeviser ellers ikke gør. Agnete og havmanden er blevet fortolket på mange forskellige måder. Vi har det religiøse mod fristelserne og om at gå den rigtige vej i livet og om at vælge gud. Der er også vendt op og ned på forholdet mellem mænd og kvinder.

Visen begynder med: “Agnete hun ganger på Højlands bro, da kom der en havmand fra bunden op.” Agnete bliver fristet af det overnaturlige og ukendte og gifter sig med havmanden. Han tager hende med ned på havets bund. Her lever hun i 8 år og får syv børn. En dag hører Agnete kirkens klokker ringe og spørger sin mand om lov til at tage der op. Han har nogle krav til Agnete før hun må tage af sted. Hun lover hun vil gøre som han siger og tager derefter afsted. Havmanden følger efter hende og da han opdager at hun ikke holder sit ord beder han hende om at komme hjem igen. Agnete afslår og havmanden må derfor tage alene hjem imens hun står og ler ad ham.

I forestillingen ser vi sangeren Lisbeth Balslev og Arian Kashef fremføre tryllevisen Agnete og havmanden. Sceneopsætningen er nedtonet i forhold til de mange andre sange i stykket. Dette er med at at giver visen en større rolle. Den får en styrke og liv ved at være i fokus da der ikke sker andet på scenen imens den bliver fremført. Lisbeth som spiller Agnete, giver visen en smuk undertone med sin høje stemme.

Sorrig og glæde

Vi er nu kommet til barokken.

Salmen, “Sorrig og glæde” af Th. Kingo, bliver fremvist meget kontroversielt i “Lyden af de skuldre, vi står på”. Første del af fremførelsen af “Sorrig og glæde” er enkel, hvor sangerinden står alene på en mørk scene med projektørlyset rettet kun mod hende. Hun synger salmen på den gamle melodi, og den eneste lyd er hendes stemme. Oppefra daler en diskokugle langsomt mod hende, og mens denne kugle kommer tættere og tættere på hende, starter musikken. Musikken udvikler sig til støj, jo tættere diskokuglen kommer. Til sidst overdøves sangerindes sang af støj, og hun bliver mast af diskokuglen.

Salmen “Sorrig og glæde” af Kingo fra barokken består af 5 strofer. Salmen handler overordnet om, at alle modsætninger går hånd i hånd, så det dermed fx er umuligt at opleve glæde uden at opleve sorg.

De 5 strofers indhold kan beskrives ved følgende titler:

  1. Lykke og sorg følges ad
  2. Lykkens foranderlighed
  3. Forgængelighed
  4. Alt har en skyggeside
  5. Elendigheden sejrer ikke

“Sorrig og glæde” er en meget typisk sang fra Kingo, der indeholder elementer, der kendetegner hans værker.

Vanitassymboler er kendetegnende for Kingos værker. I “Sorrig og glæde” er roser, blomster og skyer eksempler på dette. Vanitassymboler er genstande eller objekter, der alle er skrøbelige og dermed forgængelige. Vanitassymboler viser livets skrøbelighed, hvilket er meget essentielt i barokken.

Sangerinden bliver mast, ligesom de mange vanitassymboler i barokken og i “Sorrig og glæde” går i opløsning.

Billedsprog er kendetegnende for Kingos værker. I salmen kan der blandt andet findes billedsprog som “tærende gift” og “under en rosenkind hjertet kan forne”.

Kingo er også kendt for at danne sine egne unikke ord eller sammensætninger af ord. I “Sorrig og glæde” skriver han for eksempel “I våde-land”. At stå i våde er en ældre betegnelse for, at man er krise. Kingo sammensætter våde og land, hvor land ud fra konteksten må betyde jorden, hvor mennesket lever. “I våde-land” skal altså betyde, at mennesket på jorden er i krise.

Kingo er kendetegnet for sit brug af kontraster og antiteser i sine værker.

De to tydeligste og mest væsentlige kontraster i salmen er kontrasten mellem himmel og jord. Himlen har alt det, som jorden ikke har. Kontrasten mellem himmel og jord tydeliggøres ved, at Kingo beretter om jordens mangler i alle strofer, dog bortset fra det sidste vers, der handler om himlen.

Dermed fremstilles himlen og jorden som antiteser.

Kingo er kendetegnet for sit brug af antiteser. Antiteser er det samme som modsætninger, og der er dermed ikke langt fra kontraster til antiteser. Der findes mange eksempler på antiteser i salmen blandt andet salmens titel, sorrig og glæde.

Den visuelle fremstilling af “Sorrig og glæde” med diskokugle og sangerinde kan fortolkes på følgende vis. Ud fra den visuelle fremførelse, kan det fortolkes, at den gamle salme og den danske sangskat skal formidles i en nutidig kontekst, da de ellers vil blive glemt. Derfor bliver sangerinden knust af netop en diskokugle.

Sangskatten vil uddø uden formidling, lige som vanitassymbolerne i “Sorrig og glæde”.

I Danmark er jeg født

Vi springer nu helt frem til romantikken i 1800-tallet.

Romantikken var en meget idyllisk og en drømmende tidsperiode om det perfekte. Fantasien og det guddommelige kom meget frem i denne tidsperioden og der var fokus på natur billeder, hvor man viste det gode og skønne i Danmark frem. Farverne var dermed også meget lyse og glade og der er meget harmoni i billederne og teksterne. ‘’I Danmark er jeg født’’ er en sang som er skrevet af HC Andersen i 1850.

Sangen kan forstås som en trøst til den danske befolkning i en svær tid, hvor den opmuntrer og påminder om alt det gode ved Danmark, da den påviser de smukke ting ved de danske grænser. Digtet er nationalistisk, for han er stolt af Danmark, men han vil også gerne ud med sine mere emotionelle følelser om Danmark og hvad Danmark betyder for ham. Sangen er dermed en hyldest til Danmark og man bliver meget stolt af at være dansker og være en del af dette land. Allerede den første linje af salmen: ‘’I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme’’ får man den følelse, at Danmark virkelig er ens hjem og giver den der nationalfølelse, som på en måde forener alle os dansker.

Selve sangen er opbygget med 4 strofer hvor der er 9 verslinjer i hver strofe. Det er en blanding mellem kryds- og omsluttende rim. Der er krydsrim i de 4 første verslinjer og omsluttende rim i de sidste 4. Eks. på krydsrim i den første strofe:

” I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,

der har jeg rod, derfra min verden går.

Du danske sprog, du er min moders stemme,

så sødt velsignet du mit hjerte når”

“Du danske sprog, du er min moders stemme” Er en metafor for at det danske sprog er noget man føler sig tryg ved og er vant til, og derfor sammenligner man det med “moderens stemme” Fordi det danske sprog føles lige så trygt at høre på som ens mors stemme.

Et symbol i denne sang kan være “Du danske friske strand” som er et symbol på naturen. I denne sammenhæng bliver naturen beskrevet som noget meget positivt og godt, ligesom man gjorde i romantikken, hvor alt blev beskrevet som noget godt og smukt, og alt det dårlige blev gemt væk.

I forestillingen var ‘’I Danmark er jeg født’’ den allerførste sang, der blev sunget. Vi sad spændte og ventede på hvad der skulle ske. På scenen stod der kun et klaver og hang et ur. Musikken begyndte at spille og musikken kørte i lang tid før skuespillerne begyndte at komme ud på scenen. Skuespillerne kom ud på scenen en efter en, og der kom derfor flere og flere forskellige stemmer, hvilke gav en god stemning. Der var både mænd og kvinder, unge som gamle. Dette er med til at vise hvor mange forskellige personligheder og mennesker der bor i Danmark, og at alle ikke er ens. Skuespillerne havde allesammen almindeligt gråligt/blåligt tøj på. Selve salmen bliver sunget meget smukt i kor af alle skuespillerne og musikken var stille, rolig og meget behagelig. Sangen var meget i fokus i denne scene, da der ikke som sådan var et lysshow eller forskellige stemme effekter, når de sang den. Den neutrale kulisse og de uformelle kostumer, gjorde at sangen var helt nede på jorden, og vi nemmere kunne relatere til situationen.

Hil dig frelser og forsoner

Dette er en salme som er skrevet af Nikolai Frederik Severin Grundtvig i år 1837, hvilket var i romantikken. Han var en dansk forfatter, digter, filosof, historiker og præst. Han repræsenterer en meget positiv og livsglad kristendom. Grundtvig er den hyppigst repræsenterede digter i den danske salmebog.

Hovedpersonen i denne salme er Jesus som Grundtvigs jeg omtaler og taler til. Den handler om at takke og hylde Jesus, for at sætte andre før sig selv.

Sproget i denne salme er meget fint og gammeldags. ”Hil dig” sådan hilser man på en konge, og det er en hyldest til ham. Det er et meget højtideligt og fornemt sprog i salmen, men alligevel ikke svært at læse og forstå. ‘’Ak’’ er også et ord som man brugte meget i gamle dage og derfor kan man se at det er en meget gammel salme.

Stemning er meget trykket i salmen og der er mange negative ord, som gør den sørgelig.

Salmen er bygget op med 9 strofer og 5 verslinjer i hver strofe. I forhold til rimene er der AA BB rim, som f.eks. forsoner, kroner og sinde, vinde

Et eksempel på et symbol i denne salme kunne være korset og rosenkransen. Dette er et symbol på Jesus og hans død.

Derudover er der også en metafor i denne salme, F.eks. ‘’støvet’’. Dette er et udtryk for forgængelighed og at alting forgår. Dette skal dermed i denne salme symbolisere mennesket. Det står overfor guds evige liv.

I forestillingen starter denne salme ud med at omkring 8 personer kommer ind på scenen med røde kapper på. Opstillingen var 4 på hver række, hvor en ældre kvinde stod forrest i midten. De andre omkring hende indleder med at synge acapella. Det er en munter melodi. Operasangerens stemme stod igennem under hele sangen, som ellers var meget stille og rolig. Der skete ikke meget på scenen og til slut i sangen begyndte scenen at dreje og skuespillerne forsvandt lige så stille.

Hvad er det fællessange kan?

Mørk er november

Lad os gå videre med 1900-tallet.

”Mørk er november” er skrevet af Thorkild Bjørnvig i 1959, som nu er blevet brugt i forestillingen ”Lyden af de skuldre vi står på”

“Mørk er november” udgør kun af en enkelt strofe af krydsrim, som for eksempel: ”Slut, brudt og tomme, komme”

Teksten handler om hvor kold november kan være. November kan være en rigtig mørk, trist og kold måned, men der er altid et håb i alt det mørke. Et håb som vi ikke ved findes, men et håb der lige pludselig kan dukke op. ”frugter kan uspået komme”

Vi har noget at stå imod, nemlig lyset, kærligheden og det fællesskab vi har sammen. Som der står i strofen ”lyset fra solen og blomsterne brudt da må vort hjerte selv lyse”

November er en måned med intertekstuel reference.

Søren Ulrik Thomsen, har selv prøvet at fange denne dystre novemberatmosfære i et digt som hedder ”Afsked” (1981). Digtet ”Afsked” kommer fra hans digtsamling som hedder ”Cityslang”, som Lars H.U.G har skrevet melodi til.

Søren Ulrik Thomsen beskriver november som en mørk og ensom tid. I kontrast til Thorkild Bjørnvig, som tror på håb og lys forude. Søren Ulrik Thomsen bruger for eksempel sætningen ” genkender ikke hinanden i lukket november”

Snart maser nattens gletscher
parkerne tomme -
kroppene drejer mod kulden
spredes i gadernes væv
forsvinder i lygternes faldende hvidt;
genkender ikke hinanden
i lukket november.

I indledningen i hans digtsamling bruger Søren Ulrik Thomsen intertekstualitet i at han tager en strofe fra salmeskriveren og forfatteren B.S. Ingemanns salme ”Bliv hos os, når dagen hælder”

”Bliv hos os, når dagen hælder,
du kære Fader og Gud!
Bliv hos os, når mørket vælder
af nattens sluser ud!”

Ved at Søren Ulrik Thomsen lægger B.S Ingemanns strofe om livet og døden på sådan en central plads, ser vi hvordan Søren Ulrik Thomsen er inspireret og føler sig forbundet med den gamle forfatter og digtskriver. Det er det Simon Kvamm prøver at vise i forestillingen ”lyden af de skuldre vi står på” Vi står på skuldrene af tidligere generationer af tekst- og musikskrivere, og vi er stadig forbundet med dem, som i strofen af Ingemann i tekstsamling “cityslang” af Søren Ulrik Thomsen. Vi har en kæmpe dansk sangskat, som giver os en forståelse i forhold til den viden vi har i dag omkring sange og digte. Om vi vil det eller ej, så påvirker tidligere sangskrivere os i dag.

Analyse af ”Mørk er november” i forestillingen ”Lyden af de skuldre vi står på”

Den originale tekst ”Mørk er november” er blevet nyfortolket af Simon Kvamm. Den nye udgave er en længere version af originalen. Forestillingen starter med en overgang fra teksten ”Skyerne gråner og løvet falder” hvor vi ser en smuk scenografi med sneen der falder ned på scenen. Så kommer der en dansende kvinde ind på scenen iført et blomsterhoved, og ”Mørk er november” begynder.

I forestillingen kunne vi fornemme hvordan Thorkild Bjørnvig har prøvet at fremstille håbet i ”Mørk er november”, da scenografien udviklede sig fra at være mørk og trist med kolde farver, til at blive varm og kærlig med rødlige nuancer.

Solen er så rød mor

Der er ingen tvivl om at sangen ´solen er så rød mor’ er en klassiker, der følger generationernes sangbøger, og synges videre til de små.

Sangen handler om en lille naiv dreng der følges af tankerne som natten og mørket bringer frem i ham. Når solen er gået ned, og stjerne tændes bliver den lille dreng nysgerrig på livet udenfor. Den døde sol, ræven som går derude, katten der vil ind og mon der er drenge som kigger ned. Alt dette bringes frem i den lille dreng. 
Hvad man generelt ikke tænker på når man får sangen sunget før sengetid, er at den faktisk stiller spørgsmålstegn til livet. Ræven der går derude, kunne være døden der bare venter, solen er væk og mon der er liv efter døden, og er det lige så godt som det liv man har nu?

Hvad er det fællessange kan?

Hvad er det egentlig fællessange kan? Fællessang er noget, der kan bringe en helt særlig følelse frem i mange mennesker. Det er en aktivitet alle kan deltage i, og derfor fungerer den godt i store forsamlinger. Der er ikke de store krav til fællessange, sangen i sig selv har ingen betydning, så længe man er sammen om det. Derfor egner fællessange sig til alle genrer inden for musikken.

Fællessang er en af de meget få aktiviteter der intet konkurrenceelement har, men blot handler om at skabe et godt fællesskab. Det at synge sammen i fællesskab etablerer og definerer socialt samvær. I de minutter man synger, forsvinder de fleste bekymringer og tanker — man er bare til stede i nuet. Alle er lige, frie og beskæftiger sig med den samme ting. Man er en flok mennesker, der bærer forskellige individuelle erindringer og tanker med ind i en sang.

At synge i fællesskab indebærer mange gode elementer. Et af dem er kombinationen af det kollektive element og den enkeltes individuelle oplevelse. Det at synge sammen giver musikken en ny dimension, eftersom den bliver omfavnet af flere mennesker og får en anden klang.

At synge en gammel sang i et fællesskab og give den en ny lyd, et nyt liv, er en af de store egenskaber fællessange har. Men bliver den gamle sang med den nostalgiske følelse, når man puster nyt liv i den, glemt? Det er vigtigt at bibeholde de gode dyder ved fællessang, og føre dem videre fra generation til generation, og i takt med generationsskift ændres sang kulturen også.

Teaterkoncerten “Lyden af de skuldre vi står på” er et godt eksempel på, hvad fællessange kan. Skuespillerne tager gamle salmer og danske sange op og giver dem en ny klang og følelse ved at flette det gamle med det nye moderne beat sammen.