Når man bliver vred

Hvad sker der grundlæggende når man bliver vred? Noget i virkeligheden passer ikke ind i den opfattelse man har af virkeligheden. Der er virkeligheden og din opfattelse af den, det er ikke det samme.

Vores forståelse af virkeligheden opstår udfra vores fem sanser og hvad hjernen bygger ovenpå de sanser. Det er nok den generelle opfattelse af hvordan vores virkelighed bliver til inde i vores hoved. Det er ikke meget synes jeg.

Vores krop er udstyret med fem sanser

Sådan i dagligdagen går de fleste ikke og tænker over at der er fem sensorer der i en strøm af impulser/data fodrer vores hjerne så et billede af virkeligheden kan dannes der. Hjernen kører på automatik og vi bringer ikke bevidsthed på de processor der udgør livsnerven i vores opfattelse af virkeligheden.

Her hvor jeg sidder lige nu kan jeg godt prøve at zoome ind på de indtryk som strømmer ind:

  • Lyd: Udenfor er der en der skærer i sten
  • Lyd: Indenfor er der flere aktiviteter som på skift peaker og fylder i lydbilledet. Ja, lyden danner billeder i mit sind.
  • Følelse: det er varmt og jeg føler en klam fornemmelse flere steder på kroppen.
  • Følelse: En blæser blæser luft på mig, det skulle i teorien afhjælpe den fugtige varme som min krop ikke er al for vild med, den giver lidt stress.
  • Syn: Selv om jeg fokuserer på denne iPad (skriver dette på den), så foregår der stadig mange ting i det uskarpe område omkring min iPad.
  • Smag: Jeg forsøger ved at drikke lidt koldt vand (som mit syn så foran mig) at afhjælpe varmen, og får smagen af frisk vand tilbage fra min smagssans. Det er en ændring og den får derfor lidt opmærksomhed i mit sind.
  • Duft: jeg kan dufte det mad som står foran mig, selv om jeg prøver så får jeg ikke så meget tilbage fra min duftesans. Det er ikke en af mine stærkeste sanser.

Der kunne sikkert observeres mange flere ting, sanserne arbejder konstant, det er hvad de er sat i verden for.

Indtryk fra sanser bearbejdes

Simpelt udlagt så kunne man f.eks. udtrykke de sanser der kommer fra de fem sanser i 256 forskellige værdier (det er ekstremt forsimplet, men for at komme videre vælger jeg at gøre det her). Så f.eks. for lydsansen kunne vi have at der enten var helt stille: værdien 0, eller ultimativt larm: værdien 255.

Så ville lydbilledet væren en lang række tal som: 10,10,11,12,17,23,34,34,31.

Disse data vil så blive fodret til din hjerne. På et givet tidspunkt har dit sind en tærskel for hvornår noget er lavt, højt, passende og så videre. Forskellige mennesker har forskellige tærskelværdier. Nogle er ikke særlige påvirkelige overfor niveauet af lyde. Nogle lader ikke lyde påvirke deres sind, andre kan blive påvirket meget af f.eks. høje lyde.

Vi har på den måde en tilstand af lydniveau hvor vi har det bedst. Vi mener at lydniveauet har et passende niveau, derfor er der også et upassende niveau.

Upassende tilstand

Hvis dit sind observerer f.eks. et lydniveau der er “for højt” så vil du sansynligvis opleve det. Din bevidsthed vil “blive informeret” om at der eksisterer et “for højt” lydniveau. Det er så også dit sind det bestemmer hvad der skal gøres ved den tilstand.

Der kan mange gange gøres noget ved den upassende tilstand. Hvis det igen er et for højt lydniveau så kan man måske bede dem der larmer om at “skrue lidt ned”, eller man kan simpelthen gå væk fra larmen.

Man kan også vælge at udtrykke at der er tale om upassende højt støjniveau, og måske bliver man irriteret…

Det er ikke passende!

En sådan irritation grunder i at man har den der holdning til hvad der lydmæssigt er passende. Man har sat sig selv i centrum som en der skal have, har ret til at have og skal respekteres for at have en mening om hvad der er passende lydniveau.

Det er en slags status eller i situationen accepteret norm der i så fald skulle kunne lægges til grund for at det udtrykte acceptable lydniveau skal overholdes. Ofte er det den status som man bruger til at fastholde tilstande. Man kan på den måde gå og forvente tilstande fra virkeligheden.

Hvis det så ikke overholdes så kan man blive sur eller vred.

Er det så godt? Tja, hvis man bliver vred så opleves det som regel ikke som en god ting. Vreden bruges ofte til at gå i konflikt. Man forsøger at gennemtrumfe noget, skræmme nogen eller bare udtrykke sin uenighed med en tilstand. Men hvis vi lige husker tilbage så er er det grundlæggende vores beslutning hvor lydniveauet går fra at være acceptabelt til ikke at være det. Vores valg, i vores virkelighed.

Jeg siger ikke at vrede ikke er acceptabelt. Jeg prøver bare at kigge på hvad der sker når vrede opstår. Kig indad når vreden opstår. Er det i virkeligheden din opfattelse af virkeligheden der er i uoverensstemmelse med “den faktiske virkelighed”, og ikke omvendt.

At kunne vide hvornår man skal acceptere…

Det er grundlæggende et spørgsmål om at være vis nok til at kunne skelne imellem hvornår der skal handles og hvornår der skal accepteres. Det er svært, men hvis man starter med at observere at man ender i vrede, og så uden at dømme prøver at se om man har valgt en måde at reagere på der ikke bringer en god situation med sig – så er man på rette vej.

One clap, two clap, three clap, forty?

By clapping more or less, you can signal to us which stories really stand out.