Suk… Hvorfor nu det?

Hvorfor er det at det nogle gange giver et dybt langt “Suk” når man konfronteres med ting?

Virkeligheden er vi jo alle en del af. Nogle dele af den sætter vi pris på, de bringer smil i vores ansigt. Det er heldigvis nemt at finde sådanne stunder frem og smile ved tanken. Det er dejligt med dem, men hvad med de stunder der ikke er så dejlige?

Klassikeren: Naboen der opfører sig åndssvagt

Der er mange situationer hvor vi “støder på virkeligheden”. Der er en uoverensstemmelse mellem hvordan vi synes verden skal være og så hvordan den faktisk er. Det kunne være “idioten” der kører foran, kører for langsomt, kører for hurtigt… Eller det kunne være naboen.

Når vi definerer os selv så er det ikke kun vores fysiske form. Vores identitet dækker over hvordan vi opfatter os selv — hvad vi i vores eget sind mener er hvad vi står for. Det dækker ikke kun over vores fysiske form, men har også f.eks. vores normer, roller og holdninger.

Vi er ikke kun “Hans Hansen”, vi er også “Hans Hansen 43 årig, VW ejer, BIF fan (Brøndby Idrætsforening — fodboldklub), gift med 2 børn og Apple elsker”. Disse eksempler kunne være hvordan en person ser sig selv, identificerer sig selv.

Hvor starter og slutter du?

Det er en model som mange anerkender og som generelt bruges til at beskrive mennesker — altså at man identificerer sig med eksterne ting og med holdninger.

Man kunne formulere det at identificere sig på en anden måde: “Man tager ejerskab på ting, inklusiv noget der ligger udenfor ens faktiske selv”.

Du skal respektere mig!

Når man har taget ejerskab for noget, så inkluderer det at man står til måls for dem og forsvarer dem. Man vil forsvare sig selv, sit hjem og ja i en eller anden grad de ting man identificerer sig med.

Et “angreb” på noget der ligger indenfor hvad du har identificeret dig med, bliver let til et angreb “på dig”: Sviner nogen f.eks. BIF til, og du som eksemplet her er BIF fan, så sviner du personen her til. Det kan let føre til at personen går til modangreb. Nogen har angrebet hvad han identificerer sig med og det opleves som enten et angreb eller manglende respekt. Det er her at problemet opstår.

Det er ikke en angreb på dig.

Det var jo BIF som blev angrebet. Ikke dig! Du er ikke BIF, du har bare gjort den fejl at identificere dig med BIF. BIF er en fodboldklub, ikke en person.

Det kan godt være at du har svært ved at følge mig — men tænk over det: Erstat BIF med VW, eller Apple. Du ER dem ikke. Du kan godt lide hvad du står for, og du har dem kært. Ja, men stadigvæk — du er dem ikke og som sådan har du ingen indflydelse på hvad de går og gør. Du skal ikke stå til måls for hvad de gør eller hvad der bliver gjort mod dem.

Den tåbelige og åndssvage nabo..

Hvordan kan man så forklare at naboen lige pludselig opleves som åndssvag? Jo, naboer lever jo tæt på en. Der er faktisk områder og ting der grænser op til hinanden i et naboskab. Grænserne er f.eks. en hæk. Hækken er en som både den ene og den anden nabo deler. De har hver især et ansvar for den, og har sikkert begge to identificeret sig med den.

Den ene er fanatisk omkring sin have og den anden har en have fordi den var der da han købte sit hus. Den fanatiske haveejer kigger på hækken og ser hver en lille gren der stikke ud — det gør ondt på ham. Siden han har identificeret sig med alt levende i haven, så er “fejl” eller uperfektheder i haven jo nærmest en fejl ved ham. Havens planter er næsten lig med ham, og han bruger den også i sociale netværk til at fremhæve sig selv: “Vi har købt en engelsk plæneklipper, for det skal være i orden!”. Han viser billeder af den smukt klippede græsplæne og viser at han faktisk kan bruge den til at øve sine putte-slag inden han tager på golfbanen…

Naboen på den anden side har også en græsplæne. Den er faktisk dækkende hele haven (for så slipper han for al det bøvl med at holde planter). Den er dog næsten helt gul — “smukt” siger han om de mange mælkebøtter han har. “De er gode for børnenes kaniner” siger han også mens han storgriner når han er sammen med gode venner.

Han identificerer sig ikke med sin have, kun på den måde at han kan bruge den til at blære sig med at han selv med dovenskab og ligegyldighed får det optimale ud af tingene: Hvorfor bruge tid på noget så tåbeligt som en have, når man kan lade naturen ordne det selv?

Hans identitet bygger derfor også på haven — men kun som en måde at udtrykke holdninger, nærmest som en modpol til fanatiske haveelskere.

Hvis de to arketyper skal løse noget i fællesskab — hækklipning — så kræver det at mindst en flytter sig. En af dem skal undlade at identificere sig med det have relaterede: en af dem skal erkende at haven er haven og ikke dem selv.

Hvis manden med kaninerne vil, så kunne han sige at han gerne vil klippe hækken til sct. hans hvert andet år. Så er opgaven fordelt ligeligt. Hans mælkebøtter kunne være et lidt større problem. Hvis kanin ejeren skal flytte sig der så vil det jo påvirke hans liv i en noget større grad. Der kan være meget arbejde med at skulle fjerne mælkebøtter. Mælkebøtterne er jo faktisk også noget som hans børns kaniner elsker, men det gør den fanatiske nabo jo ikke og han vil bestemt ikke have at kanin elskerens mælkebøtter sender deres frø over hækken til ham.

Jeg har ikke løsningen, og det er også et godt eksempel på den komplekse ved at skulle deles om noget. Det er en anden snak. Skriv endelig hvis du har kommentarer til dette — både mine tanker generelt og også gerne løsninger på konflikten jeg her har opfundet :-)

Show your support

Clapping shows how much you appreciated netsi1964’s story.