Effektiviseringer truer både retssikkerhed og budgetter


Af Pernille Boye Koch, Folketingskandidat for Radikale Venstre, Københavns Storkreds

I sidste uge udtalte Børsens chefredaktør, Anders Krab Johansen, i et stort interview, at danskerne var dovne, og han havde særligt riven ude efter de ansatte i den offentlige sektor, “hvor man går hjem, længe før man har fri”.

Chefredaktørens udtalelse er ikke blot grov, den cementerer også den udbredte myte, at der fortsat er et stort lag overflødigt fedt i den offentlige forvaltning og rum for en lang række nedskæringer og effektiviseringer. En myte, der ikke blot er forkert, men som faktisk også er en trussel for borgernes retssikkerhed.

Hvad mange tilsyneladende overser, er nemlig, at den offentlige sektor ikke kun behandler syge, tilbyder undervisning, plejer offentlige grønne arealer osv. Forvaltningen træffer også afgørelser over for borgerne, og hvis sektoren til stadighed udsultes og effektiviseres, går det ud over kvaliteten af de afgørelser, der træffes.

Lad mig komme med nogle eksempler:

For noget tid siden kunne man høre en glad beskæftigelsesminister fortælle i Radioavisen, at Arbejdsskadestyrelsen nu havde fået fejlprocenten i deres sagsbehandling bragt helt ned på 10 pct. Dette var en væsentlig forbedring i forhold til for et år siden, hvor kammeradvokaten havde konkluderet, at op mod 50 pct. af sagerne om arbejdsskadeerstatning var mangelfuldt eller fejlagtigt behandlet.

Sagen om Arbejdsskadestyrelsen blev rejst Hans Bøgesvang Riis da han i en kronik i Politiken sage fra overfor forholdene

Kammeradvokaten var blevet sat på sagen, efter at en tidligere medarbejder i en kronik havde berettet om, hvordan ensidigt fokus på produktion og effektivitet fuldstændigt havde udraderet fagligheden og skabt en uhørt stresset medarbejderstab.

Det mest tankevækkende ved Radioavisens historie om forbedringerne var næsten journalistens afsluttende speak. Her blev det nemlig oplyst, at Arbejdsskadestyrelsen for nyligt havde fået ansat 60 nye sagsbehandlere.

En lignende pointe kan uddrages af en historie, som Kommunerne og Regionernes forskningsinstitut, KORA; offentliggjorde for nyligt. En undersøgelse kunne dokumentere, at Herning Kommune havde nedbragt sine udgifter væsentligt ved at ansætte flere socialrådgivere på børneområdet.

Ved at halvere antallet af sager, som hver socialrådgiver havde ansvaret for, havde man forbedret det forebyggende arbejde og kvaliteten af indsatsen så markant, at udgifterne til tvangsanbringelser og andre dyre foranstaltninger var styrtdykket. Historien fra Herning illustrerer, at det kan give alvorligt bagslag at fortsætte med at skære i antallet af faglige kernemedarbejdere, ikke kun for kvaliteten af sagsbehandlingen, men også på den lange bane for kommunens økonomi.

Mest fortvivlende har situationen næsten været i SKAT, hvor helt op til 1/3 af alle medarbejdere er skåret væk i store effektiviserings- og rationaliseringsrunder. Først nu — hvor det går op for både politikere og borgere, at skattekontrollen er ekstremt nødlidende og der begås mange fejl og forsømmelser i sager om fx ejendomsvurderinger — tages der affære.

I en artikel i Jyllands-Posten kan man læse hvordan medarbejderne i Skat var forargede over processen hvor man fyrede den ene dag og ansatte igen på den.

Sidste sommer blev der for eksempel ansat 300 nye medarbejdere kun få måneder efter, at man ved den seneste fyringsrunde havde afskediget et omtrent lignende antal. Man har forsømt at erkende, at meget dramatiske nedskæringer af SKAT’s medarbejderstab naturligvis har konsekvenser.

For mig er der ingen tvivl om, at det vil gå ud over kerneopgaverne og dermed retssikkerheden for borgerne, hvis man vedbliver med at skære i den offentlige sektor. Rigtig mange sagsbehandlere er ved at segne under en alt for stor arbejdsbyrde og deraf følgende faglige frustrationer.

Frustrationer over ikke at levere en arbejdsindsats, man synes man kan være bekendt. Socialrådgivere, der ikke kan give socialt udsatte den hjælp, som lovgivningen og deres socialfaglige uddannelse fortæller dem, de skal.

Jurister, som går på kompromis med reglerne om god sagsbehandling, fordi de skal behandle et absurd antal sager for at leve op til afdelingens krav om større effektivitet og lavere sagsbehandlingstider. Og skattemedarbejdere, der afmægtigt må se til, mens sagsbunkerne vokser og fejlhyppigheden stiger.

Det mest fortvivlende er næsten, at taberne ikke kun er de konkrete borgere, som får en ringe behandling i deres konkrete sag. Taberne er os alle sammen, for når kvaliteten og retssikkerheden sættes over styr, mister vi tilliden til den offentlige sektor og dermed velfærdsstaten.

Så Anders Krab Johansen skal tage og pakke myten om den dovne og ineffektive offentligt ansatte godt og grundigt af vejen. Den er langt fra virkeligheden, og den forfører politikerne til yderligere effektiviseringer til skade for kvalitet og retssikkerhed.

Paradoksalt nok kan det ende med at blive en dyr forretning.

One clap, two clap, three clap, forty?

By clapping more or less, you can signal to us which stories really stand out.