Hvor meget røg kan der være i én pistol?

Eller: hvor mange pistoler kan der være i en hemmelig arbejdsgruppes dokumenter? Det burde vi kunne få svar på nu.

Af Anders-Peter Mathiasen & Peter Kofod

Forleden var én af os i Presselogen på TV2 News til en interessant debat om hvordan medierne har dækket lærerkonflikten. (læs her og her hvis du ikke aner hvad vi taler om).

I programmet insisterede redaktører fra Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands Posten på, at HVIS der bare var en ”rygende pistol”, ville de fluks begynde at dække sagen seriøst.

Det tilbud vil vi gerne tage imod — og præsenterer derfor vejen til en af slagsen her. Det er også lidt af en pistol i sig selv.

Update: Den Korte Radioavis med Kirsten-200-efternavne har som det første medie valgt at dække vores artikel. Tak for det.

Arbejdsgruppen

Centralt i forløbet omkring lærerkonflikten var den hemmelige arbejdsgruppe der blev nedsat allerede i 2011, for at ”forberede folkeskolereformen” OG kigge på lærernes arbejdstid (allerede her, burde alarmklokkerne begynde at ringe).

uddrag fra artikel på Folkeskolen.dk

Det er i denne gruppe, at den formodede urene trav er blevet koordineret. Så det er i sagens natur meget interessant, hvad der præcis er foregået i gruppen. En lang række journalister har derfor for længst søgt aktindsigt i gruppens dokumenter og korrespondance.

Aktindsigt afvises

Disse forsøg på aktindsigt er blevet afvist, med henvisning til, at arbejdsgruppen var en selvstændig styrelse, hvis dokumenter ikke er blevet sendt ”ud af huset”.

Man skal som udgangspunkt først udlevere dokumenter, hvis disse bliver brugt på tværs af styrelser/ministerier/myndigheder etc. Det vil altså sige, at HVIS et eller andet ministerium eller anden udenforståeden myndighed har brugt dokumenterne, eller bare har fået dokumenterne udleveret, så er de ikke længere interne — og skal derfor udleveres til aktindsigt.

Men arbejdsgruppen her fastholder altså, at de har været helt selvstændige og at der ikke er andre der har fået deres dokumenter udleveret eller har benyttet sig af dem. Faktisk fastholder gruppen, at dens arbejde slet ikke er blevet brugt til noget som helst. Man nåede — siger de — ikke engang at færdiggøre den rapport, man var sat til at lave. 40 personers arbejdede i et års tid, uden noget som helst at vise frem for pengene.

Det lyder virkelig underligt, al den stund at hele formålet med at nedsætte arbejdsgruppen var, at at forberede Folkeskolereformen (altså, det er naturligvis åbenlyst løgn), men lad nu det ligge.

Ombudsmanden afviser klage

Danmarks Lærerforening klagede derfor til ombudsmanden, og bad ham om at se på sagen.

Ombudsmanden vendte tilbage (efter et års tid!) og har i sin 40 sider lange udtalelse [.pdf], en hel del kritik af gruppens ageren der, som han siger, virker til at være tilrettelagt med henblik på at slippe for at skulle udlevere dokumenter til offentligheden.

Udsnit af ombudsmandens udtalelse

Han opretholder dog afslaget på aktindsigt, idet det ikke kan bevises, at arbejdsgruppens dokumenter er nået ud af den lukkede gruppe. Dokumenternes ”interne” status er derfor intakt i juraens øjne.

Ombudsmanden nævner dybt nede i sin begrundelse en lille detalje, som umiddelbart ikke virker specielt interessant:

Ombudsmandens udtalelse, s. 10, nederst.

The Devil is in the Detail

Det virker måske ikke interessant, men det ER faktisk nu, at det for alvor bliver spændende.

Hvis altså bare oplysningerne har ”været drøftet med en minister eller en anden udenforstående”, så er dokumenterne ikke længere interne — og så bortfalder undskyldningen for at nægte aktindsigt i dem. Så det eneste vi skal påvise for, at det hele smuldrer, er at gruppens oplysninger ER blevet delt med ”en minister eller en anden udenforstående”.

Så hvad skete der så rent faktisk i virkeligheden?

Den 13. november 2012, et års tid efter gruppens dannelse og stadig et halvt år før lockouten trådte i kraft, skete der såmænd det, at arbejdesgruppen fremlagde sit arbejde.

uddrag fra artikel på Folkeskolen.dk

Det gjorde de ikke bare for én “minister eller anden udenforstående”, men for hele regeringstoppen. Adskillige ministre. Og ikke ”kun” dem.

Også embedsmænd og repræsentanter for Kommunernes Landsforening, var tilstede ved mødet hvor man fik forelagt dokumenterne, som man ikke måtte tage med ud af lokalet efterfølgende.

uddrag fra artikel på Folkeskolen.dk

Det var på dette møde at det blev aftalt at ”gå hele vejen” overfor lærerne; ingen reelle forhandlinger, lockout — hele pivetøjet. Planlagt lige fra starten. Koordineret.

Blandt deltagerne på mødet med den hemmelige gruppe var:

[u]d over værterne, finansminister Bjarne Corydon og departementschef David Hellemann, deltog Det Radikale Venstres leder, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, børne- og undervisningsminister Christine Antorini og SF’s daværende formand, vækst- og erhvervsminister Annette Vilhelmsen. Statsministeriets departementschef Christian Kettel Thomsen var også med.
 (fra Lærernes Kampe — kampen om Skolen, Gyldendal)

Det er ret mange udenforstående. Som har fået del i gruppens oplysninger.

So what?

Det betyder 3 ting.

For det første, at grundlaget for at nægte aktindsigt nu er væk. Pist væk. Gruppen har delt oplysninger med udenforstående. Det er utænkeligt, at statussen som ”interne dokumenter” kan opretholdes.

For det andet, at der er blevet løjet for ombudsmanden.Gruppens arbejde BLEV brugt. Hvem tror på, at man vil præsentere en ikke færdig rapport, på et stort anlagt møde med regeringstoppen? Det er en alvorlig sag at forsøge at sabotere ombudsmandens arbejde (og én som vækker minder om Tamilsagen). Det er sket her

For det tredje, at der ikke længere er nogen der kan sige at de savner én rygende pistol. Spørgsmålet er snarere, hvor mange afsløringer der skal til før medierne tør sige fra — og det bliver uholdbart for det politiske system forsat at forsøge at holde sandheden skjult.

UPDATE

Vi har forelagt materialet for Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og landets førende autoritet indenfor offentlighedsloven.

Oluf Jørgensen siger:

“Når der blev søgt aktindsigt før 1/1 2014, skulle der efter afslutningen af overenskomstforløbet være givet aktindsigt i dokumenter, der var blevet udvekslet mellem arbejdsgruppen og ministerier/KL.”

Datoen Oluf Jørgensen henviser til, er det tidspunkt hvor den nye offentlighedslov (Mørklægningsloven) trådte i kraft, og tillod myndigheder at tilbageholde dokumentatation efter ministerbetjeningsreglen.

Danmarks Lærerforening søgte aktindsigt i marts 2012, altså næsten to år før lovændringen trådte i kraft.

Hertil siger Oluf Jørgensen:

“Ja, så er den klar.”

Oluf Jørgensen påpeger at Finansministeriets forklaring til ombudsmanden (citeret på side 12 i udtalelsen) er interessant, set i sammenhæng med ombudsmandens efterfølgende vurderinger (side 13–14), hvor han bl.a. skriver at det er overraskende, at materialet “efter det oplyste” ikke er indgået i forberedelse af overenskomstforhandlingerne.

Udsnit af Finansministeriets udtalelse til ombudsmanden
Udsnit af ombudsmandens afgørelse.

Der ER også overraskende. En gruppe med 40 mennesker, der løber i et år, med det formål at forberede overenskomstforhandlinger… og så påstår man, at man ikke har brugt deres arbejde til at forberede overenskomstforhandlinger?

Hvis du sidder inde med dokumentation fra forløbet hører vi meget gerne fra dig. Husk at være påpasselig; din arbejdsgiver logger sandsynligvis din arbejdscomputer/telefon og kan se hvad du printer ud. Kontakt evt. Peter Kofod (Twitter, Facebook, mail, krypto) fra en ikke-arbejdscomputer, hvis du har behov for teknisk hjælp.

Indslaget fra Presselogen på TV2 News kan ses her:

______
Denne artikel er skrevet med støtte fra mine (efterhånden ret mange) crowdfund’ere. Tusind tak skal I have. Du kan også være med til at støtte mine skriverier med et månedligt beløb. Det er nemt og simpelt — og gør en stor forskel for, hvor meget jeg kan få tid til at skrive. Hop over på min crowfund-profil og kig og gi’ en skilling, hvis du har råd & lyst:
Peter Kofod på Patreon.
______

One clap, two clap, three clap, forty?

By clapping more or less, you can signal to us which stories really stand out.