YnkeligtMentum

Forleden udgav freelance-journalisten, Karina Mimoun, en rigtig fin historie om Facebook-gruppen “Offensimentum” (herefter: YnkeligtMentum), som består af en temmelig stor flok tabere, der synes at det sjovt at opføre sig dårligt overfor andre mennesker. Tænk: chikane, cyberstalking, hævnporno og rigtig, rigtig dårlig humor (tænk: din fulde onkel der ikke bare vil fortælle, men ligefrem anerkendes som en guttermand, for a fortælle neger-/jødevitser til julefrokosten, inden han savler ned i kavalergangen på sin borddame efter at hun 19 gange var fortalt ham, at hun ikke er specielt interesseret i hans tissemand).

Historien kredsede om, hvordan YnkeligtMentum er i gang med transmogriffe sig om til en forretningside; et eller andet råddent spil, man kan betale for at være med i ,samt ulovlig salg af tobaksprodukter og den slags. Couldn’t care less, men det er bestemt en legitim journalistisk historie at fortælle.

Billede fra Karinas artikel om YnkeligtMentum

Det synes nogle af YnkeligtMentums taber-administratorer dog ikke at det er. En legitim historie altså, men det kommer vi tilbage til.

En anden detalje som artiklen afslører er, at gruppen har (inaktiv) hjemmeside af samme navn, samt en hjemmeside hvor deres taber-spil (“Offen”) hører hjemme. Begge disse sider er indregistreret af en af tabernes far, som gudhjælpemig arbejder som lærer.

Igen, en åbenlys interessant og legitim journalistisk historie.

YnkeligtMentum Strikes Back

Men den slags; at folk (kvinder?) formaster sig til at skrives om deres ynkelige gerning, kan YnkeligtMentum åbenbart ikke så godt lide.

I hvert fald begyndte nogen fra gruppen straks at true journalisten bag historien, at prøve at lægge hendes hjemmeside ned med et par skrabede DDOS-angreb (hvor man overbelaster serveren, så siden bliver utilgængelig et stykke tid), ved at spoofe hendes telefonnummer og bestille pizza i hendes navn. På sin vis par for the course i amatør-hacktivisters arsenal, men come on. Over en ynkelig Facebook-gruppe med mindre kant, fladere “humor” og meget mere håbløse memes, end forbilledet 4Chan? Wankers.

Jeg skrev en lille Twitter-tråd om emnet allerede lørdag, mest fordi der i sådanne sager ikke er ret mange der stiller sig op på ofrets side. Facebook won’t give a fuck, indtil de føler deres forretningsmodel truet, politiet spiser citronhalvmåner og etablerede medier… har weekend, eller noget.

Siden da er chikanen mod journalisten bølget frem og tilbage, bl.a. med dette ynkelige forsøg på et meme (udført af wanker-administrator Mads Sørensen):

Omkring dette tidspunkt, begynder et par andre journalister at tage sagen op, og bl.a. Kåre Quist, forsøger at få nogen fra YnkeligtMentum i studiet til en snak — men det tør de ikke.

Helt ærligt; prøv lige at overvej HVOR stor en taber man skal være for:

A) at synes tissemands/sæd i hovedet-memet er et okay svar på en journalist der skriver en kritisk artikel (eller, på whatever, sådan set) OG
B) Have SÅ lille tissemand at man ikke engang tør stille op interview om det? LOL!

What now?

Det begynder langsomt (alt for langsomt) at gå op for folk i YnkeligtMentum, at de har fucket royally up:

Screnshot via Thomas Hansen på Twitter

Og dét må man jo give dem ret i.

Tabere.

Hvis du kender nogle af de folk, så tag en snak med dem.

Hvis du har været med i gruppen, fordi “det er da meget sjovt, haha”, så nej. Få dig en mere spændende hobby. Vildgåsens svingfjer, maling der tørrer, whatever.

Hvis du arbejder i politiet og stadig tænker: “Vi kan jo aldrig stoppe sådan noget 100% så hvorfor overhovedet gøre noget?” så få dig et andet arbejde. Der er nu talrige eksempler på trusler om vold, på målrettet chikane, på ærekrænkelser, på svindel. Det burde tage en eftermiddag.

Hvis du er politiker, én med indflydelse, et almindeligt menneske, så vis lige lidt solidaritet med Karina Mimoun, så hun ikke skal bære hele den chikane alene. Vi kan tåle det i flok — alene er det pænt træls.

Det var bare det.

PS: Ham faren der, i hvis navn taber-siderne var indregistreret er tilsyneladende kommet på bedre tanker, for han har i hvert fald overdraget domænerne til sin søn. Good news, I guess.

A single golf clap? Or a long standing ovation?

By clapping more or less, you can signal to us which stories really stand out.