Den 3. april 2014 besluttede folketinget, at Danmark fra 1. januar 2015 skal opkræve dansk moms på udenlandske streaming tjenester, som eksempelvis Netflix.

Der findes imidlertid ikke noget globalt cpr-nummer knyttet til hver enkelt internetbruger, og derfor er det meget vanskeligt for virksomhederne at kontrollere, hvem du er, og hvor du kommer fra. Derfor er det også vanskeligt at sælge en vare på internettet med særlige vilkår i et enkelt land.

Når en computer bruger internettet får den tildelt en IP-adresse, som faktisk afslører hvilket land, computeren befinder sig i. Det har givet Netflix mulighed for at forlange 79 kroner om måneden i Danmark, selvom de kun tager 45 kroner om måneden i USA, hvor deres udvalg af film ovenikøbet er langt større. Netop derfor vælger mange danske Netflix kunder at bruge Netflix igennem en af de såkaldte proxy-tjenester, som giver computeren en amerikansk IP-adresse. Et forsigtigt gæt er, at 20% af de danske kunder, ser amerikansk Netflix på denne måde.

Hvis Netflix skal bevare sin fortjeneste i Danmark, vil virksomheden være nødt til at hæve prisen fra 79 til 99 kroner, når de skal opkræve 25% dansk moms. Så står de danske forbrugere overfor det svære valg, om de skal betale 45 kroner om måneden for det store amerikanske udvalg, eller 99 kroner om måneden for det lille danske udvalg. Hvad ville du mon vælge?

Det kræver imidlertid lidt viden, at indstille sin computer sådan, at den benytter en amerikansk proxy-tjeneste. Derfor vil der sikkert være nogle få, der ikke får det gjort, og således må betale mere end det dobbelte for deres Netflix abonnement.

Vi har altså indført en skat, der alene pålægges de, der ikke ved, hvordan man siger nej tak. En skat på uvidenhed.