Disinformation: Historien om at Hamas halshuggede babyer 7. oktober er falsk. Alligevel gik den viralt.

RE:Informeret
6 min readJan 7, 2024

--

Kort tid efter Hamas’ angreb på Israel 7. oktober, bragte adskillige internationale medier en historie om, at Hamas halshuggede babyer i angrebet. Påstanden gik viralt på sociale medier.

Det har senere vist sig ikke at være ukorrekt. Den Israelske avis Haaretz bragte den 3. december en faktacheck artikel, hvor de påpegede, at historier om halshuggede babyer, der blev hængt på tørresnore ikke havde fundet sted, ligesom en lang række andre påstande fra Israelske militære reservister eller frivillige, om at afbrænding af babyer og ophængning af børn på tørresnorre heller ikke passede.

Det Israelske militær kalder det “en beklagelig fejl” i artiklen.

Vi ser nærmere på hvordan den fejlagtige påstand kunne gå viralt, hvordan danske medier og debattører ukritisk rapporterede om den, og hvordan grusomme historier om drab på børn eller lignende voldelige overgreb bruges til at legitimere gengældelsesvold.

Hvor kommer påstanden fra?

Historien om halshuggede babyer stammer fra en rapport på den Israelske nyhedstjeneste i24News, hvor journalisten Nicole Zedeck interviewede den israelske reservesoldat David Ben Zion. Marc Owen Jones, lektor i mellemøststudier ved Hamad Bin Khalifa University i Qatar, som studerer misinformation, fortalte NBC News, at han fandt ud af, at kilden til beskyldningerne om “40 babyer halshuggede” stort set stammede fra et viralt israelsk nyhedsudsendelsesklip.

Også andre interviews med fejlagtig information om bestialske drab på spædbørn gik viralt kort efter 7. oktober, herunder et interview med den israelske Oberst Golan Vach, hvor han på en video påstår at han har fundet brændte børnelig, samt en video hvor talsmand fra det israelske militær Yaron Buskila påstår at han har set dræbte babyer hænge på en tørresnor. Sidstnævntes interview blev hurtigt slettet igen, men først da historien allerede havde spredt sig.

Medier over hele verden samlede hurtigt udmeldingen fra i24News op, og den israelske premierministers talsmand sagde, at babyer og småbørn “med hovedet afhugget” var blevet fundet på stedet.

Det amerikanske medie CNN rapporterede om halshugninger og “ISIS-lignende henrettelser”. Da journalister spurgte en talsmand for det israelske militær om historien, var svaret: “Vi kan ikke bekræfte, men du kan antage, at det skete.”

Joe Biden påstod også at han havde set billeder af halshuggede børn den 11. oktober, hvilket talspersoner i det Hvide Hus senere måtte beklage for og trække påstanden tilbage.

Overskrift fra CNN artikel 11. oktober.

Blev påstanden delt i Danmark?

Påstanden om de halshuggede babyer blev også delt af de danske medier, for eksempel TV2 nyheder.

Overskriften på TV2 artikel om halshuggede babyer

Re:Informeret har via en søgning i mediedatabasen Infomedia lavet følgende overblik over hvilke danske medier der har delt påstanden, og hvilke der har faktachecket den efterfølgende. Søgningen omfatter de landsdækkende dagblade (trykt og digitalt indhold), samt dr.dk og tv2.dk. Søgningen i Infomedia inkluderer kun skriftligt indhold, og der kan altså være både TV og radioindslag, hvor påstanden også er gengivet.

Links til artikler: 1. klumme i Politiken af Michael Jarlner 28. oktober, 2.Politiken debatsektion 8. december, 3.JyllandsPosten artikel fra 11. oktober, 4.JyllandsPosten debatsektion 14. oktober 5.15. oktober 6.JyllandsPosten indlæg der modsiger påstanden 13. november, 7.BT artikel 12. oktober, 8.Berlingske artikel fra 12. oktober, 9.Berlingske debatsektion 31. oktober, 10.TV2 artikel fra 11. oktober 11.TV2 artikel fra 11. oktober 12.liveblog 12. oktober, 13.TV2 Bringer en længere artikel 5. december hvor de retter deres påstand.

Samlet har seks af de undersøgte medier altså viderebragt påstanden enten i redaktionelt indhold, i debatsektionen eller begge dele, mens kun ét medie har udgivet et faktacheck, baseret på Haaretz’ artikel.

Påstanden lever videre i debatten

Flere offentlige personer, bl.a. folketingspolitikere og journalister, har delt påstanden på deres sociale medier, ligesom den er blevet bragt til torvs i flere debatindlæg.

Tweet fra Weekendavisens journalist Søren Villemoes der viderebringer påstanden.
Tweet fra medlem af folketinget for Dans Folkeparti Mikkel Bjørn, der viderebringer den falske påstand om halshuggede babyer.

Israelsk militær skaber misinformation

Påstanden om de halshuggede babyer forklares af Israelsk militær som “en beklagelig fejl” i Haaretz artiklen fra december.

Tidligere har talspersoner fra det Israelske militær dog været ude og underbygge påstanden, for eksempel er de citeret i denne Berlingske-artikel fra 12. oktober for at sige at de “er ret sikre på at Hamas har halshugget børn”.

En talsmand for IDF fortalte tidligt i oktober til Business Insider, at soldater havde fundet halshuggede babyer, men oplyste senere hen, at de ikke ville undersøge eller fremlægge yderligere beviser vedrørende påstanden. Senere, meddelte en IDF-talsmand i en video på det sociale medie X, at IDF havde “relativ tillid” til påstandene.

På den måde har IDF givet påstanden mulighed for at leve videre ved ikke at afkræfte det, men heller skulle stå på mål for at bevise det.

‘De halshuggede babyer’ fungerer som et stærkt visuelt symbol. Vi får ikke bare at vide, at Hamas dræbte børn, babyer sågar, ved angrebet d. 7. oktober, men også hvordan de dræbte dem; ved bestialsk halshugning. På den måde fremkalder påstanden om ‘de halshuggede babyer’ ubehagelige billeder af lemlæstede spædebørne-kroppe for vores indre øje. Billeder, der kan være svære at slette, og stærke følelsesmæssige reaktioner, der sidder i kroppen, selv når vi senere får at vide, at påstanden er falsk.

Tweet fra den israelske journalist Ishay Cohen, der var med til at bringe den falske historie om børn hængt på tørresnorre, og siden beklagede.

Journalisten Ishay Cohen, som bragte historien om børnene hængt op på en tørresnor og siden slettede den igen, skriver i en beklagelse på mediet X “Hvorfor ville en officer i hæren finde på så horribel en historie?”.

En af grundene er måske at historierne om bestialske drab på babyer fungerer som en retfærdiggørelse af den israelske militære intervention i Gaza. Forestilingen om at nogen har halshugget en baby eller hængt et barnelig på en tørresnor vil sætte et hvilket som helst empatisk menneske i en følelsesmæssigt oprørt tilstand. En oprørt tilstand der gør, at man bedre er i stand til at accpetere det israelske militærs bombardement af Gaza, måske endda finde det rimeligt. Når Israels angreb på Gaza forsvares, sker det ofte med henvisning til den 7. oktober og de grusomheder der blev begået af Hamas.

At fremstille fjenden som særligt grusom og farlig for både kvinder og børn er en strategi der længe har været anvendt i krigspropaganda. Netanyahu og Israelsk militær har også tidligere sammenlignet Hamas med Islamisk Stat, og påstandene om halshugninger af børn passer godt ind i at portrættere Hamas som “barbarer”, der på grusomste vis vil myrde kvinder og børn, hvis ikke de stoppes.

Hvad kan du sige hvis du møder påstanden om at Hamas halshuggede babyer 7. oktober?

1) Det er ikke rigtigt. Ifølge den israelske avis Haaretz faktacheck døde der ét barn i Hamas angreb 7. oktober, og der er ikke dokumentation for hverken halshugninger eller andre former for grusomme drab på babyer. De historier der er gået viralt har vist sig at være opdigtede.

2) Historier om grusomme drab på børn er meget følelsesmæssigt oprivende. Historier om grusomheder fra 7. oktober bruges som argument for bombardementer og udsultning af civile i Gaza. Derfor er det ekstra vigtigt vi er sikre på de er sande, før vi deler dem.

--

--

RE:Informeret

Vi er et researchkollektiv der laver mediekritik og retter myter og misinformation om Israel og Palæstina. Tip os på re.informeret@protonmail.com