Analyse af “Et Dukkehjem”
Af; Nadia Greibe, Sarah Hübschmann, Iben Leick & Rigmor Kelsen 2u
Dramastykket,“Et Dukkehjem”, er skrevet af Henrik Ibsen og er udgivet i 1879. Henrik Ibsen var en af de helt store gennembrudsforfattere, og han skildrede konflikten mellem datidens individ og samfund, hvilket også er et relevant tema at behandle i dag. Stykket er opdelt i 3 akter, og selve fortællingen strækker sig over 3 dage, hvor vi henholdsvis møder Nora, Helmer, Fru Linde, Doktor Rank og Krogstad. “Et Dukkehjem” udkom i perioden Det Moderne Gennembrud, hvor forfattere skildrede det virkelige og realistiske, fremfor det polerede og romantiske i Romantikken. I Det Moderne Gennembrud blev især temaer omhandlende kønsroller, samfund, ægteskab, opgøret med normerne og sædelighedsfejden behandlet, hvilket Henrik Ibsen også formår at skildre i teaterstykket “Et Dukkehjem”.
Dramastykket omhandler fortællingen om den unge kvinde Nora, hendes mand Thorvald Helmer, Fru Linde, Doktor Rank og Krogstad. Selve handlingen udspiller sig i et klassisk hjem i denne periode, hvor hovedpersonen Nora bor sammen med sin ægtemand Thorvald Helmer og deres 3 fællesbørn. Vi følger familien i juledagene, hvor man som læser/beskuer også bliver præsenteret for Doktor Rank, Noras barndomsveninde Fru Linde og Krogstad.
Konflikten mellem personerne er baseret på, at Nora lånte penge af Krogstad ved at forfalske sin fars underskrift, da hun skulle dække de økonomiske udgifter af behandling af hendes syge mand på daværende tidspunkt i syden. Hun fortæller ikke hendes mand, at hun har lånt pengene, idet det i perioden ses meget ned på, og Thorvald mener, at det er skamfuldt at låne penge. Senere i stykket, afpresser Krogstad den unge kvinde Nora, da han gerne vil bibeholde sin stilling i aktiebanken. Gennem stykket følger man karakterernes indbyrdes udvikling, heriblandt Noras opgør med datidens normer om kvindens rolle og ægteskabet generelt.
Hovedpersonerne i Ibsens værk “Et Dukkehjem” er Nora og Thorvald. Nora er beskrevet som en meget smuk, ung kvinde, som i starten af værket fremstår som en naiv hustru til Helmer. Hun bliver adskillige gange kaldt kælenavne, såsom “mit egern”, “min sangfugl” og “sanglærke” af Helmer. Disse navne bliver brugt som en måde at tale ned til hende på, hvor hun optræder som den naive hustru, der føjer hendes mand og hans ønsker: Nora (går hen imod ovnen): Ja, ja, som du vil Thorvald
Helmer (følger efter): Så, så; nu skal ikke lille sanglærken hænge med vingerne. Hvad? Står egernet der og surmuler.
På de tre dage som handlingen strækker sig over, er Nora den karakterer, som gennemgår den største personlige udvikling. Thorvald Helmer behandler og kontrollerer Nora, som var hun et “dukkebarn”, hvilket følgende citat også indikerer: Helmer: (…) Se mig stift i øjnene
(…) Helmer: Slikmunden skulle vel aldrig have graseret i byen i dag? (…) Helmer: Har slikmunden virkelig ikke gjort en afstikker til konditoren? Det, at hun fremstår som et “dukkebarn”, udtrykker idealforskellene mellem kvinder og mænd i samtiden, idet kvinder lærer af dukker, hvordan de skal agere i samfundet, hvilket udtrykker de gængse kønsroller og normer.
I slutningen af dramastykket, bryder Nora dog ud af det “polerede dukkehjem”, da hun beslutter sig for at forlade manden og hendes børn. Her bliver hun en en mere selvstændig kvinde med ben i næsen, idet hun træffer denne banebrydende beslutning:
Nora: Jeg må stå ganske alene, hvis jeg skal rede mig selv og alting udenfor
Ligesom Nora, repræsenterer Helmer også datidens normer, nemlig at manden fungerede som familiens og husets overhoved i det patriarkalske samfund. Thorvald Helmer er meget kontrollerende, idet han både kontrollerer Nora og husets økonomi. Helmer er en arbejdsom advokat, som i begyndelsen af værket får en stor forfremmelse i Aktiebanken. Helmer fremstår som en stolt mand, som går højt op i datidens familieværdier, og hvordan andre tænker om ham. Dengang forventede man i borgerskabet, at manden skulle tage sig af sin hustru og passe på dem, og det skulle endelig ikke være omvendt. Denne opfattelse ændres for Thorvald, idet Nora har bidraget til familiens økonomi, i form af at hun har lånt penge af Krogstad uden Helmers anerkendelse. Da hemmeligheden om Noras lån til hans behandling af hans sygdom, slipper ud, chokerer det ham meget. Han er bange for, at borgerne i byen vil finde ud af, at hans hustru har reddet ham, men så snart han finder ud af, at det blot bliver mellem Nora og ham, bliver han rolig igen. Det kan vi se på side 62–63: “Det er så utroligt, at jeg ikke kan fastholde det. Men vi må se det til rette … Og hvad dig og mig angår, så må det se ud, som alt var imellem os ligesom før.” og efter han finder ud af, at hemmeligheden ville forblive mellem Nora og ham selv, udtaler han sig: “Du også, naturligvis: vi er frelst begge to, både du og jeg.”.
Derudover udviser han ingen form for taknemmelighed overfor Nora, når han finder ud af, at hun har handlet for at redde hans liv.
“Et Dukkehjem” er et drama bestående af 3 akter. Stykket har en kronologisk komposition, med en handling, som strækker sig over cirka 3 dage. I stykket optræder både beretninger, replikker og beskrivelser af omgivelserne, hvilket bevirker til en scenisk fremstilling af fortællingen. Fortælleren er skjult, hvilket gør læseren/beskueren til en flue på væggen under hele stykket. I første akt, introduceres dramaets vigtigste karakterer, konflikter, temaer og miljø. I slutningen af første akt indtræffer første vendepunkt, hvor Krogstad konfronterer Nora med, at hun har forfalsket sin fars underskrift. Han vil gerne beholde sit job, og afpresser Nora til at tale hans sag, og forsvare ham over for Helmer. I anden akt, udvikler handlingen sig og konflikten optrappes. Nora står over for et større pres over for både Krogstad, Fru Linde, og hende selv, idet det begynder at stå klart for hende, at hendes aftale med Krogstad vil slippe ud til Helmer. I tredje akt når dramaet sit højdepunkt, og konflikten bliver sat på spidsen. Der kommer en løsning på dramaets hovedkonflikt, da Nora går fra at blive styret som dukke af både sin far og ægtemand, til at indse hvor ulykkelig hun har været i alt den tid. Hun ender med, at forlade sin familie og dermed gøre oprør mod det patriarkalske samfund og datidens normer.
Det Moderne Gennembrud var en periode, som var præget af et naturalistisk syn på samfundet. Det var i denne periode, man begyndte at sætte problemer under debat, og litteraturen og kunsten blev en gengivelse af samfundet. Der var i perioden stor fokus på kønsroller, og de gamle traditionelle kønsroller blev debatteret. Denne debat deltog Henrik Ibsen i, idet han beskrev, hvordan Nora gik fra sin mand mod hans vilje, som ellers var noget der blev set meget ned på i perioden. Ibsen illustrerede kvindens frigørelse fra det patriarkalske samfund, og hvordan kvinden begyndte at tage sine egne beslutninger.
Ydermere, behandler stykket også temaer som fyldte meget i denne periode, såsom; lighed mellem kønnene og ligeværdighed i ægteskabet. I stykkets start repræsenterer Nora den almindelige kvinde i borgerskabet for denne periode, idet kvinder var “dukker”, styret af manden, hvor kvinden gik derhjemme og fungerede mere eller mindre som en “pyntegenstand” i offentligheden, idet de hverken var på arbejdsmarkedet eller havde stemmeret. De var derfor afhængige af deres mænd, som skulle forsørge dem. Kvindens typiske rolle bestod i at føde børn og passe på huset. Det er derfor et stort karaktertræk for Nora, at hun vælger at bryde denne norm til sidst, idet hun forlader hjemmet og hendes børn.