#8 Blowhole, Matara og sygdom

16/09 2016

Onsdag morgen gik vi på stranden efter vores altid solide morgenmåltid. De store udflugter var krydset af listen og der var nu kun tilbage at fordøje alle de store oplevelser og nyde Sri Lankas strande og hinanden.

Der gik dog ikke mange timer, før jeg igen måtte ud og finde på noget at give mig til. Jeg er åbenbart ikke god til at ligge og læse i timevis. Efter en kort tur på stranden faldt jeg i snak med ejeren af en mindre restaurant, som lå ud til stranden. Vi talte om stort og småt, og han var nogenlunde til engelsk, hvilket kan være en sjælden oplevelse på disse kanter. Især hans beskrivelse af hvordan tsunamien havde hærget på disse strande, hvor vi nu lå og solbadede, gjorde et stort indtryk. Han forklarede hvordan flere hundrede menneskeliv, blot her i landsbyen, var gået tabt på få sekunder og pegede på de høje palmer, for at vise hvor høje bølgerne havde været. Skræmmende at tænke på hvordan disse smukke strande på ganske kort tid var forvandlet til et kaos af død og ødelæggelse.

Han fortalte også om et par seværdigheder i nærområdet, blandt andet et “Blowhole” og strande hvor skildpadder kommer for at ligge deres æg om natten. Det såkaldte “Blowhole” var en særlig klippeformation ikke langt fra hotellet. Placeringen af disse klipper gjorde at når en bølge ramte kysten, blev der skabt et enormt tryk i det smalle klipperum, hvilket resulterede i, at vandet blev skudt op til 18 meter op i luften. Det skulle vi selvfølgelig ud at se og efter vi havde pakket tasken, tog vi afsted. Det var et specielt syn og mindede om hvalers måde at skyde luft ud på, heraf navnet på stedet. Der var også installeret et lille hvalmuseum ved siden af med nogle knogler fra de store dyr.

Da vi var færdige og havde fået en lille is, fortsatte vi til Matara, som ligger ca. 20km fra vores hotel. Det foregik i tuktuk, og tog en lille time. Vi startede på togstationen for at købe billetter til vores hjemrejse lørdag, men fik beskeden; at det kan man altså først på rejsedagen.

Herefter besøgte vi et lille tempel, som lå helt afskåret på en lille klippeø. De har ikke altid gjort det nemt for dem selv, med placeringerne af deres hellige steder men flot ser det ud :) Vi så også et mindesmærke med nogle omkringliggende gamle fort. Vi kom dog ikke helt ind på områderne, da vi var i byen midt i myldretid, og det var hverken til at komme frem eller tilbage.

Istedet tog vi til en restaurant nævnt i rejsebogen, den var nok den mest lokale madoplevelse vi har fået. Ekstremt sparsom indretning, med simple borde og stole. På væggen et skævt hjemmelavet billede, og i hjørnet en plastikplante, som rent faktisk så ud til at have givet op og var gået ud :)

Vi fik noget stegt ris med kylling, og det smagte egentlig udmærket uden at være noget specielt. Det var samtidig svært for os at nyde, da der var virkelig mange myg i rummet, hvilket fik os til at sidde noget uroligt. Dog til stor underholdning hos tjenerne, hvis gamle uigennemtrængelige læderhud var for stor en opgave hos de mange myg.

Efter vi havde spist, tog vi en tur i et nærliggende supermarked og købte slik og sodavand m.m. Det var naturligvis endnu billigere end de hotelpriser, vi var blevet vant til, og det hele blev samlet omkring 70kr.

Da vi kom hjem til hotellet gik vi op i restauranten og fik lidt let mad, bare en suppe, og sad så og spillede kort i et par timer og talte om, hvad vi skulle få de sidste dage til at gå med.

Torsdag morgen havde jeg det lidt skidt og efter lidt let morgenmad og uden de store planer for dagen, lagde vi os ned til hotellets tilhørende strand. Her lå vi et par timer, og læste og badede en gang, men jeg fik det desværre ikke bedre. Vi gik tilbage til værelset omkring frokosttid og her lagde jeg mig i sengen og sendte Louise alene op og få lidt frokost. Da hun kom tilbage havde hun noget lyst brød med til mig, som jeg spiste, men igen uden appetit. Et par timer efter kastede jeg op og fik dårlig mave :( Sådan fortsatte resten af dagen for mig – søvn, opkast, spise lidt og om igen. Heldigvis havde vi ikke de store planer, og der var mange ting at give sig til i nærheden, så Louise både kunne ligge lidt på stranden, ved poolen, spise på restauranten, og det blev vidst også til en enkelt tur i fitness, nu hvor jeg ikke var særlig selskabelig.

Det passer aldrig godt med sådan en omgang på en rejse, men nu hvor det skulle være, så var det nok det bedst mulige tidspunkt. Nu gjaldt det bare om at få systemet op at køre igen og blive rask inde hjemrejsen skulle begynde lørdag.