Tinder Gold vs Happn Premium…Hvilken dating app giver dig mest for pengene?
Der findes SÅ mange dating apps at vælge imellem ude i den store verden, men her i Danmark er der ikke nær så mange valgmuligheder. I vores lille land står valget hovedsagligt mellem to dating apps — Tinder og happn!

Tinder kender vi som verdens største dating app, men har mest af alt et omdømme for at være en “sex-app”, mens happn er kendt for sin GPS-lokation, som finder de singler der er i dit område.
Du kan allerede nu overveje, hvilken af de to apps du vil prøve, men stort set alle er anyway bare på begge apps. Så istedet for den klassiske “hvilken app bør du downloade”, så har jeg lavet en sammenligning af de to apps Premium muligheder!
Jeg vil fokusere mest på funktionerne, eftersom priserne er ret ens. Med mindre du er 25 år eller ældre, så er happn nemlig billigere…
Fælles Fordele
Så hvad har de to dating app’s til fælles?
Begge har uendelige Likes, så der er altså ingen begrænsninger på hvor mange mennesker du kan Like på én dag… JA TAK! De har også begge den fordel at man undgår reklamer.
Dette er to ting man ikke altid lige tænker over når man allerede er premium, men det er altså bare så utrolig dejligt at slippe for reklamer, og ikke at holde sig tilbage med sine Likes.
Hvis du vælger at upgrade din Tinder Plus til Tinder Gold, så kan du desuden se en “hemmelig” liste af folk som har liket dig, hvilket man også får med happn Premium.
Det er formentlig hvad de fleste bliver tiltrukket af, og som man gerne betaler for. For helt ærligt — det er da mega lækkert at se den personlige og hemmelige liste af singler, som rent faktisk allerede er interesserede i dig.
Forskellene
Okay, så Tinder har to fordele, som de fleste ikke bruger og basalt set heller ikke forstår… Her taler jeg om Boost og Super Likes. Boost kan virke en smule mærkelig, eftersom du ikke konkret kan se, hvad den gør, og om der reelt bliver aktiveret et boost. Super Likes kender de fleste, men det er en lidt mærkelig feature, der næsten aldrig bruges, af frygten for at virke desperat eller aggressiv med sine Likes… forståeligt…!
På happn har de et spil som hedder Crush Time. Det er for dem som kan lide at bruge lidt tid på sin dating app. Spilet går ud på, at man ser 4 profiler, og så er det op til dig at gætte, hvem af dem, der mon allerede har linket dig.
Tinder har en Passport funktion, som gør det muligt at bruge appen hvor som helst i verden. Så hvis du er en person som leder efter at møde nogen i et andet land, så er den altså en perfekt funktion for dig.
Tilgengæld har happn en funktion kaldet Ghost Mode, som er perfekt for dem som ikke altid er interesseret i at blive set på appen. Det er især smart når man er på job, og helst ikke vil dukke op på ens kollegaers tidslinje.
Det smarteste og mest interessante (udover Ghost Mode), er uden tvivl det kort som happn giver dig, over alle de singler som du er gået forbi — og som selvfølgelig også er på happn. Og bare rolig, der er ingen stalker fare! Man ser ikke hinandens præcise, aktuelle lokation. Man ser kun hvor man har krydset hinanden, og hvor mange gange man har krydset hinanden.
Det smarte er også, at man kan zoome ind på områder på kortet, og se hvem man fx gik forbi da man gik sin aftentur i Kongens Have.
Så alt i alt…
Eftersom priserne er så ens for singler under 25 år, så giver det mest mening blot at sammenligne funktionerne og fordelene ved de to Premium abonnementer.
Så uanset om du er over eller under 25 år, så er det uden tvivl happn, hvor du får mest for pengene! Med Ghost Mode, gratis Hello’s og Crush Time — og ikke mindst listen over folk der har liket dig — så er der åbenlyst flest fordele ved happn Premium end ved Tinder Gold.
Formentlig er der mange som har valgt Tinder Gold eftersom Tinder er størst, men når det kommer til dine penge og investeringer, så burde det ikke have noget at skulle have sagt.
