Et menneske i dag, bombarderes de første femten leveår af flere indtryk, end hvad et menneske gjorde i en menneskealder i 1700-tallet. Interessant aspekt især, når de første femten år er barndom, og for mange en barndom uden digital-assistance fra forældre.

Mulighederne for interaktion med omverden er så enorme, at det kan være svært at se konsekvneserne af sine handlinger — især for børn. I 1974 var leveringstiden på en besked 3 dage, og i dag kan der leveres en besked på 0.12 sec. — fra et lille dansk postnummer til Verdensrummet. Hvis vi krydrer det, med hvad de sociale medier kan tilbyde af video og billed — så er det en ren åbenbaring for alle; speltmødre, gravide, mænd med store muskler, handicappede og ikke mindst børn.

Børn har i dag — fra 9–10 år — en smartphone, og hvis man ser på internet-trafik på netop denne enhed, så kan man notere sig at trafikken på et år, er fordoblet. Børn udgør naturligvis en stor del af forbruget, og det er her man skal være opmærksom. Et studie viser at børn bruger op mod syv timer pr. dag foran en skærm; mobiltelefon, xbox, pc. Den naturlige spelt-tanke på dette ville være; ’Hvad nu hvis Jens-Emil-Waldemar i stedet spillede fodbold i 7 timer hver dag, eller lavede dimse-mænd og propbåde’

Gå i spelt-panik vil ikke hjælpe situationen. Dette ’misbrug’ vil i meget høj grad bringer en masse gode ting med sig. Børn ved mere i dag om verden omkring sig — takket være adgangen til internettet. De bliver tvunget til at tage stilling til mange ting, de er blevet mestrer i at udveksle erfaring og tekniske fif. Til sammenligning kunne morfar i 1947 blot dele sin viden om teknikken i antændelsen af H2S.

Jeg tænker tilbage til 1984, og konklusionen er at jeg faktisk ikke anede hvad der skete på den anden side af mit vindue.

Det vil i høj grad styrke deres evner til at begå sig, når de har adgang til information. Jeg tænker tilbage til 1984 og konklusionen er, at jeg faktisk ikke anede, hvad der skete på den anden side af mit vindue. I dag går snakken med min ældste datter, om den syriske situation og den nyeste taskemode — hun er interesseret i viden – velkommen til Generation Z.

Det kræver dog, at vi som forældre er villige til at kridte banen op, og gå head2head med de små beboere i hjemmet.

Hvis vi ser på de ‘vilde’ drenge, så er der en utrolig tiltrækning ved fodbold. Denne sportsgren — som daterer 4000 år tilbage — er interessant i denne sammenhæng, da den netop har kridtet en bane op. Når drenge går på banen, så er reglerne sat; banens ramme, to mål, 22 mand, rødt kort, gult kort og man må ikke skubbe. Hvis nu vi ser på færden på sociale medier, så er der i utrolige mange tilfælde ingen markering af, hvor banen er — velkommen til Det Digitale Vilde Vesten.

Vi forældre har ikke et regelsæt for vores færden, hvordan skal vi kunne lære vores børn hvad der op og ned!

Det Digitale Vilde Vesten kan i høj grad ses, på den facon vi kommunikerer med hinanden på. Det kom bl.a. til udtryk, da en række politikere valgte at droppe sociale medier som platform. Holger Danske anno 2014, valgte netop at skrinlægge Facebook som propaganda-platform, da han ikke længere kunne navigere i Det Digitale Vilde Vesten, hvor ingen lov er tilstede. Overfør dette til børn; Vi forældre har ikke et regelsæt for vores færden, hvordan skal vi kunne lære vores børn hvad der op og ned!

Børn bruger sociale medier til at udtrykke og definere sig selv på, og det kommer nogengange til grimme episoder – digital-mobning er det nye sort. Det er utrolig let at propagandere, hvad man synes om Tykke-Lise fra 4.D eller Karl Snot fra 5.Y, om det så er på Instagram, Facebook eller SnapChat. Glorificeringen vil ingen ende tage, når en syndflod af tilkendegivelser fra venner og tilfældige ruller ind.

Digital-mobning har mange ansigter, og det viser hvor kreative og ressourcefulde børn er i dag:

Klassikeren er falske profiler hvor der oprettes en profil i ofrets navn. Derefter postes der informationer om personen i lind strøm. Denne metode har børn naturligvis lært af voksne, der også er stor-forbrugere af falske profiler.

Den subtile er at undlade at tagge den ’grimme’ i klassen. Yderst sofistikeret og udbredt blandt piger – meget svær at spotte. Vel nok en af de mest effektfulde kampagner.

Den nye er hvad man kunne kalde WIFI-mobning. Man navngiver sin telefon ’Salem lugter af araber’. Opretter et netværk på sin telefon og ’Salem lugter af araber’, vil så blive vist når personer prøver at finde et WIFI-netværk på deres telefon, pc eller tablet.

Vil forældre stryge deres 10-årig i håret og servere scones, mens han læser en 4-farvet nazi-propaganda-pamflet?

En debat jeg deltog i fornyligt — blandt forældre — viste tydelig tegn på, at der ikke var sat, de tidligere nævnte rammer op for brugen af sociale medier, mobiltelefoner og internet generelt. Resultatet af dette er to af de tre overnævnte eksempler. Spørgsmålet er naturligvis, om forældre heller ikke har sat rammer op for hvordan TV’et, skal bruges; får børnene lov til at trykke hele tv-programpakken igennem, og forældre smiler sødt når denne besøger farmands playboy.tv. Vil forældrene stryge deres 10-årig i håret og servere scones, mens han læser en 4-farvet nazi-propaganda-pamflet, der er poppet ind af brevsprækken?

Måske er problemet at forældre ikke forstår, hvor deres børn er, og hvad de reelt sidder med, når de har en smartphone i hånden.

Min generation var i samme situation, med forældre der handlingslammede så på fra sidelinjen. I mit hjem, var der ingen vejledning på brugen af diverse analoge og elektroniske apparater. Husker tydeligt familiens BetaMax. Det var den eneste i nabolaget, og den blev ivrigt brugt til at se både Enter the Dragon og Death Race 2000. Samme med C64; ingen regler for antal timer foran skærmen, og hvilket indhold som var egnet.

Spørgsmålet er naturligvis, om jeg har taget skade, og mine børn vil naturligvis benytte en hver lejligheden til at udnytte dette. Jeg har dog en trumf — ’Det var en anden tid’ ☺

Tak
Salem

Connect med mig på LinkedIN eller følg mig på Twitter