3 tips til at tjene penge til din forening
Langt de fleste foreninger har hele tiden brug for flere penge. Det er en konstant kamp for at tjene penge til foreningen, så man får penge til de aktiviteter man nu engang har i foreningen.
Idag er indtægter fra kontingenter bare ikke nok længere. Dette gælder især i foreninger hvor børn er aktive og deltager. Det kan f.eks. være hos spejdere eller sportsklubber m.m.
Man ønsker at holde kontingentet så langt nede som muligt, så det ikke kun er børn fra de bedre stillede familier der kan være medlemmer, men at alle får en mulighed for at deltage.
I nogle klubber / foreninger er der store udgifter til indkøb af udstyr, omkostninger til rejse og ture og generelt bare selve driften af foreningen. Det kan være omkostninger til instruktører eller leje af haller, baner eller lignende.
I denne artikel vil jeg komme med 3 tips til hvordan din forening kan tjene penge. Jeg har forsøgt at gøre det, så det kan gøres uanset hvilken type forening du kommer fra. Jeg håber du kan bruge et eller flere af disse tips i din forening.
Tip 1: Tjen penge med SupportSkrab
Klubber og foreninger har i årevis solgt skrabelodder eller afviklet diverse lotterier. Men efterhånden som tiden er gået, har foreningerne typisk oplevet at de tjener mindre og mindre på disse aktiviteter. Tiden er simpelthen ved at løbe fra dette.
Til gengæld kan man tjene rigtig gode penge med den mere moderne form, som kaldes for SupportSkrab. SupportSkrab er den nye form for skrabelodder, hvor det hele er vendt på hovedet. Her skraber folk et eller flere felter og under feltet står det beløb som man skal donere til foreningen. Altså ikke det beløb man har vundet :)
Bare rolig: Det højeste beløb man kan komme til at donere er 25 kr. så alle kan være med.
Når man har skrabet og doneret, så får man udleveret nogle rabatkuponer, hvorpå der er rabatkoder, som man kan bruge på div. netbutikker. Rabatkoderne er langt mere værd end de 25 kr. man max. har doneret, så på den måde er det ret attraktivt for folk at donere penge til foreningen på denne måde.
Man kan på en måde sige, at med SupportSkrab, er folk “sikre på gevinst”, hvilket man jo bestemt ikke er med traditionelle skrabelodder eller lotterier. Derudover får man straks “sin gevinst” i form af rabatkuponerne. Man er derfor fri for at skulle afvente at er kommer noget i avisen eller man skal se noget på en hjemmeside.
Det er derfor super nemt for folk der gerne vil støtte klubben. det er noget der helt klart er med til at øge salget og omsætningen i sidste ende.
Tilmed er SupportSkrab også en af de aktiviteter som er nemmest at afvikle og som kan skabe et af de største overskud til foreningen.
Tip 2: Tegn sponsorater
En anden kendt metode til at tjene penge til sin forening, er ved at tegne sponsorater til klubben. Det er mest brugt indenfor sportsklubber og sportshold. Men andre typer af foreninger kan også sagtens benytte sig af det.
Efter finanskrisen blev det meget svært for mange foreninger at få tegnet sponsorater. Min vurdering er, at det så småt er kommet lidt igang igen, men dog slet ikke på samme niveau som tidligere.
Men med den rette indsats, så er sponsorater dog stadig en indsats værd. Selvom det bestemt ikke er “gratis penge” og kræver en god og stor indsats.
Der findes to indgangsvinkler til sponsorerne:
- De lokale virksomheder, som bare gerne vil støtte den lokale forening.
- De virksomheder, som gerne vil have noget reklameværdi for deres sponsorat.
De lokale virksomheder som gerne vil støtte forening, går ikke så meget op i, hvad de får ud af deres sponsorat. Her kan man ofte slippe igennem med at tilbyde dem et logo på hjemmesiden o.lign. De vil gerne bare støtte med et par tusinde kroner om året eller lignende og så er de glade.
Den anden type af virksomheder går, modsat den lokale virksomhed, meget op i, hvad de får ud af deres sponsorat. Kort sagt, kan man sige at hvis de giver 5.000 kr. for et sponsorat, så vil de gerne se at de får mindst 5.000 kr. retur i øget omsætning. Det skal altså give et plus på bundlinjen for dem.
Det kan være meget svært at fange den sidste type virksomhed, hvis man er en mindre lokal forening og derfor ikke har den store eksponering i medier eller overfor et publikum. Det hele handler nemlig om eksponering. Jo flere folk I kan vise sponsorens logo til, jo flere penge kan I tage for et sponsorat.
Hvilken type virksomheder I skal gå efter, må I selv vurdere. Er I en stor forening med et stort publikum eller/og mange medlemmer, så har I noget værdi at tilbyde sponsoren, men har I ikke det, skal I nok gå efter de mindre lokale butikker og virksomheder som sponsorer.
Sidst men ikke mindst, så vær opmærksom på, at I skal kontakte rigtig mange virksomheder, før I har en god håndfuld sponsorer. I får typisk langt flere nej’er end ja’er. Så mist ikke modet, men kæmp videre.
Tip 3: Søge fonde og få donationer
Det sidste tip jeg vil komme med her, er at hvis din forening mangler penge til indkøb af udstyr, afvikling af diverse arrangementer eller lignende, så er en god mulighed at søge fonde.
Der findes i Danmark ca. 16.000 fonde. Dog er det ikke alle fonde man kan søge, men der findes stort set fonde der støtter alle formål og helt sikkert også nogle fonde der vil kunne støtte din forening.
At søge fonde er ikke nogen videnskab, men konkurrencen er dog enormt hård og derfor skal man opbygge noget erfaring for at få succes med at søge fonde. Det kan godt tage tid, men kan i sidste ende vise sig at være det hele værd.
Der findes fonde der kan give donationer på flere millioner kroner værd, hvis formålet ellers bare er godt nok. Dog skal man som lokal forening, oftest regne med donationer på mellem 10.000 kr. og 50.000 kr. alt efter hvad man søger om.
Her gælder det om, at formålet kommer så mange folk til gode som muligt. Fondene er modsat sponsorer ikke ude på at få reklameværdi for pengene. Dog bliver fondene da ofte glade for at de bliver nævnt efterfølgende, ligesom de selv sender pressemeddelelser ind m.m. Men det er ikke deres hovedformål med donationen.
Du bør opbygge dig et system i foreningen, så du altid har styr på hvilke fonde der er mulighed for at søge i din forening og hvornår de har ansøgningsfrist. Nogle fonde kan nemlig kun søges én gang om året. Brug evt. et excel-ark til dette.
Vær opmærksom på, at nogle fonde bruger ansøgningsskemaer, mens andre fonde bare skal have en alm. ansøgning / brev tilsendt, enten på mail eller pr. snail-mail (ja, det bruges sørme stadig).
Arbejdet med at søge fonde kan som nævnt godt tage tid og bliver sværere og sværere, efterhånden som fondene specialiserer sig og flere og flere foreninger søger. Derfor er der også flere og flere foreninger, som benytter sig af professionelle fundraisere. Det kan godt betale sig, da de typisk kun tager sig betalt med en lille del af de penge de skaffer til foreningen, så det stadig giver overskud for foreningen i sidste ende.
Jeg håber du kunne bruge disse tips til noget og forhåbentlig har det sat et par tanker igang hos dig, så du og din forening kan få tjent nogle penge hjem.
Jeg vil snart vende tilbage med flere tips og tricks til fundraising her på Medium. Så jeg vil opfordre dig til at følge mig her.
Held og lykke med dit fundraising arbejde!
