Finansiering af podcasts. Lad lytterne betale, hvis de vil!

I den forgangne uge arrangerede Københavns Radiobiograf den første Radiobiograf Festival — en arrangementsrække, som bød på et perlerække af debatter, oplæg og radiobiografer.

Blandt arrangementerne var paneldebatten “Nordisk podcasting — Finansiering, formater, fremtid” hvor en række mere eller mindre uafhængige nordiske — danske, norske og dansk/engelske — podcastproducenter diskuterede mulighederne for bl.a. finansiering af podcasts.

Der blev diskuteret en række forskellige muligheder for finansiering, fra fondsstøtte over samarbejder med større medier (fx Third Ear x Politiken, som startede med Livet på Mars) til sponsorater. Sidstnævnte er noget som har vundet voldsomt frem i engelsksprogede podcasts, og det er derfor en nærliggende retning at kigge i. Indtil videre er det dog småt med podcastsponsorater i Danmark. Podcasten Kongerækken er dog lykkedes med at få resten af deres serie sponsoreret af Det Nationalhistoriske Museum.

Det var interessante emner der blev vendt, men én vigtig ting syntes jeg dog manglede, hvilket jeg da også bragte på banen da det var tid til spørgsmål og kommentarer fra publikum.

Foruden sponsorater, som er den uden tvivl største finansieringsmodel, har den såkaldte “Value for value”-model også vundet frem i især det amerikanske podcastmiljø. Det går i al sin enkelthed ud på, at man som podcastskaber (eller for så vidt skaber af alt muligt andet), lader sit publikum betale et valgfrit beløb per episode man udgiver eller alternativt per måned.

Endnu har denne model ikke rigtig vundet indpas i Danmark, og det synes jeg er en skam! Derfor vil gerne slå et slag for, at de danske podcastproducenter får øjnene op for, at folk rent faktisk er villige til, at give en skærv for noget de synes er godt — jeg tror ikke på, at jeg er den eneste, som har det sådan.

Value for value?

Inden jeg bliver helt konkret, så lad os lige få styr på historien og terminologien. Personligt lærte jeg for alvor “value for value”-modellen at kende via den amerikanske podcaster og teknologi-journalist Tom Merritt, som gennem 10+ år har lavet en daglig podcast om teknologinyheder. Da han for et par år siden stod overfor, at skulle starte sin egen uafhængige, daglige tech-podcast (tidligere havde han produceret under større virksomheder, CNET og TWiT), valgte han, at tage Patreon (mere om dette senere) i brug for at gøre det muligt for hans publikum at støtte ham direkte økonomisk.

Retfærdigvis, som Tom Merritt også har pointeret mange gange, skal det her nævnes, at det er den amerikanske mediepersonlighed Adam Curry, som har etableret begrebet “value for value” og for alvor var pioner med modellen gennem sin podcast No Agenda.

Da jeg havde besluttet mig for at jeg ville skrive dette indlæg, skrev jeg til Tom Merritt for at forhøre mig lidt nærmere om hans brug af “value for value”. Han beskriver bl.a. årsagen til at han valgte netop denne finansieringsmodel sådan her:

The upshot is that I try to express to people that we are cutting out the middleman. So instead of some of you spending money with an advertiser who has given some money to the show, listeners can give less money directly to the show. They spend less, the show gets more, everybody wins. It also creates a direct influence between the audience and the show’s creators. There is no advertiser to try to work around when determining the content.

Især idéen om at man skaber en nærere relation til lytterne, er noget jeg tror er rigtig vigtigt i forhold til at til at lykkes med denne model. Det er i hvert fald noget jeg som ivrig podcastlytter selv kan mærke, har en betydning for mig.

Og naturligvis har det også noget at sige, at man kan holde den redaktionelle linje helt fri for kommercielle interesser, men i den forbindelse er der jo rigtig mange andre ting der spiller ind, så som typen af indhold man rent faktisk podcaster om osv. Det er under alle omstændigheder ikke den diskussion det skal handle om her.

Men Søren, det lyder svært!

Det synes du måske. Men det behøver det faktisk slet ikke at være! Der findes allerede flere platforme, som gør det nemt at give sine lytter mulighed for at skæppe lidt i kassen.

Der er naturligvis den “gamle traver” PayPal, som gør det muligt at få donationer enten af engangsbeløb eller tilbagevendende — dette ved jeg at bl.a. podcasten Selvskrevet har eksperimenteret med.

Men der findes også tjenester, som er meget mere målrettede mod netop “value or value”-modellen. Den største af disse er uden tvivl amerikanske Patreon. Patreon er egentlig en ret omfattende “skaberplatform”. De er som sådan ikke fokuserede på podcasts, men alle former for skabere og deres kreationer. Det er sågar muligt at udgive en del forskellige typer af indhold direkte på Patreon-platformen, men det er også muligt kun at bruge deres finansieringsdel. På Patreon er det muligt at opsætte milepæle og mål for hvor mange penge man gerne vil tjene. Man kan således løbende udvikle sit produkt ud fra hvor mange penge men tjener, hvilket også kan bruges som incitament overfor for ens brugere/lyttere, i forhold til at man tilføjer noget ekstra, hvis man når en bestemt milepæl osv.

Uden at have gjort mig personlige erfaringer som skaber på platformen, vil jeg dog påstå, at Patreon i visse henseender nok er en smule for kompliceret. Heldigvis har vi fået et væsentligt enklere alternativ herhjemme i vores egen andedam. Koder, komiker og all-round good guy Mikkel Malmberg har nemlig lavet tjenester 10er.dk.

10er blev egentlig startet som en finansieringsmulighed for Mikkels egen podcast Fup i Farvandet, som han beværter sammen med sin komikerkollega Morten Wichmann, men er siden blevet udvidet så man kan tilføje sit eget projekt. 10er er i udgangspunktet heller ikke begrænset til podcasts, men konceptet bygger på, at man som forbruger af et produkt vælger at give et valgfrit beløb per udgave, som udkommer — det er derfor særdeles velegnet til netop podcastformatet, og det er da også podcasts eller nærtbeslægtede “shows”, som er at finde på siden i skrivende stund. Det længste vi kommer fra en podcast er nok Michael Schøts Schøtministeriet, som stadigvæk er en episodisk udgivelse i form af en videoserie med Facebook som platform.

Hvor Patreon altså i højere grad fokuserer på faste månedlige donationer, og båret på vej af milepæle og delmål, og en platform bygget ovenpå dette, er 10er noget mere enkelt skruet sammen og dermed i visse henseender også noget nemmere at gå til for både skabere og forbrugere.

Med det sagt, så vil jeg ikke udråbe den ene platform som absolut bedre end den anden. De tjener begge et formål og opfylder nogle lidt forskellige behov. Hved pointen er dog naturligvis, at de begge gør det ret nemt, at bruge “value for value”-modellen!

Men vil folk overhovedet betale, hvis de ikke behøver?

Vi kommer naturligvis ikke udenom dette ganske centrale spørgsmål. For der kan jo eksistere nok så mange tjenester der muliggør dette og hint, men hvad nytter det hvis ingen vil bruge dem? Og hvorfor skulle folk betale for noget de kan få gratis?

For mit eget vedkommende kan jeg sige at jeg gerne betaler for noget jeg synes er godt — i hvert fald når muligheden for at jeg kan gøre det på en nem måde og på mine egne præmisser er der. Og sådan tror jeg faktisk mange har det. Rent faktisk vil jeg vove den påstand, at det i en vis grad er nemmere at få dedikerede fans til at betale frivilligt for noget, end det er at få et større publikum til at betale for noget, som er låst inde bag en betalingsmur.

Men jeg kan jo gå rundt og tro nok så meget. Kolde facts og tal talere uden tvivl et tydeligere sprog. Derfor har jeg spurgt både Tom Merritt og Mikkel Malmberg nærmere ind til hvordan det egentlig går med deres brug af “value for value”.

Tom Merritts Daily Tech News Show kan naturligvis ikke bruge som et direkte pejlemærke for den danske podcastscene. Han taler engelsk og har dermed et globalt publikum. Derudover har et ret teknologibegejstret publikum, som måske i højrere grad end andre har lyst til, at springe ud i nye online tjenester. Desuden er DTNS i højere grad et fuldtidsjob, end podcasts er for de fleste danske podcastere. Men selv med disse forbehold synes jeg det er interessant at kigge lidt nærmere på hvad der kan lade sig gøre med “value for value”-modellen.

Tom bruger som tidligere nævnt Patreon. På Patreon er det offentligt hvor mange penge man tjener. I skrivende stund indtjener DTNS lige godt $15.000 per måned fordelt på donationer fra knap 4.800 forskellige mennesker. Det er lige i underkanten af DKK 100.000. Det kan umiddelbart lyde som et ret stort beløb. Men her er det naturligvis værd at huske på, at det trods alt ikke bare er Tom alene, der driver hele showet. Tom er ret åben omkring alle de økonomiske aspekter i forbindelse med produktionen showet, og i december måned 2015 lavede han en kvartalsopgørelse, som viser, at det faktisk næsten går op med alle de udgifter der er forbundet med produktionen.

En interessant detalje som også er værd at tage med i denne forbindelse er at Tom har fortalt mig, at DTNS i gennemsnit får 30.000 downloads af lydudgaven af podcasten, 2.000 0downloads af videoudgaven og 1600 visninger af videoudgaven på YouTube. Det er således det er ikke majoriteten af publikummet der giver penge. Men det er lykkes Tom, at kombinere podcastemediets åbne form, og alle de fordele det giver — herunder nem tilgængelighed — med muligheden for at skabe en solid indtægt fra dedikerede lyttere.

Den eneste dansker som jeg er bekendt med bruger Patreon er internetaktivisten Peter Kofod. Han tjener i skrivende stund lige omkring $1.200 (lidt under DKK 8000) om måneden på “ballade” og skriverier. Han laver altså ikke podcasts, men han er trods alt et bevis på, at der også findes folk i Danmark (foruden mig), som er villige til at betale via “value for value”.

Et andet eksempel fra Danmark er føromtalte Fup i Farvendet. De er som nævnt finansieret via 10er-platformen. I modsætning til Patreon, så er de enkelte projekters indtjenening p å10er ikke offentlig. Men jeg har talt lidt med Mikkel — som jo også er manden bag 10er.dk — og han fortalte mig bl.a., at de i øjeblikket tjener lige i omegnen af DKK 1.300 per episode af Fup i Farvandet som udgives. Med omkring 4 episoder om måneden giver det altså en månedlig indtjening på omkring DKK 5.200. For en podcast som ikke har enorme produktionsomkostninger er det ganske pænt.

Konklusion

Der er ingen tvivl om at der er rigtig mange usikkerheder forbundet med at basere al sin indtjening på “value for value”. Og jeg tror da heller ikke at alle danske podcastere bare ud af det blå kan droppe deres faste jobs og leve som konger på denne måde. Men jeg er 100 % overbevist om, at der ligger et potentiale, som endnu er relativt uudforsket i Danmark!

Der er ganske vist begyndt at ske lidt inden for de seneste måneder. 10er.dk har udvidet porteføljen betragteligt og har i skrivende stunde 8 forskellige aktive projekter. Men der er stadig et meget større potentiale!

Jeg er heller ikke nødvendigvis sikker på at hvem som helst vil kunne finansiere en podcast udelukkende via “value for value”. Til gengæld tror jeg godt, at der kunne ligge et potentiale i eventuelt at kombinere kombinere forskellige finansieringsformer. Hvis man bruger Patreon eller 10er er der ingen grund til ikke også fx at have en PayPal-knap, til dem som måske bare ønsker at give et enkelt beløb, eller bare ikke har fidus til al den “nymodens hurlumhej”.

Jeg vil faktisk påstå, at man i et eller andet omfang også vil kunne kombinere sponsorater med “value for value”. Her vil det naturligvis være mere en balancegang, hvordan man skal sælge sig selv overfor sit publikum, hvis man allerede har reklamer.

Men summa summarum handler jo bare om at prøve det af og se om det virker! Hverken Patreon eller 10er koster noget at bruge. Det koster kun en kommision af det der tjenes — 10 % for 10ers vedkommende, mens Patreon har en fast kommisson på 5 %. Dog er Patreons model lidt mere kompliceret opbygget og de opererer bl.a. også med en “transaction fee” der som standard ligger på 5 %, og ellers udregnes løbende. Der er ingen fast månedlig pris. Så det er bare med at komme i gang og se hvad det kan føre til.

Jeg er selv meget nysgerrig efter at se hvordan det egentlig vil fungere i Danmark. Jeg tror, som sagt, selv på at potentialet er der, hvilket jeg også synes de få eksempler der trods alt er viser. Men jo mere data og jo flere konkrete eksempler vi har jo bedre!

Noget af det jeg synes er fantastisk ved “value for value”-modellen er desuden, at den går rigtig godt i spænd med noget af det jeg synes giver podcastmediet allerstørst værdi. Nemlig at det er så åbent og frit, som det er!

Disclaimer

Til sidst vil jeg gerne lige understrege, at jeg ingen økonomisk interesse har i hverken Patreon eller 10er. Det er simpelthen bare de to platforme jeg kender, som understøtter “value for value”-modellen bedst. Jeg kender Mikkel Malmberg, som har lavet 10er, men jeg kan garantere at han intet har givet mig, for at omtale tjenesten her. Han har bare lavet et produkt som er rigtig cool og fortjener omtale her hvor det giver mening :). Hvis du kender andre finansieringstjenester, så tøv ikke med at smide en note eller en kommentar her på Medium.

Jeg nævner Kongerækken, som eksempel på en dansk podcast, der har opnået et sponsorat. Jeg kender Anders Olling, den ene af de to herrer, som laver Kongerækken. Men også her, kan jeg garantere, at der ikke ligger noget fordækt i at det er netop Kongerækken, jeg hiver frem. Jeg kender simpelthen ikke andre danske podcasts, som er sponsorerede på den måde. Hvis du gør, så er opfordringen den samme: skriv en note eller en kommentar her på Medium, så vi alle kan blive klogere :).