Introduktion til vores Table of Justice

(Scroll ned til bunden, hvis du vil se tabellen og forklaringen på de forskellige forkortelser)

Tap In — Fodbold Analyse
5 min readJul 27, 2017

I sidste sæson kom en hvis bestyrelsesformand for skade at udtale, at man havde en alternativ måde at måle sin egne præstationer på, end bare at kigge på resultaterne og den gængse tabel. Den metode blev i fodbold-danmark kendt som “Table of Justice”, og den blev lynhurtigt et fænomen der blev brugt til at latterliggøre samme bestyrelsesformand og klub, og til at slå dem i hartkorn med erhvervslivets varmslufts-coaches og konsulenter, der opererer med en selvtillid, som var de selv opfinderen af den dybe tallerken.

Men er en “Table of Justice” en dårlig måde at måle dine præstationer på og i virkeligheden noget pjat? Det mener vi grundlæggende ikke det er. Fodbold er et spil der i høj grad afgøres af held og marginaler, og det er det der gør det til den bedste sportsgren i verden. I fodbolden får vi et DM til Herfølge, en EM-titel til Danmark, eller “bare” en 2–0 sejr på Bernabeu til et dansk hold, og derfor hænger vi sammen med vores klubber og landshold som ærtehalm, og håber på at det bliver i år, at vi oplever sådan en sæson, slutrunde eller bare et øjeblik, som ender med at stå tilbage som et af de største minder, når vi engang ikke kan tygge smør længere.

Men variansen og de resultatmæssige udsving gør også, at man er nødt til at være nøgterne i sine vurderinger af præstationerne. Det kan man ikke forvente af fans, men som klub er man i hvert fald nødt til internt at have respekt for de mekanismer og marginaler der gør, at bare en enkelt tilfældighed kan være forskellen på succes og fiasko, i en bred opfattelse.

I den sammenhæng giver en Table of Justice god mening, men den skal selvsagt ikke stå alene. Den daglige temperaturmåling i spillertruppen ift. til stemning, forholdet til trænerne og det stykke arbejde der leveres til træning, vil altid være nødvendig. Ikke desto mindre, har det i vores verden også en stor værdi at kunne måle den bagvedliggende præstation udfra nogle parametre, som et alternativ til bare at gå efter mavefornemmelsen og et kig op på måltavlen.

Rasmus Ankersen fik gjort sig upopulær, fordi at han henviste til en tabel, som ingen kendte indholdet af eller metodikken bag. I den offentlige fodbolddebat, hvor mange fortsat er skeptiske ift. brugen af data i fodbold, og ikke har et særligt stort kendskab til nogle af de “metrics” som bruges i sådanne vurderinger, kommer du meget hurtigt til at lyde fluffy, når du udtaler, at: “Vi skulle have haft 15 point mere, i følge vores egne beregninger”.

Nu forsøger vi så at lancere vores egen Table of Justice. Vores tabel har til formål at forsøge at give et lidt mere retvisende billede af præstationerne der ligger bag resultaterne i den gængse tabel, og forsøge at afspejle hvilke hold der grundet marginaler og held/uheld ikke ligger, hvor deres præstationer, jf. vores vurderinger, retfærdiggøre at de skulle ligge.

Vores Tabel er ikke direkte sammenlignelig med den FC Midtjylland bruger og henviser til. Det er den ikke, fordi at vi ikke har direkte kendskab til metodikken bag deres tabel. Vi har en idé om, at deres tabel hviler på nogle af de samme metrics og principper som vores, men det er ikke noget vi ved med sikkerhed. Vi har heller ikke noget imod at indrømme, at den model der bruges hos FCM med al sandsynlighed er bedre og mere omfattende end vores. Det er alt andet end lige en model, der har skaffet hovedmanden bag en milliardformue.

Forskellen er bare, at hvor FCMs er hemmelig og kun noget der bliver refereret til engang i mellem som en forsvarsmekanisme, så ligger vi fra i dag af vores til åben skue, så man kan bruge den som reference punkt sæsonen igennem.

Idéen bag vores Table of Justice:

Kongstanken bag vores tabel er at forsøge at regne en alternativ point-værdi ud for de to hold i hver kamp, det som vi kalder Expected Points (xP). Den værdi kommer vi frem til ved at kvantificere kvaliteten af de afslutninger, som de to hold kommer frem til i løbet af kampen. Kvaliteten af de afslutninger vurderes udfra, hvor på banen der afsluttes fra, hvordan der afsluttes, vinklen til målet, og hvilken optakt der har været til afslutningen.

Vi vurderer ikke kvaliteten på selve afslutningen. Om afslutteren rammer bolden helt rent og den stryger lige op i krogen, eller om afslutningen bliver helt skæv og rammer pølsevognen, har ikke indvirkning på vores beregning. Vi kigger udelukkende på holdenes evner til at skabe chancer, og så vil kvaliteten på afslutningerne forhåbentlig over tid også vise, hvem der er gode og mindre gode afsluttere. Og det altid med det forbehold, at man kan være heldig med en afretning eller dårlig målmandsspil f.eks, eller uheldig for den sags skyld.

Vores afmåling af afslutninger munder ud i en værdi der kaldes: Expected Goals (xG). xG-værdien afspejler hvor ofte at en afslutning med de vilkår vil give mål, jf. vores model.

Det er det der ligger bag vores Table of Justice. Ikke en vurdering af, hvem der laver flest højintense løb, har flest bolderobring eller mest boldbesiddelse. Det handler om at vurdere et holds evner til at skabe chancer der kan føre til mål, og et holds evne til at holde modstanderen fra chancer der kan føre til mål. Det fodbold helt basalt handler om, ift. at vinde.

Her er vores tabel for de to første runder. Nedenunder kan du få en nærmere forklaring på, hvad de forskellige forkortelser betyder.

xG for: Det akkumulerede antal Expected Goals holdet har skabt set over sæsonen. Straffespark er ikke medregnet.

xG imod: Det akkumulerede antal Expected Goals holdet har haft imod sig set over sæsonen. Straffespark er ikke medregnet.

xG +/- : xG målscoreren set over sæsonen.

xPoints: Det akkumulerede antal Expected Points et hold har fået set over sæsonen. Den værdi vi sorterer vores Table of Justice efter.

Mål +/- xG (-S) for: Forskellen mellem det reelle antal scorede mål og holdets xG for. En positiv værdi betyder, at holdet har overperformet deres xG, en negativ værdi, at man har underperformet. Mål scoret på straffespark regnes ikke med.

Mål +/- xG (-S) imod: Forskellen mellem det reelle antal scorede mål imod og holdets xG imod. En positiv værdi betyder, at holdet har overperformet deres xG imod, en negativ værdi, at man har underperformet. Mål scoret på straffespark regnes ikke med.

Point +/- xP: Forskellen mellem det reelle antal point og vores Expected Points. En positiv værdi betyder, at man har overperformet sine Expected Points, og en negativ værdi, at man har underperformet.

--

--