Danmark 2017: Uddan dig til industrisamfundet?

Regeringen har netop præsenteret sin plan for hvordan midlerne skal fordeles omkring videregående uddannelser. Man har i to år arbejdet på at afskaffe det såkaldte taxametersystem med en model, der fokuserer mere på arbejdsmarkedet, hvilket jo lyder fornuftigt nok.

Problemet er bare at verden har flyttet sig noget hurtigere end de danske universiteter. Inden for en lang række områder, specielt nye teknologier og forretningsmodeller, er der ingen sammenhæng mellem uddannelsesvalg og profession. Morten Lund (Skype) droppede ud af økonomistudiet, Christian Lanng (Tradeshift, en af verdens største faktureringsvirksomheder) læste sociologi på Københavns Universitet, og David Helgason (Unity, verdens største spilplatform) har læst både arabisk, fysik, og mellemøstlige studier.

Vi lever i en verden hvor traditionelle jobs bliver erstattet af robotter, kunstig intelligens, og ny teknologi samt innovative forretningsmodeller. Det varer formentlig ikke længe for hovedparten af den danske arbejdsstyrke ikke længere har 8–til-16 jobs, men i stedet udvikler og bidrager til samfundet på andre måder. Udviklingen går kun een vej, nemlig den at der bliver fortsat mindre sammenhæng mellem universitetsuddannelser og arbejdspladser.

I modsætning til mange andre OECD-lande, så har Danmark gratis videregående uddannelser, og det skal vi være rigtig glade for. Det har gennem tiden bidraget til øget social mobilitet, og sørget for en yderst veluddannet (og måske endda overuddannet) arbejdsstyrke. Men når uddannelse er gratis har vi også et ansvar som samfund for at sørge for at vores unge generation lærer noget der kan bruges i fremtiden. Og fremtidens universitet får man næppe ved blindt at binde midlerne til arbejdspladser der hastigt forsvinder over de næste 10–20 år.

Hvis vi virkeligt ville forberede det danske samfund til fremtiden, så burde vi styrke grundforskningen på de danske universiteter. Silicon Valley er bygget på et solidt fundament af offentlig støttet forskning, og ofte uden umiddelbart kommercielt sigte (!). Vi burde gøre udlandsophold til et krav på alle uddannelser, uden undtagelse. Selv teologi, statskundskab og jura. Vi burde provokere vores unge generation til at skabe værdi i samfundet under uddannelsen, enten ved at starte egen virksomhed, lave frivilligt arbejde, eller udvikle nye planer for fremtiden indenfor deres felt. Og sidst men ikke mindst bør vi stoppe hovedparten af de videregående uddannelser efter 3 år (bachelor) og så lade folk få erhvervserfaring før man uddanner sig videre. Uddannelsesprocessen i sig selv er allerede på vej mod livslang læring, takket være alle de nye teknologier og ressourcer, og det er på tide at Danmark følger med og opgiver industrisamfundets tankegang om uddanne sig til en arbejdsplads.