Hvad er TransTjek?

Trans Tjek
3 min readAug 12, 2023

--

Hvad er TransTjek?

Vi er et uafhængigt researchkollektiv der laver faktacheck og formidling om mediedækningen af, og den offentlige samtale om, transpersoner i Danmark og udlandet.

Hvad vil vi?

Vi ønsker at bidrage med fakta og nuancer til et emne, der er præget af misforståelser og manglende viden.

Vi vil også give indblik i hvem anti-trans bevægelsen er og hvilke metoder de bruger til at sprede had og misinformation om transpersoner.

Hvem er vi?

En gruppe researchere, aktivister og debattører der finder udviklingen i anti-trans retorik i de danske medier og sociale mediers kommentarspor bekymrende. Nogle af os er anonyme, af hensyn til sikkerhed og privatliv. Navngivne medlemmer af kollektivet er Alexandra Syberg, Maddy, Ivy-Oak Bech Charlton, Rei McKay Mansa, Nadia Jacobsen og Maia Kahlke Lorentzen.

Vil du være med?

Vi tager gerne imod tips, forslag, indlæg og bidrag til research, eller beskeder fra folk der er interesserede i at være med i redaktionen.

Send os en mail på transtjek @ protonmail.com, så vender vi tilbage til dig.

Vi behandler alle henvendelser anonymt.

Hvad kan du forvente

Vi producerer faktacheck, begrebsforklaringer, analyser, profiler og guides som vi håber I vil bruge og sprede. I kan finde vores indhold på vores Instagram side og på denne blog

Målsætninger og Værdier for Researchkollektivet Transtjek

Researchkollektivet Transtjek er en sammenslutning af forskere, aktivister og debattører, der arbejder uafhængigt for at bringe fakta og nuancer ind i en debat, der er blevet påvirket af misinformation og mangel på viden.

Vores formål er at belyse spørgsmål relateret til transpersoner i Danmark og internationalt, og samtidig give indsigt i, hvem anti-trans bevægelsen er, og hvilke taktikker de bruger til at sprede had og fejlagtige oplysninger. Vi arbejder på at forstå og imødegå den voksende anti-trans debat, som nogle politiske stemmer og debattører forsøger at skabe. Vores mål er at påvirke samtalen ved at bringe korrekte oplysninger og kontekst ind i den.

Vores tilgang er baseret på intersektionalitet, hvor vi anerkender, at identiteter som køn, race og klasse er sammenflettede og påvirker hinanden.

Vores hovedfokus er dog centreret omkring kønsdiversitet, transkønnethed og rettigheder for disse grupper. Vi anerkender, at kønsdiversitet omfatter alle, der lever og udtrykker deres køn på måder, der ikke passer ind i normerne for cis-kønsidentitet.

Vi mener, det er afgørende ikke kun at afsløre misforståelser og misinformation, men også at fremhæve den bredere kontekst, hvor disse problemer opstår. Vi ser den underliggende vold i kønsnormer og patriarkatet og arbejder for at bryde med de normer, der undertrykker forskellige kønsidentiteter og udtryk.

Vores primære mål er at fremme en mere oplyst og nuanceret dialog om transkønnede spørgsmål. Vi vil afsløre de metoder og strategier, som anti-trans bevægelsen anvender for at sprede had og misinformation.

Gennem vores faktatjek og oplysningsarbejde ønsker vi at fremme en bedre forståelse af, hvordan mediedækningen og den offentlige debat påvirker transpersoner, samt at give samfundet redskaber til at gennemskue og imødegå anti-trans retorik. Derfor vil vi løbende udgive faktatjek, begrebsforklaringer, analyser, profiler og guides som vi håber vil komme vores læsere til gavn.

Vi er her for at give stemme til fakta, medfølelse og retfærdighed og for at skabe en mere tolerant og informeret verden for alle, uanset deres kønsidentitet.

--

--

Trans Tjek
Trans Tjek

Written by Trans Tjek

Vi er et uafhængigt researchkollektiv der laver faktacheck og formidling om mediedækningen af og den offentlige samtale om transpersoner i Danmark og udlandet.