Eksperiment med feedback gjorde studerende meget aktive

Skrevet af Kirsten Sparre

Adjunkt Ane Qvortrup fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (ARTS) ville egentlig bare eksperimentere med nye tilgange til feedback, men inden hun så sig om, havde hun også udviklet en anden måde at undervise på. Hun fik 90 BA-studerende på Uddannelsesvidenskab til at bidrage til deres egen undervisning, fordi de løbende skulle opdatere en wiki med viden om læringsteorier og -begreber.

“Hver gruppe skulle undervejs i forløbet opdatere wikien om deres begreb, sådan som det blev udlagt i de forskellige teorier, vi kom igennem. Det betød, at de studerende hele tiden var på udkig efter feedback, fordi det var en løbende proces at skrive opgaven,”

Ane Qvortrup

Ane Qvortrup forsker i læring og vil — som så mange andre — gerne have, at hendes studerende får mere feedback på deres arbejde. Men i modsætning til så mange andre definerer hun ikke feedback som noget, hun alene skal give på et aftalt tidspunkt eller i en bestemt form. Feedback opstår i stedet, når den studerende oplever noget som sådan og kan bruge det i en konkret sammenhæng.

Det betyder i praksis, at alle mulige former for dialog mellem studerende og undervisere kan opfattes som feedback, især hvis den studerende er i gang med en opgave, som han eller hun gerne vil have skal være så god som muligt.

Løbende wikiopgave om begreber

Så for Ane Qvortrup var udfordringen at organisere undervisningen sådan, at de studerende hele tiden var på udkig efter feedback. Løsningen fandt hun ved at oprette en række wikier på e-læringsplatformen Blackboard.

“Vi skulle igennem en række af teorier om læring, hvor de studerende gerne skulle kunne udlede antagelserne bag de forskellige læringsforståelser, og hvor de med det udgangspunkt også skulle være i stand til at relatere teorierne til hinanden. Så jeg delte de 90 studerende op i ti grupper og gav hver gruppe ansvar for et centralt læringsbegreb som for eksempel intentionalitet, hukommelse eller ligevægtsbegrebet.”

“Hver gruppe skulle undervejs i forløbet opdatere wikien om deres begreb, sådan som det blev udlagt i de forskellige teorier, vi kom igennem. Det betød, at de studerende hele tiden var på udkig efter feedback, fordi det var en løbende proces at skrive opgaven,” fortæller Ane Qvortrup.

“Jeg havde en klar fornemmelse af, at der ikke var så mange, der sad på Facebook under forelæsningerne. De var meget motiverede for at lytte og sad og ledte efter noget, de kunne bruge til deres opgave,”

Ane Qvortrup

Organiseret feedback

Hver gruppe fik også ansvar for et wiki-afsnit om en læringsteori, og hvert enkelt gruppemedlem skulle så vælge et af de centrale begreber og arbejde med det i relation til teorien.

“Alle fik til opgave til at give feedback til tre andre på deres bidrag til wiki-afsnittet, og det var gruppens ansvar at sørge for, at alle fik feedback. Desuden var vi to undervisere, som også gav feedback til samtlige studerende på deres begreber og lagde det ud på wikien,” forklarer Ane Qvortrup.

Studerende lyttede mere

De studerende var meget positive overfor denne måde at blive undervist på, selv om de også syntes, at der var meget at lave.

“Jeg havde en klar fornemmelse af, at der ikke var så mange, der sad på Facebook under forelæsningerne. De var meget motiverede for at lytte og sad og ledte efter noget, de kunne bruge til deres opgave,” fortæller Ane Qvortrup.

Hun oplevede også, at de studerende var ret aktive i forhold til at kommentere på hinandens bidrag til wikien.

De færdige wiki-opslag ligger nu som en ressource for de studerende, som de kan bruge i deres eksamensopgave, hvor de skal beskrive et læringsbegreb, sammenholde to begreber og bruge teorien på en case.

Studerende bidrog til forelæsninger

Ane Qvortrup brugte også de studerendes arbejde som en ressource i forhold til at forberede det konkrete indhold af sine forelæsninger. Det samme gjorde hun med de logbøger, de studerende skulle lave til flere undervisningsgange skulle lave.

Her arbejdede de studerende med et to-delt-skema i Word, hvor de i den ene side refererede centrale elementer fra teksterne, og i den anden side reflekterede over, diskuterede eller stillede spørgsmål til samme. Logbøgerne blev lagt op på Blackboard to dage før forelæsningen, så Ane Qvortrup kunne nå at skimme et antal af dem igennem inden undervisningen.

“Logbøgerne var selvfølgelig en måde at facilitere de studerendes tekstlæsning på, men for mig blev de også en vigtig ressource, som jeg kunne bruge som grundlag for at skabe dialog i undervisningen. Jeg kunne se, hvad der så ud til at være svært og fokusere på det, mens andre dele måske var oplagte at bruge som oplæg til summeøvelser, hvor de for eksempel to og to skulle sammenligne og diskutere deres logskrivningsarbejde” fortæller hun.

Følg os på Twitter, Medium eller besøg vores webside for nyheder og artikler

Center for Undervisning og Læring er en universitetspædagogisk forsknings- og udviklingsenhed ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet.