Tips til at aktivere de studerende

Aktiverende undervisning huskes bedst. I dette interview giver Lektor Ole Lauridsen tips til hvordan man som underviser kan aktivere de universitetsstuderende.

Artikel oprindeligt udgivet i Cultivate magasin udg. 05, Juni 2014

By Line Hassall Thomsen

Forestil dig, at du skal ringe til en veninde. Du finder hendes telefonnummer, men har ikke mulighed for at skrive det ned, så du memorerer det. Nu ringer du til veninden, men efter samtalen kan du ikke huske telefonnummeret længere. Du har fuldstændig glemt, hvad du lige kunne udenad. Det skyldes, at telefonnummeret kun kom i korttidshukommelsen og der ikke blev arbejdet mere med det.

Ifølge Ole Lauridsen, lektor på Center for Undervisning og Læring, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, gælder det samme princip, når de studerende ikke arbejder videre med det de netop har lært — de glemmer, som alle glemmer det, de ikke bevidst holder fast i.

” Den gamle tankegang om, at man kan møde op til timen og sidde passivt og blive tanket op, holder ikke: Man skal arbejde aktivt med for at lære…”

For Ole Lauridsen handler den gode undervisning om, hvordan man får de studerende til at arbejde bedst muligt med stoffet og forstå det, så det kan komme videre til langtidshukommelsen. Sagt med andre ord: Han fokuserer på hvordan studerende kan omsætte al den information, underviserne giver, til viden, de studerende kan bygge videre på og bruge sidenhen, både i deres videre studier og i deres kommende erhverv. Der er her tale om, hvad der sker i timerne; aktivering mellem timerne er et andet meget væsentligt felt, og den form for aktivering kan styres og støttes ved for eksempel blended learning.

”Helt generelt er det altså vigtigt, at de studerende aktiveres af hensyn til deres umiddelbare forståelse…”

Fra passiv modtager til aktiv studerende

”Den gamle tankegang om, at man kan møde op til timen og sidde passivt og blive tanket op, holder ikke: Man skal arbejde aktivt med for at lære. Det viser både den pædagogiske og den neurobiologiske forskning. For at forstå og huske det, der bliver sagt i en forelæsning, er det vigtigt, at de studerende undervejs i timerne bliver sat til at bruge den viden, de ligeså stille får bygget op. De skal hele tiden reflektere, de skal hele tiden forholde sig til spørgsmål — de skal hele tiden være på”, siger Ole Lauridsen. Og det gælder i øvrigt enhver form for læring — ikke kun den der sker i en undervisningssammenhæng.

”Helt generelt er det altså vigtigt, at de studerende aktiveres af hensyn til deres umiddelbare forståelse,” fortsætter Ole Lauridsen. ”Men aktiveringen har endnu et formål, nemlig at holde de studerendes opmærksomhed oppe i gear — og det bider sig selv i halen, for opmærksomhed er jo en forudsætning for at få fat i stoffet. Forskningen viser, at når de studerende kommer ind i et undervisningslokale, stiger deres opmærksomhed markant. Men der er det sørgelige ved det, at når vi når ca. ti minutter ind i timen, falder opmærksomheden kraftigt. Og foretages der så ikke et eller andet, vil den ligge på et ret lavt niveau frem til de sidste 10–15 af timen; her begynder den at stige igen, men aldrig til fordums højder”.

Hvad kan man så gøre

Heldigvis behøver man if. Ole Lauridsen ikke lave noget virkelig drastisk om for at aktivere de studerende: De teknikker, der gavner de studerendes læring, er nemme at håndtere. Og ifølge ham, og andre undervisere, der bruger aktiv læring, så bliver ens undervisning endnu mere tilfredsstillende, når man har set teknikkerne virke. Ganske vist er ikke alle studerende med på ideen, for mange vil faktisk gerne have traditionel forelæsningsundervisning, men når man forklarer, hvad man gør, og hvorfor man gør det, indser de fleste det fornuftige i de forskellige tiltag.

At sætte de studerende i gang i timerne, betyder først og sidst, at de studerende tænker / reflekterer over det, der er blevet sagt. Det skal de have tid til — men vi taler kun om korte perioder på nogle minutters varighed.

I løbet af en undervisningstime kan underviseren med fordel indlægge 3 aktiviteter, for eksempel en eller flere af disse:

Tips til at aktivere de studerende

  1. Time-outs. Et til to minutters pause, som de studerende bruger til at se på deres noter, tænke over, hvad der er blevet sagt, og eventuelt veksle et par ord med sidemanden.
  2. Think, pair, share. Man stiller et spørgsmål og beder de studerende hver for sig overveje svaret i maksimum et minut. De skal så snakke sammen to og to i et par minutter. Derefter tager underviseren svar ind. Det er én af de metoder, de studerende lærer rigtig meget ved. Og den giver de studerende, der generelt ikke har det godt med at skulle reagere omgående, en mulighed for at være med.
  3. Afstemning. Når der for eksempel er 250 studerende, der gerne skal aktiveres, kan man bruge laptop, tablets, smartphones eller clickers til afstemningen — den tekniske side af sagen er noget, alle kan tumle. Man tager svar ind og beder de studerende diskutere et par minutter med en, der har givet et andet svar. Man tager så endnu en afstemning, og i langt de fleste tilfælde er raten af rigtige svar steget dramatisk. I praksis viser det sig ikke vanskeligt at få startet disse diskussioner selv med flere hundrede studerende i auditoriet.

Det kan kræve større forandringer i undervisningen at omsætte begrebet aktiv læring til praksis end det der er beskrevet ovenfor. Men starter man med de tre tips, har man et godt afsæt for at komme videre. Og for at få endnu mere glæde af at undervise.

Følg os på Twitter, Medium eller besøg vores webside for nyheder og artikler

Center for Undervisning og Læring er en universitetspædagogisk forsknings- og udviklingsenhed ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet.