Babysitteren lavede hemmelige optagelser af børnenes far: Nu er han røget i fængsel

En babysitter fra Springfield, Missouri, i USA, er dagens helt i skysovs, efter hun hemmeligt filmede 22-årige Gale Epples indrømmelse af, at han gav sin hustrus børn stød ’for at disciplinere dem’.

Gale Epple mente ikke, han havde mishandlet børnene.

Manden fortæller på en hemmelig optagelse, at han bruger en strømpistol på tre børn i alderen et til to år, men at ’det jo ikke gør ondt på dem’, skriver News-Leader.

Sagen begyndte, da babysitteren opdagede blå mærker på børnene, når hun badede dem. Da hun konfrontede Epple med mærkerne, skulle han angiveligt have sagt:

»Ja, jeg ved, jeg ikke burde gøre det. Men det gør ikke ondt, for det er en strømpistol.«

Alligevel mente Epple ikke, at han var fysisk voldelig overfor børnene, fordi han aldrig havde slået dem.

Med det svar valgte babysitteren at gå videre til moderen til børnene og hustruen til Epple, den 21-årige Shelby Crabtree, for at høre, om hun vidste, hvad Epple udsatte børnene for.

Det var en strømpistol som for eksempel denne, Epple brugte på de små børn. Modelfoto.

»Hvis jeg tager dem på hospitalet, vil de blive taget fra mig,« skulle moderen angiveligt have svaret.

Crabtree var bange for, at Epple ville forlade hende og søge om skilsmisse, hvis hun meldte ham til de sociale myndigheder.

Heldigvis var babysitteren snarrådig og havde optaget alle samtalerne, som hun med det samme overgav til politiet.

Da betjentene og nogle repræsentanter fra de sociale myndigheder troppede op på adressen, blev de mødt af et ubehageligt syn.

Børnene lå og sov på beskidte madrasser på gulvet uden betræk, puder eller tæpper. Politiets rapport beskriver, hvordan lejligheden var ’beskidt, med skrald der dækkede det meste af gulvet og synlige kakerlakker på bordene og i vaskene.’

Desuden fandt politibetjentene flere mærker og skrammer på børnene.

Epple er nu blevet sigtet for børnemishandling og –forsømmelse gange tre — altså en gang for hvert barn, mens Crabtree er sigtet for at sætte børn i fare gange tre.

Show your support

Clapping shows how much you appreciated Denmark Top News’s story.