Live på Facebook — hvorfor, hvornår og hvordan (og hvem og hvad)

OBS! Bemærk at vi har skrevet et nyt indlæg om Facebook Live i juni 2018!

Da Facebook i starten af 2016 lancerede muligheden for at sende live, var det umiddelbart en gave, der blev ved med at give: Når man trykkede “Go Live!”, røg der en notifikation af sted til Gud og hvermand (plus/minus…), og det var også helt tydeligt, at Facebook — i vanlig stil — gav deres seneste opfindelse fuld gas på reach-pedalen.

På TV2 ØSTJYLLAND lavede vi vores første live-opslag på Facebook den 21. marts sidste år. Det så sådan her ud:

Men hvad er vores erfaringer med Facebook Live nu — halvandet år og 122 lives senere, hvor de fleste børnesygdomme med videoer, der er drejet 90 grader, ryster eller er uden lyd, forhåbentlig er ved at være et overstået kapitel?

Træerne vokser ikke ind i himlen længere
Facebook har siden fødslen af live-platformen ændret den nogle gange: Eksempelvis var formatet kvadratisk, når man sendte live fra mobile enheder i platformens spæde dage, mens det nu er (gode?) gamle 16:9. Men den mest markante ændring er nok det umiddelbare reach-potentiale: Facebook har — såvidt vi har kunnet fornemme på vores brugertal — flere gange skruet ned i forhold til, hvor meget medvind algoritmerne har givet til sendingerne, og i skrivende stund er en live på Facebook ingenlunde lig med automatisk højere reach end eksempelvis et almindeligt opslag med video.

Hvor det førhen — altså for et par måneder siden — gav mening at formatere indhold til en live-sending, hvis det overhovedet var muligt (se eksempel nedenfor) — ganske enkelt fordi det som udgangspunkt gav bedre reach end almindelige opslag — giver det nu mening at sende live, hvis og kun hvis indholdet har live-kvalitet.

Idéen var jo egentlig god nok: Nyheden var, at østjyderne ifølge Danske Spil er landets artigste julekalenderbrugere ift. ikke at skrabe eller åbne låger før tid. Hvordan kan den nyhed formidles til flest muligt ved at please Facebooks algoritmer? Tja, ikke automatisk som en Facebook Live, kunne vi efterfølgende konstatere på brugertallene.

Derfor giver det endnu mere end tidligere mening at spørge: Hvad er en god Facebook Live? Det vil vi i al ydmyghed prøve at besvare, som det ser ud fra vores beskedne hjørne af det store Facebook-landskab lige nu.

Facebook Live er en distributionsplatform. Gentager: Distributionsplatform
Allerførst er det måske vigtigt at slå fast med syvtommersøm, at Facebook Live i bund og grund er en måde at distribuere indhold på. En Facebook Live er altså ikke noget i sig selv; den er 100% afhængig af indholdet. Når live-indholdet ikke længere automatisk når længere ud end almindelige opslag, bliver vi som afsendere nødt til at blive helt skarpe på, hvilket indhold der bedst fungerer til distributionsmetoden. Og det er jo grundlæggende en sund øvelse…

For et mediehus, der gennem mange år har været tv-station, er det nærliggende at tænke, at en Facebook Live er lige til højrebenet, når man gennem årtier har været vant til live-gennemstillinger på flow-tv — og netop dét mindset afspejler vores allerførste Facebook Live øverst i indlægget nok.

Som så mange gange før er det dog en god idé at sætte sig i brugernes sted og gennemtænke brugssituationen nøje, for så vil det hurtigt stå klart, at

  1. præmisserne for Facebook Live er ganske anderledes end dem, man normalt tænker er gældende for en live på flow-tv
  2. flere af de præmisser, der gælder for Facebook Live, når det kommer til stykket nok egentlig også gælder flow-tv. Og det er en væsentlig indsigt — for flow-tv.

For at tage det første først:

  • En Facebook Live er ikke nødvendigvis ligeså båret af aktualitet og væsentlighed, som tv-lives ofte er.
  • En Facebook Live behøver ikke at være værtsbåret. Den kan være det, hvis det giver mening, men den skal ikke nødvendigvis være det.
  • Mens en live på flow-tv typisk foregår enten som del af en ordinær nyhedsudsendelse eller i forbindelse med breaking — men under begge omstændigheder underlagt et flow, der afgør dens længde — er en Facebook Live ikke underlagt krav til længde, ligesom den kan sendes på et hvilket som helst tidspunkt på døgnet, fordi den ikke er knyttet til et bestemt program (det er i sig selv en kæmpe fordel — men i et workflow behersket af vagtplaner ind imellem en udfordring!)
  • Brugerne får — alt efter deres indstillinger — en vibration i lommen, når en Facebook Live begynder. Denne sætter konteksten for liven — sammen med opslagsteksten for de seere, der ikke bliver ledt ind via Facebook-notifikation. Alligevel skal konteksten for liven etableres og genetableres langt tydeligere sendingen igennem, end hvad tilfældet er i en klassisk tv-live. Dels kan man ikke forvente, at brugerne har set med, da konteksten blev etableret, og dels er variationen i, hvad der bliver sendt live på Facebook af øvrige medier, organisationer og privatpersoner, så stor, at det simpelthen er sværere for brugerne at afkode, hvad en Facebook Live går ud på i forhold til en tv-live.
  • Facebook Lives konkurrerer ikke med lives fra andre danske eller internationale medier, men med lives af ekstremt vekslende tyngde og produktionskvalitet fra enhver Facebookbruger med en mobiltelefon (og der er alligevel et par stykker). Det betyder, at forventningen til en live på Facebook ikke nødvendigvis er en flerkameraproduktion i HD-kvalitet og en vært i slips eller jakke. Forventningen er godt indhold.
  • De færreste brugere ser liven, mens den er live.
  • Hvis man ser liven efterfølgende, kan man beholde live-fornemmelsen, men alligevel spole frem og tilbage efter forgodtbefindende.
  • Der er hele tiden konsekvent afregning i form af, at både afsender og brugere kan se, hvor mange der på et givet tidspunkt følger med — man broadcaster altså ikke ud i det ukendte; man kan ret hurtigt aflæse livens relevans, fascination eller hvad drivkraften ellers måtte være.
  • I forlængelse heraf: Der er en intensiv kamp om brugerens opmærksomhed, og næste algoritmeudvalgte kvalitetsindhold er kun et swipe med tommelfingeren borte.
  • Og yderligere i forlængelse — og måske umiddelbart mest markant: Ikke alene broadcaster man ud til et konstant tælleligt publikum; publikum kan reelt interagere og — hvis man åbner for muligheden — være medskabere af liven. Der er således både mulighed for tovejskommunikation mellem broadcaster og publikum og interaktion mellem hele brugerskaren indbyrdes. Kommunikationen mellem broadcaster og publikum behøver ikke at blive varetaget af en evt. vært, men kan også foregå i kommentarfeltet.

Det er altså ikke nødvendigvis en fordel at have arbejdet med lives i en årrække, og nogle gange kan det faktisk være en hæmsko i forhold til, hvad der er kvalitet for brugerne på Facebook — det vender vi tilbage til.

Og så til den anden pointe: Forbruget af flow-tv foregår ikke i et lukket univers. Også hér er der intensiveret kamp om brugerens opmærksomhed — ikke kun fra de øvrige tilbud på fjernbetjeningen, men også fra diverse second screen-aktiviteter. Og derfor kunne det sikkert klæde klassiske lives gevaldigt at blive inspireret af nogle af de elementer, der udgør en succesfuld Facebook Lives. Men det er en anden snak…

For at opsummere: At man er vant til traditionelle tv-lives — og måske endda med rette mener, at man er dygtig til at producere dem — er ikke ensbetydende med, at man er dygtig til at udnytte Facebook Live-formatet.

Facebook Live er — som øvrige Facebook-opslag — ikke lineært: Det forbruges forskudt, og en live-sending kan sagtens risikere at dukke op i brugerens feed flere døgn efter optagelse.

Og så er Facebook Live radikalt anderledes end en live på tv pga. muligheden for tovejskommunikation — og i den bedste af alle verdener samskabelse med brugerne om indholdet.

Typer af Facebook Lives
Når vi ser tilbage på de lives, vi har lavet på Facebook det seneste halvandet år, kan de groft sagt kategoriseres i fire kasser:

  1. Spørg en ekspert/politiker/case
  2. Fluen på væggen: Eksklusive indblik
  3. Fællesskabsstyrkende spændingsforløsning
  4. Breaking/stand-up

Lad os for overskuelighedens skyld tage dem én for én:

Spørg en ekspert/politiker/case:
Vi skal ikke holde os for gode til at indrømme, at vi ret tidligt lod os inspirere ret kraftigt af DR3’s “Spørg X om alt”-format (som i øvrigt nok også var inspireret lidt af udenlandske “Ask me Anything”-formater). Vi brugte primært cases fra de historier, vi havde med i tv-udsendelsen, som eksempelvis den tidligere stofmisbruger Daniel:

Når vi var særligt smarte og årvågne, varmede vi op til liven på Facebook tidligere på dagen eller dagen forinden for at få spørgsmål på forhånd — her en video sendt fra casen selv, hurtigt redigeret af os:

Succesen med formatet var svingende og — ikke overraskende — ekstremt afhængig af, hvor stærk en karakter der var tale om, og hvor relevant vedkommende blev oplevet af brugerne. En del “Spørg X om alt” var baseret på cases fra vores journalistiske forproduktion, der har som del af sit virke at producere samtaleskabende og dagsordensættende historier, og de gange det lykkedes at sætte dagsorden og have en stærk case med, fungerede det fint.

“Spørg X om alt” er dog i sin natur et meget åbent format, og med tiden har vi erfaret, at det fungerer langt bedre at sætte en ramme for — eller i hvert fald give en klar inspiration til — hvad folk kan spørge om: Det handler igen om, at det skal være nemt for brugeren at afkode, hvad liven går ud på, og hvad vedkommende kan få ud af at se med, spørge og kommentere undervejs.

En del “Spørg X om alt” foregik i forlængelse af nyhedsudsendelsen i tv kl. 19:30, dels fordi casen eller emnet blev præsenteret dér (og rammen sat), dels fordi vi kunne reklamere for Facebook Liven i udsendelsen og benytte den som lead-in.

Når man gør det på dén måde, risikerer man dog nemt at lave Facebook Live på tv’s præmisser: Vi præsenterer konteksten i tv og giver tv-seerne en rigtig fin mulighed for at stille spørgsmål og fordybe sig i emnet efter udsendelsen. Men vi giver ikke de “native” Facebookbrugere, der ikke nødvendigvis (og formentlig ikke) har set nyhedsudsendelsen, de bedste præmisser for at forstå relevansen af liven. Og så tvinger det også tidspunktet til at være kl. 20, hvilket kan være fint for nogle målgrupper, men skidt for andre — småbørnsforældre eksempelvis.

Derfor er vi begyndt ofte at gøre noget andet: At sætte konteksten og lave liven på Facebook — gerne på et tidspunkt, hvor folk har tid til at se med, interagere og stille spørgsmål, og så bruge de bedste elementer herfra som en del af 19:30-udsendelsen, hvor vi ikke lægger skjul på, at materialet stammer fra Facebook, og hvor vi viser folks spørgsmål på skærmen.

Ingen antagelser uden undtagelser: Nogle gange er emnet dog så relevant, at folk interagerer, uanset om de er blevet ledt ind via tv eller blot støder på indholdet i deres feed. Bekymringer om HPV-vaccine er et eksempel: Vi lod en ledende overlæge svare på brugernes spørgsmål, og selvom det langt fra er vores mest sete Facebook Live, var spørgsmålene mange og samtalen god:

Uagtet de gode elementer ved denne Facebook Live udstiller den alligevel også nogle udfordringer ved interviewformatet: Dels er settingen ikke rigtig lækker uanset hvor i huset, vi placerer os (vi får måske på et tidspunkt et Facebook Live-studie — med lys! — men ellers giver det også rigtig god mening at forlade bygningen og komme ud i virkeligheden), og dels kan det være akavet at få spørgsmålene leveret på iPad. Hertil kommer spørgsmålet om kameravinkel og -gang: Billedet bliver aldrig for alvor godt — det er dejligt, at rammerne er uformelle, og at interviewet ikke foregår i tv-studiet, men settingen giver ikke rigtig mulighed for et godt skud. Grundlæggende mener vi ikke, at klip mellem flere kameraer eller zoomen ind og ud gør sig godt i Facebook Lives af denne type — al kontrol til brugeren! — men det reneste billede ville måske være et close-up af casen, der forholdt sig til spørgsmål. Indtil vi måske en dag gør alvor af dét, må vi glæde os over, når det gode indhold trodser det mindre gode billede.

Fluen på væggen: Eksklusive indblik:
En god Facebook Live behøver absolut ikke at involvere en vært: Nogle gange kan en Facebook Live også bare være folks øjne på steder, de af forskellige årsager ikke selv kan være.

Et eksempel kan være opførelsen af Watermusic i Randers, der var et af de store arrangementer i forbindelse med Kulturhovedstad 2017: Den spektakulære — det udtryk må man vist godt bruge hér — forestilling spillede tre aftener i begyndelsen af september, og alle billetter var selvfølgelig revet væk længe før. Men eftersom Kulturhovedstaden i bund og grund er betalt af dig og mig, er der selvfølgelig en public service-forpligtelse i at udbrede oplevelsen — så godt man nu kan i to dimensioner — til østjyderne og alle øvrige interesserede. Vi lavede i samarbejde med et eksternt produktionsselskab en drone-produktion, som vi streamede live på Facebook. Af rettighedsmæssige årsager havde vi indgået aftale om at liven ned igen, men den kan genses som almindelig video her:

Fra den festlige ende af spektret bevæger vi os over i den mere sørgmodige: I forbindelse med den såkaldte Låsby-sag sidste sommer, hvor en 43-årig tidligere Balkan-udsendt er tiltalt for at have dræbt sin mor og far, ville vi gerne give brugerne mulighed for at reagere på de triste omstændigheder og vise deres respekt og støtte til lokalsamfundet. Derfor gik vi med i fakkeloptog gennem byen — i øjenhøjde og som en del af flokken:

Med undtagelse af produktioner som Watermusic, hvor det klart giver mening at dække et stort område og mange samtidige effekter, er en iPhone med reallyd for det meste at foretrække, når man er fluen på væggen: Det er den autentiske følelse af at være til stede, der er kvaliteten i denne type lives — intet andet.

Fællesskabsdyrkende spændingsforløsning:
Bag det meget lix-tunge begreb gemmer sig egentlig et ganske simpelt — og meget velfungerende — kneb: Vi annoncerer, at en spektakulær begivenhed finder sted om typisk 10 minutter, og omkring denne ventetid (hvor flere og flere slutter sig til liven) danner sig et fællesskab af brugere, der interagerer med hinanden og tilkendegiver, at de er spændte og glæder sig. En spektakulær begivenhed kan være alt fra, at køerne bliver sat på græs i foråret, til november og decembers julelystændinger i hobetal, som vi sidste år havde ganske stor succes med. Der kræves en minimal opsætning — for det meste ét fast kamera — og tricket er så simpelthen at starte liven et stykke tid før, det spændende finder sted. Et eksempel kommer her:

Tager man de store statistikerbriller på og finder seerkurven frem i Facebook Insights’ gemmer, er det tydeligt at se, hvordan stemningen koger frem mod kl. 19, hvorefter seerne hurtigt falder fra, når lysene så faktisk er blevet tændt:

Det er ret tydeligt at se, hvordan liven står og “samler” publikum i tiden, indtil julelysene bliver tændt. Af kommentarsporet til videoen er det helt klart, hvordan seerne interagerer og deler deres spænding op til klimaks.

Vi har efterhånden prøvet formatet af en hel del gange ved forskellige lejligheder — fra adskillige julelystændinger, over indvielse af lys i kuplerne på Randers Regnskov til spændt venten på at de første køer bliver sat på græs i foråret — og det fungerer: Brugerne genkender og forstår formatet, og det inviterer i dén grad til venten i fællesskab med de digitale samtaler på kryds og tværs af alle mulige skel, det fører med sig. Og det er ikke at kimse ad i vores øjne: Vi bringer folk sammen om begivenheder.

Breaking/stand-up:
Som nævnt tidligere, er Facebook ikke et lineært medie: Indhold kan dukke op og forbruges i folks feed flere måneder efter, det er publiceret. Og af samme grund er Facebook heller ikke den mest oplagte platform til breaking. Facebook Live har dog den fordel i forhold til øvrige opslag, at en del brugere får en notifikation, når man begynder at sende live. Alfa og omega bliver dog igen at breake på platformens præmisser: Hvis det er breaking, er en mobiltelefon sikkert helt okay. Det er også helt okay, hvis værten ikke er i sit stiveste puds. Og hvis der på nogen måde er mulighed for det, så lad brugerne interagere, lufte deres eventuelle bekymringer eller komme med forslag til løsninger.

Øvrige:
Mens Facebooks algoritme endnu belønnede lives med en portion ekstra reach, forsøgte vi os også — i begrænset omfang og af varierende grad af succes — med at formatere indhold til live-distribution for at udnytte medvinden. Julekalenderåbningen ovenfor var ét eksempel.

På det seneste har vi lavet et par konkurrencer skåret over samme læst: Vi placerer to (eller flere) reportere rundt omkring i Østjylland. Brugerne skal gætte hvor, og de to, der finder den respektive vært først, har vundet:

Teknikken — det har aldrig været nemmere, men…
Nu bliver det lidt teknisk. For selvom Facebook Live i udgangspunktet er så nemt som et tryk på en knap i Facebook-appen, vil vi nogle gange gerne noget andet og mere — fx lægge et lag grafik på eller skifte mellem flere kameraer.

Derfor bør det grundlæggende produktionsspørgsmål altid være: Hvad tilfører det formidlingen af indholdet at producere på noget mere kompliceret end en mobiltelefon?

Mobiltelefonen er klart nemmest og rummer flere fordele: Reporteren kan selv starte og stoppe Facebook Liven, se kommentarer undervejs og holde øje med, hvornår der falder seere fra. Der skal der ikke aktiveres 1–2 medarbejdere i huset til at tage sig af sendingen, medmindre der selvfølgelig er behov for at moderere kommentartråden.

Men hvorfor så overhovedet bruge andet end en mobiltelefon? Jo, nogle gange kan eksempelvis flere kameraer styrke formidlingen af indholdet. Måske er der behov for at kunne zoome eller komme tættere på, end hvad man umiddelbart kan med en smartphone. Men det er en afvejning fra gang til gang.

Den afvejning er vigtig, og den er ikke helt gnidningsløs. Vi diskuterer ofte production value på TV2 ØSTJYLLAND — altså: Er det eksempelvis en høj kvalitet, at der er tre kameraer på en Facebook Live? Og er det høj Facebook-kvalitet eller høj tv-kvalitet? Er det vigtigt for modtageren, at indholdet bliver formidlet med tre kameraer frem for en iPhone?

Skal det være grimt?”
Det klassiske spørgsmål fra garvede tv-reportere og -fotografer, når snakken går på at producere Facebook Live på en mobiltelefon, er, hvorfor vi ikke skal bruge det professionelle udstyr, når nu vi har det: Vi kan producere i en langt bedre tv-kvalitet end hr. og fru Jensen, og når nu vi kan det, hvorfor skal vi så ikke?

Det er en snak, der stadig fylder meget i hverdagen hos os, og den handler ikke kun om Facebook Live, men om hvad kvalitet er i bredere forstand på de sociale platforme: Kunne man ikke lade være med at affotografere en skærm, hvis man skal bruge en bid af et tv-indslag på Snapchat — når nu man kan eksportere klippet, overføre det til telefonen og importere det til Snapchat? Kunne man ikke benytte tredjepartsprogrammer til i det hele taget at producere pænt (altså tv-agtigt) på Snapchat? Og hvad sker der lige for, at man klipper midt i en panorering i en video til Facebook?

Det, der sker, er lige nøjagtig dét, at vi producerer til platformene. Vi producerer med indholdet i centrum og formidlingen på den givne platforms præmisser. Og en Facebook Live er altså ikke en tv-live: Facebooks brugere er vant til at se live-videoer produceret på en rystende iPhone med ringe lyd. Det betyder ikke, at vi skal producere sådan, men vi kan i nogle situationer (bortset fra at det selvfølgelig også er et kvalitetskrav til Facebook Live, at man skal kunne høre, hvad der foregår). For kort sagt er god kvalitet dét, som brugerne opfatter som god kvalitet — godt indhold. Ikke det, vi som afsendere opfatter som god kvalitet. Og der er bare sket noget med det visuelle formsprog på snart sagt alle de digitale platforme i forhold til, hvad vi kender fra tv. Det underbygges af, at de Facebook Lives, vi har produceret med formsprog, vi kender fra tv, er blandt dem, brugerne har taget dårligst imod: Det er simpelthen for tv-agtigt i forhold til, hvad brugerne forventer på platformen.

Men det er ikke altid indlysende, hvad der er kvalitet på de forskellige platforme, og det er det slet ikke for folk, hvis faglige stolthed igennem mange år har været knyttet til indiskutable kvalitetskonventioner (“Man klipper ikke i en pan!!”) på tv: Fra nu af er der ingen konventioner for kvalitet, så hvad god kvalitet er, er til diskussion fra gang til gang, fordi det afhænger af, hvad vi vil formidle.

Det er en svær, hård, men vigtig diskussion. For den handler ikke om udvanding eller devaluering af en faglighed, men om at genoplive fagligheden og lade den følge med tiden: Fagligheden handler ikke om uskrevne regler og “sådan plejer vi at gøre” (på tv!), men om at mestre formidling. Dén faglighed har hr. og fru Jensen nemlig ikke, selvom de har den samme iPhone som os.

Når vi ikke bruger en iPhone
Når vi gerne vil have mulighed for at optage Facebook-liven på vores server, så vi hurtigt kan bruge materialet på andre platforme som Web og TV — eller når vi skal have muligheden for at zoome — bruger vi et af vores kameraer (Sony PXW-X400, Sony FS7 eller Sony X70) sammen med en Aviwest, der sender hjem til en Aviwest-server.

Vi bruger en Teradek Cube encoder til live-streaming af Aviwest-signalet. Den er blevet installeret som en del af vores router, og dermed kan vi sende hvad som helst via den… Ja selv Champions League-finalen, men det gør vi nok ikke.

Styringen er browser-baseret og kan dermed styres fra et hvilket som helst device med internet og browser. I browseren vælger vi, hvilken platform vi vil live-streame til — Facebook, YouTube, Ustream, Twitch etc. På Facebook kan man for nuværende live-streame til sider eller profiler, men ikke til grupper.

Inden vi trykker ’Go Live’ på TV2 ØSTJYLLANDs Facebook-side, har produceren som ansvarlig for de daglige Facebook Lives lavet en test-live på en hemmelig, lukket side, vi har oprettet og fælles-administrerer.

Her kan vi se 1:1 hvordan videoen ser ud, tjekke signalets styrke og høre lyden. Hvis det hele spiller, er vi klar til at gå i gang.

Der er en (på jysk) rigtig træls latenstid fra at man trykker ’Go live’, til billedet er på live på Facebook. Denne latenstid er forskellig alt efter internet-hastigheden og er noget, vi har prøvet at omgå på forskellige måder. I vores Facebook Live-fodboldserie har vi prøvet med et halvtransparent skilt i starten. På den måde kan brugerne se, at der rent faktisk sker noget i billedet, og samtidig kan vi 100% styre, hvornår live-sendingen starter.

Hvis man (hypotetisk!) er kreativ nok, kan man bruge latenstiden på denne måde:

Vi har også for nyligt investeret i en Newtek Tricaster Mini. Det er en produktionsenhed til max. 4 SDI-inputs + 4 NDI inputs. Dvs. max 8 kameraer eller andre videokilder. Det kan være alt fra GoPro-kameraer til grafikenheder.

Indbygget i Tricasteren er der software, der teknisk set kan afvikle en nyhedsudsendelse. Man kan programmere makroer, klippe mellem kameraer, bruge det indbyggede grafik eller, som os, installere en ekstern computer med Caspar CG (Og alle opfinder-Øjvinds smarte løsninger — se nedenfor).

Softwaren har også en indbygget live-streamingdevice, så den kan gå direkte på Facebook med signalet. Derudover kan den naturligvis optage direkte på enheden og spytter op til to SDI-signaler ud.

Tricasteren skal bruges til produktionen af vores on-location kommunalvalgsdebatter, der foregår live på Facebook . I den forbindelse har vi i det ene SDI-output monteret en Aviwest, der smider produktionen hurtigt hjem til vores servere, så materialet samtidig kan bearbejdes til web, nyhedsudsendelser og til vores tv-kanal.

Vi har allerede brugt Tricasteren ifm. Facebook Live-produktion, hvor vi — igen — løb ind i lydproblemer på trods af adskillige tests. Problemet blev løst, så spol derfor gerne frem, til lyden er OK.

I videoen gør vi brug af hjemmelavet software — CommenThor — det er en klient hjemmestrikket af vores programmørtroldmand Øjvind til Caspar CG (Open source udviklet af SVT). Softwaren er ekstremt brugervenlig og fungerer på den måde, at man som vært sidder med en computer eller tablet og modtager udvalgte spørgsmål og kommentarer fra brugerne. Udvælgelsen sker af en redaktør eller kommentarafvikler, der sidder og sorterer, sender ind til vært og afvikler med ét klik.

Denne Facebook Live udgjorde for resten også slutningen af vores 19:30-udsendelse denne dag.

Produceren løste lydproblemet undervejs i produktionen ved at gaine lyden 20dB. Da vi efterfølgende testede setup’et på stationen for at udbedre fejlen, var fejlen ikke til stede. Periodiske fejl... er de værste fejl! Fortsættelse følger derfor.

Heldigvis er brugerne gode til at informere om eksempelvis manglende lyd, så vi hurtigt bliver opmærksomme på problemet.

Af en eller anden årsag er det gang på gang i lyddelen, vi fejler. Det betyder også, at vi har ekstremt fokus på dette netop nu. Inden man kaster beskyldninger imod Facebook som platform og deres player, skal det nævnes, at vi for nyligt har lavet denne live:

Videoen indeholder noget så kontroversielt som løveorganer og kan derfor ikke embeddes — men klik “Watch on Facebook”, hvis du ikke er bange for blod :-)

Den er lavet med et Sony X400 ENG-kamera og en Aviwest med 8 simkort. Lyddelen er lavet med vores microport. Altså et godt ’gammeldaws’ nyheds-setup, vi bruger hver eneste dag til live-gennemstillinger i nyhedsudsendelserne.

Hele signalet er sendt fra Aviwest-serveren via routeren til Teradek Cube’n og herefter ud på det store internet.

Alligevel fejler lyden. Fejlen sker et sted i den Aviwest, der sidder bag på kameraet, så den må genstartes. Det betyder altså, at selvom produceren havde testet på vores test-side og havde dobbelt-tjekket lyden, fejler det. Faktum er, at hvis vi havde proppet signalet ind i vores 19:30-udsendelse, ville den samme fejl være sket.

Livrem og seler er ikke altid nok.

Når fejlene sker, ærgrer vi os og er frustrerede. Men lige bagefter rejser vi os, kigger tilbage og tager ved lære. Hellere fucke op end at falde i søvn.

Og på det seneste har læren faktisk været ligetil: Lad være med at gøre det sværere, end det er. Brug iPhone i stedet for kamera, medmindre der er virkelig tungtvejende argumenter for kamera.

Work in progress: Vores Facebook Live-dogmer her og nu
Selvom man kan finde gode råd til Facebook Lives, er der — som det gælder så mange andre steder inden for sociale medier — ingen opskrift på virale hits, men det er alligevel tydeligt, at der er greb, der fungerer bedre end andre, og fordi vi løbende evaluerer vores indsatser, har vi også en grov antagelse om, at vi løbende bliver klogere. Derfor arbejder vi lige i øjeblikket med nedenstående dogmer for vores Facebook Lives. Og når vi skriver “i øjeblikket”, er det ganske enkelt fordi, det sagtens kan være, at alting ser helt anderledes ud om en måned eller to.

I forbindelse med ekspertinterviews skal der stå en grafik i bunden af skærmen med opfordring til at stille spørgsmål. Det kan ganske enkelt ikke gøres tydeligt nok, at formatet er afhængigt at spørgsmål fra brugerne, og her er en opslagstekst (som langt fra alle læser) ikke nok; ej heller at en evt. vært gentager opfordringen med passende mellemrum. Hvis det overhovedet er muligt, forsøger vi også at bringe en snas video med casen på forhånd for at have en base med spørgsmål, allerede inden liven. Prøv at gøre noget ud af settingen og se, om et close-up på casen er bedste billedmulighed.

Vi skal bruge formater, der virker, til at løfte tungt stof: En Facebook Live med politikere giver ikke ret meget interaktion. Det er ærgerligt, at verden er sådan, men det er den nu engang, og vi kan ikke rigtig tvinge vores brugere til at synes, at det er voldsomt spændende at stille spørgsmål til politikere. Nogle gange giver det alligevel mening at sende den slags Facebook Lives — og selvfølgelig gerne, når det kan gøres så konkret og relevant som muligt. Men ellers vil vi prøve at gå andre veje: Måske bruge en Facebook Live med fascinationseffekt til at sætte fokus på et problem og starte en samtale om det — en samtale, der kan danne grundlag for spørgsmål til politikeren, der ikke bliver sendt live, men klippet sammen. Måske noget andet. Men under alle omstændigheder bruge live-formatet til det, det er bedst til.

Der kommer løbende andet godt på tegnebrættet, og i den kommende tid kommer vi til at have fokus på “den gode Facebook Live” — så der kommer helt sikkert flere Facebook Live-erfaringer her på bloggen.

Summa summarum: Hvad skal du overveje inden en eventuel Facebook Live?
For os at se er brugernes medbestemmelse og samskabelse af oplevelsen den største force ved Facebook Live-formatet, og der skal tungtvejende grunde til for at sende live på Facebook, hvis disse elementer ikke kan bringes i spil — selv hvis det skulle betyde, at det, man traditionelt forstår ved teknisk kvalitet så måtte falde.

Hvis liven er tidsuafhængig, så overvej hvad det bedste tidspunkt er i forhold til, hvilken målgruppe I gerne vil ramme. 20-tiden regnes ganske vist for primetime på tv, men hvis man gerne vil have småbørnsfamilier til ikke blot at se med, men ligefrem interagere, er det ikke det bedste tidspunkt. Pendlertimerne kan være oplagte tidsrum i de større byer (hvor folk bruger kollektiv trafik, forstås).

Man kan ikke teste for meget: Hvis du skal lave live med mobiltelefon, så tjek signalet. Hvis 4G-forbindelsen er svag, hjælper det nogle gange at tvinge telefonen på 3G, som er langsommere, men oftere har kraftigere signal. Husk også at slå “Forstyr ikke” til, hav en powerbank med, og hvis det er koldt, så glem alt om at bruge iPhone udendørs. Bruger du andet streaming-teknik, som eksempelvis vores cube, så test både lyd og billede. Opret en hemmelig side på Facebook at teststreame til.

Den gode opslagstekst er afgørende for, om sendingen får succes: Den skal ganske enkelt overbevise potentielle seere om, at det her er værd at bruge tid på. Den perfekte opslagstekst er maksimalt 55 tegn lang, for det er cirka det antal tegn, der er plads til i notifikationen på mobilen hos brugerne. Men! Folk læser ikke altid opslagsteksten, har vi erfaret ud fra læsning af adskillige kommentarspor (“Hvor er vi henne?”, “Hvad sker der?”, etc.), så: Sørg for hele sendingen igennem at blive ved med at sætte rammen for nye seere — en opslagstekst gør det ikke i sig selv.

Facebook Live er en distributionsform. Der kan puttes alt i den, og kun fantasien — og egne og andres erfaringer med, hvad der virker — sætter grænser. Der er ingen bagkant som på flow-tv og langt løsere rammer. Så lad kreativiteten blomstre! Og lad alle mand (m/k) lege med — det er relativt ukompliceret rent teknisk, og vores erfaring er, at alle faktisk synes, Facebook Lives er sjove at producere og nemme at gå til, fordi de er mindre formelle end lives på tv.

Brug brugerne. Besvar deres input, giv dem likes med på vejen og lur på, om de er ved at have fået nok og siver væk, for så er det måske tid til at gå af. Man skal stoppe, mens liven er god ;-)

Og så er det banalt, men vigtigt at slå fast at Facebook Live er i konstant forandring, og hvad der virkede i går, virker ikke nødvendigvis i dag. Derfor bliver dette næppe det sidste indlæg om Facebook Live fra vores hånd. Stil endelig spørgsmål — så besvarer vi dem her og uddyber i næste indlæg! :-)

Af Michael Guldbrandt Steffensen, visuel leder, og Uffe Alici Pedersen, leder for sociale medier, TV2 ØSTJYLLAND

Like what you read? Give TV2 ØSTJYLLAND a round of applause.

From a quick cheer to a standing ovation, clap to show how much you enjoyed this story.