Nye nyhedskriterier — i en ny medievirkelighed

Published in

TV2 Østjyllands udviklingsblog

11 min readOct 10, 2017

Forleden deltog TV2 ØSTJYLLAND i en konference på Aarhus Teater. En chef fra stationen stod på scenen sammen med en chefredaktør på et dagblad for at tale om, hvordan vi hver især prioriterer kulturdækningen. Første gang chefredaktøren tager ordet, taler han ikke om sine egne journalistiske dilemmaer eller udfordringer, i stedet lægger han ud med at fortælle salen, at vi på TV2 ØSTJYLLAND har det nemt, fordi vi får penge ”kørt ind på paller” en gang om året og ikke behøver at tjene noget selv.

Meget ofte føles det som om, det er lige præcis dér, debatten strander. Dér hvor substansen fortoner sig til fordel for at finde fejl hos modstanderen og skændes. Jeg tænker, at vores seere og brugere har det på samme måde, når vi medier endnu engang trækker to politikere i studiet, der i en nærmest koreograferet leg siger det, de altid plejer at sige, og det vi alle godt ved, at de vil sige. Og efterfølgende er ingen blevet klogere, men måske blot mere vrede og mere magtesløse.

Det var disse tanker om et opgør med debatten i den form, vi bedst kender den i dansk journalistik — nemlig som et koreograferet skænderi — der bragte os frem til nødvendigheden af nye nyhedskriterier til erstatning for de gamle og velkendte. Kriterier der tager udgangspunkt i, at vi med vores journalistik vil have folk til at tale sammen — ikke råbe af hinanden eller af deres computerskærme eller tv. Vi vil give dem mulighed for at tale om deres liv og deres prioriteringer. Blive bevidste om de fravalg eller tilvalg, der har betydning for deres liv. Vi vil starte samtaler. Samtaler der udfordrer, kvalificerer og bevæger.

Forud for udvælgelsen af de endelige kriterier gik et langt forarbejde, der involverede medarbejdere på tværs af redaktionen. Vi havde op mod 30 forskellige begreber til diskussion. Vi talte om, hvad journalistik skal kunne i en virkelighed, hvor alle er broadcastere, og hvor konkurrencen om østjydernes opmærksomhed aldrig har været større. Vores regionale indhold skal vælges og forbruges blandt indholdet i en daglig og konstant tsunami af venners billeder på Instagram, memes, artikler og videoer på Facebook, videoer på Youtube og beskeder på Snapchat og Messenger.

Vi er af den overbevisning, at det i det kapløb om brugere og seeres opmærksomhed er en stor fejl kun at fokusere på hvor, altså på hvilken platform, vi når østjyderne bedst — i stedet vil vi gerne fokusere på, hvad vi bedst når dem med. Det er det gode relevante indhold, der sikrer, at vi når ud til så mange østjyder som muligt. Platformene er bare måder at distribuere på, og her skal vi være til stede, hvor vores brugere er.

Nyhedskriterierne ser ud som følger:

Relevant
Originalt
Løsningsorienteret
Delbart
Overraskende

ROLDO-modellen
Vi kalder vores model for ROLDO-modellen, og alle potentielle historier vejes op mod kriterierne, før vi arbejder videre med dem til de enkelte platforme. Kriterierne er i høj grad udvælgelseskriterier, der skal være med til at sikre, at vi ikke laver de historier, vi som journalister synes er interessante eller væsentlige, men de historier vores brugere og seere har brug for og gavn af. Vi ønsker ikke at være en del af et ekkokammer, der mere taler til sig selv end befolkningen. Vi ønsker, at vores indhold skal ramme de østjyder, der ikke føler, at medierne taler til og i særdeleshed om dem og det liv, de lever.

For at gøre nyhedskriterierne mindeværdige blev de blandt andet hængt op på… centrale steder i mediehuset.

Som journalister har vi en tendens til at forelske os i det overordnede og systemerne. Har embedsmændene i et ministerium udfyldt et notat forkert, eller har ministeren begået en fejl i et samråd? Det kan fylde forsider og nyhedsudsendelser i dagevis, ugevis og månedsvis. Vi kan også godt lide at beskæftige os med nicherne: Misbrug, prostitution, spiseforstyrrelser og kriminalitet. Og mens vi er travlt optaget af systemer og tilværelsens yderpunkter, afleverer danskerne stadig deres børn i skole, besøger deres gamle på plejehjemmene, kører på genbrugspladsen og tager på skadestuen med et brækket ben. Det helt almindelige levede liv kan for journalister føles mindre vigtigt. Vi fokuserer hellere på det enestående, det fascinerende eller det absurde. Og det selvom der ellers er nok af journalistik at tage fat på inde på midterbanen. Journalistik der opleves som relevant, fordi det tager udgangspunkt i os.

Og det er ikke, fordi journalistik, der tager udgangspunkt i det levede liv, har mindre dybde eller er mindre kritisk. Det kommer der eksempler på senere.

Lad os gennemgå kriterierne et for et og baggrunden for valget af netop disse kriterier:

Relevant:
Vores første kriterie — og det vigtigste af de fem — er relevant. Hvis vores indhold skal kunne konkurrere med alt det andet gode indhold, der produceres og distribueres både nationalt og internationalt hver eneste dag, skal det først og fremmest opleves som relevant. Det vil sige, at brugere og seere umiddelbart skal kunne have et forhold eller en holdning til de historier, vi laver. Indhold, der ikke opleves som vedkommende, fordi det ikke er relevant, vil moderne medieforbrugere hurtigt scrolle forbi. Relevant er altså lig med vedkommende, men er ikke det samme som væsentligt. Vi identificerer potentiel relevans i en historie ved at stille spørgsmålet på vegne af brugerne: Kunne det ske for mig? Kunne det være mig?

Vores indhold skal kunne bruges og betyde noget. Vores påstand er, at når indhold opleves som relevant, giver det østjyderne lyst til at tale videre sammen og tænke over eget liv og egne valg.

Originalt:
Originalitet er først og fremmest tænkt som originale historier. Vi vil lave vores egen journalistik på baggrund af egne ideer. Vi vil ikke kopiere andre eller lave mere af det, de andre laver. Vi vil have et andet og anderledes tilbud til vores brugere og seere.

Originalitet handler også om vinkelvalget. Vi ønsker ikke bare at afspejle. Vi ønsker at skabe perspektiv for brugerne. Vi vil gerne vise, at tilværelsen er nuanceret, og at f.eks. politiske beslutninger også er det. Derfor tager vi ikke udgangspunkt i de traditionelle måder at fortælle en historie på med et offer og en bøddel. Vi vil insistere på at se en historie fra begge sider og vil ikke at lade os præge af fordomme.

Originalt kan også være i materialevalget. Vi bruger vores egne billeder og vores omfattende bank af arkivmateriale til at skabe sammenhæng. Vi har en unik mulighed for at vise udvikling gennem tid. Vi bruger vores kilders billeder fra vores landsdel og skaber unik og original grafik til at understøtte historiefortællingen.

Løsningsorienteret:
Kriteriet om løsningsorientering hænger tæt sammen med relevans. Vi vil ikke efterlade vores brugere og seere afmægtige og vrede. Derfor vil vi altid forsøge at anvise en vej ud i form af en løsning på de problemer, vi skitserer i vores historier.

Vi vil inspirere vores seere og brugere til selv at finde løsninger på de problemer, et liv kan byde på. Vi inspirerer f.eks. ved hjælp af kompetente kilder og leder efter løsninger både nationalt og internationalt.

Delbart:
Vi mener, at vores indhold er af en kvalitet, så det skal kunne forbruges og skabe samtaler i hele landet. Derfor tænker vi i elementer, der er delbare. Vi tør godt nørde og tage fat i nicher, der fascinerer og interesserer. Vi viser vores cases følelser, og det der er karakteristisk ved at bo i Østjylland. Vi bruger latter, humor og god stemning.

Overraskende:
Vi vil overraske i forhold til, hvad vi plejer eller i forhold til, hvad brugerne forventer, vi ville gøre. Overraskende kan også være i kildevalg, klipning, vinkling, vægtning og tryk.

Vi tør skabe overraskelse ved at dyrke fascinationen ved noget, brugerne ikke vidste. Det, der får brugerne til at spærre øjnene op og udfordrer deres fordomme.

Vi har modet til at vende en historie eller problemstilling på hovedet og lader os ikke forføre af de sædvanlige (offer)antagelser. Vi insisterer på at se en sag fra alle sider.

Vi bruger Gopro og telefoner til at skabe overraskende visuelle vinkler. Vi overrasker ved at træde ud af den vante, beskrivende journalistrolle.

Vi bruger grafiske elementer til at skabe overraskelse.

Udvælgelse
En historie til vores udsendelser på TV 2 kl. 19.30 og 22.20 skal kunne afkrydses på 3 af de 5 kriterier for at blive udvalgt. Og relevant skal være et af de opfyldte kriterier.

En historie på web skal opfylde 3 af de 5 kriterier for at blive bragt, og et af dem skal være delbart.

En historie til sociale medier skal opfylde 2 af 5 kriterier for at blive bragt, og et af dem skal være delbart.

Kriterierne er altså som sagt udvælgelseskriterier, og det vil sige, at det også er fravælgelseskriterier. Hvis en given historie ikke kan opfylde kriterierne, er det ikke en historie, vi vil bruge kræfter på at udvikle videre på til vores platforme.

Tavlernes indtog
Hvordan griber vi så modellen an i hverdagen, så den bliver brugt? Det har vi valgt at gøre fuldstændig analogt ved hjælp af en tavle.

På dagens redaktionsmøde bruger redaktøren aktivt tavlen og alle potentielle historier gennemgås i forhold til kriterierne. Når vi så har besluttet os for, hvilke historier vi arbejder videre med, tager vi historien over på tavle 2 (billedet), hvor vi taler om, hvordan den bedst spredes på tværs af platforme.

Med udgangspunkt i tavlen snakker vi om, hvilke greb der skal til for, at de enkelte historier bedst forløses på de forskellige platforme.

I vores journalistiske forproduktion har vi også en tavle til at gennemgå samtlige ideer og muligheder.

Fordelen ved tavler er, at forandringen i måden at tænke historier på, bliver synlig. Tavlerne minder os om, at vi har en pligt til at tænke vores historier igennem i forhold til, hvad brugerne forventer af os. Tavlerne gør også, at det bliver smerteligt tydeligt, hvis nogen vælger ikke at tage mulige historier gennem kriterierne. Vi holder hinanden fast på, at vi mener det alvorligt.

Udfordringer
De nye nyhedskriterier er naturligvis ikke bare blevet indført uden diskussioner og startvanskeligheder. Ville det være en journalistisk arbejdsplads, hvis det ikke var tilfældet? :-) Flere af TV2 ØSTJYLLANDs journalister synes, vi næsten gør vold på os selv ved ikke at have væsentlighed med som kriterie, for er det ikke netop det, vi er sat i verden til? For at gøre østjyderne klogere med de væsentlige historier, de bør vide noget om. Problemet med væsentlighed er bare, at det er et indadvendt kriterie. Det er et kriterie, der giver os magten til at bestemme. Vi definerer. Når vi tvinger os selv til at tale om relevans, giver vi magten til brugerne. Vi ser vores historier gennem deres øjne. Det betyder ikke, at vi ikke laver væsentlige historier, men vi gør det, når og fordi de er relevante, og vi gør dem relevante.

Tavlerne har også givet problemer undervejs, fordi det tager tid, og fordi vi har travlt. Det har været en proces at finde ud af, at minutterne ved tavlen er godt givet ud i forhold til vores produkter på tværs af platforme.

Relevans og kritisk journalistik
Kan man så overhovedet lave kritisk journalistik, når man nu først og fremmest skal være relevant? Ja naturligvis kan man det. Relevans handler ikke om at tækkes eller om at underholde. Relevans handler om at skabe samtaler om det levede liv. Vi stiller på TV2 ØSTJYLLAND dagligt kritiske spørgsmål til det liv, vi lever, og den måde vi har valgt at indrette os på. Det er kritisk journalistik at behandle 7–7 ordninger i skilsmissefamilier, at kaste et blik på den måde vi behandler vores gamle på som pårørende, at se på hvordan flere bruger Facebook til at dømme folk, der kun er sigtede og ikke dømt for kriminalitet.

Jeg har nederst linket til nogle eksempler på historier, der er målt op mod kriterierne, og hvordan de så er fortalt på tværs af platforme med fokus på forskellige kriterier på forskellige platforme.

Og så laver vi selvfølgelig også fortsat den mere klassiske kritiske journalistik. Det gør vi, når vi beskæftiger os med, hvordan speciallægerne i Region Midtjylland arbejder så mange timer, at det er til fare for patientsikkerheden, og når vi dykker ned i organiseringen af Kulturhovedstaden (der er flere links til begge historier i bunden af indlægget). Men den slags historier er også målt op mod kriterierne, så vi sikrer os, at vi producerer indhold, der vil blive tilvalgt og forbrugt — som er relevant.

Nyhedskriteriernes betydning
Vores nyhedskriterier ikke statiske eller hugget i sten. De vil blive evalueret i løbet af det kommende halve år — måske vil et eller flere begreber blive erstattet. Hele formålet med at tænke nyt i forhold til den måde, vi prioriterer vores journalistiske kræfter på, er at blive klogere på, hvad der virker, og hvad der ikke gør. ”Originalitet” og ”Overraskende” har i hverdagen vist sig svære at skille fra hinanden, selvom forskellen var tydelig, da vi tænkte tankerne. Sådan er det. Virkeligheden trykprøver strategier, og så tilretter man.

Har kriterierne så forandret vores journalistik på TV2 ØSTJYLLAND, og er vi rent faktisk blevet mere relevante? Det korte svar er ja. Alene vores trafiktal på web og Facebook viser, at vores indhold bare rammer bedre. Vi vokser måned for måned i trafiktal på web og i engagementstal på Facebook. Brugerne tager stilling til vores indhold. De deler, liker og kommenterer. Ikke fordi vi springer over, hvor gærdet er lavest og får folk til at råbe af hinanden, men fordi vi får dem til at tale sammen. Det kan være, når vi deler historien om Ibrahim og Naser, der kalder sig Morten og Jens, når de går på arbejde som telefonsælgere, fordi de oplever, at de så sælger mere. Under den historie oplevede vi en ret fantastisk samtale mellem danskere af anden etnisk herkomst, der diskuterede, hvor langt man skal gå for at blive accepteret som dansk, og om det overhovedet er nødvendigt at ændre sit navn.

I kommentarsporet under videoen fandt der en livlig samtale sted om, hvor langt man skal gå for at blive accepteret som dansk.

Det kan også være, når vi deler historien om Isabella og hendes morfar, der har valgt at bo sammen, fordi de begge mener, det giver dem noget værdifuldt. Er det en mulighed også for dig og mig? Det taler østjyderne om i tråden under vores opslag.

Og så laver vi bare bedre historier. Vi kan mærke det internt på redaktionen. Vi er stolte af det indhold, vi producerer dag efter dag, og stolte af at vi kan se, at vi rykker ved noget. Vi kan se det både på tv, web og på Facebook, at vi ikke lader andre medier definere vores dagsorden, men prioriterer og satser på vores egne relevante historier.

Hvis du har spørgsmål til vores kriterier eller den praktiske måde, vi griber arbejdet med dem an på, er du selvfølgelig meget velkommen til at kommentere.

Historier, der er afprøvet efter kriterierne, og hvor kriterierne er tænkt ind i produktionen på tværs af platforme:

Indret dit hjem med storskrald:

Tema om blaffere:

Ældre og ensomhed:

Hakan kalder sig Jens:

Alternativ behandling:

Klassisk kritisk journalistik — udvalgt og produceret efter kriterierne:

Kulturhovedstaden:

Af Louise Pettersson, indholdschef, TV2 ØSTJYLLAND

Nye nyhedskriterier — i en ny medievirkelighed

Written by TV2 Østjylland