“Ask not what your country can do for you — ask what you can do for…”

Uddannelsesinstitutioners samfundsansvar, bygninger og læring

Af Roger Buch, chefforsker i samfundsvidenskab, DMJX

Nogle gange skal man rejse langt — helt om på den anden side af kloden — for at opdage noget, man godt vidste. Især helt fundamentale ting. Som eksempelvis, at undervisningsinstitutioner ikke er her for deres egen, de studerende eller de ansattes skyld. Den kendsgerning står lysende klart efter en rundrejse til nogle af Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles (DMJX) samarbejdspartnere i Australien. Uddannelsesinstitutionerne har her fokus på samfundsansvar — corporate social responsibility — i et helt andet omfang og på en helt anden måde, end vi typisk har i Danmark. Samfundsansvar kan have stor positiv betydning for de studerendes læring, faglige forståelse og identitet. I disse årtier er der en generel international tendens til, at uddannelsesinstitutioner og andre offentlige institutioner påtager sig et samfundsansvar. En udviklingstendens, hvor den offentlige sektor mærkværdigvis nok har været langt bagefter den private sektor — og Danmark langt bagefter mange andre lande — herom senere, men først de øjenåbnende eksempler.

Lokalsamfundets bibliotek

Det startede med University of Technology Sydney (UTS), som er i fuld gang med at bygge et imponerende nyt bibliotek i 17 etagers højde med underliggende bogkælder i flere etager, hvor flinke robotter henter de bøger, som skal udlånes. Den besøgende forsker stillede spørgsmålet, som han jo glimrende kendte svaret på: ”Hvorfor bygger I nyt bibliotek, når ingen låner bøger mere?”. Det forventelige svar kom prompte: at biblioteket ikke primært var et udlånssted, men mere et informationssted, hvor dygtige medarbejdere kunne hjælpe med informationssøgning — og en enkelt bog — og ikke mindre vigtigt, at biblioteket var et mødested, hvor de studerede kunne mødes i deres arbejdsgrupper og arbejde med deres opgaver i gode rammer, og med hjælp og assistance lige ved hånden — igen de dygtige medarbejdere. Men nu kom så det interessante.

Tanken om vekselvirkningen med lokalsamfundet gennemsyrer mange aspekter af både studier, bygningsindretning, og daglig adfærd
Visualisering af det nye bibliotek på University of Technology Sydney.

Biblioteket, som åbner i 2019, er for det tredje tænkt som et mødested for hele lokalområdets borgere, som universitetets bidrag til et lokalområde der er i voldsom bymæssig forandring, og hvor universitetet omvendt har spist sultent løs af lokalområdet. UTS er i tæt samspil med mediehuse, som ligger på den anden side af gaden, de studerende bor i studenterboliger i de omkringliggende gader, lokalområdets virksomheder bliver brugt til praktik (også de iværksættervirksomheder, som nuværende og tidligere studerende etablerer) og så spiser ansatte og studerende helt løs i lokalområdets mange og stadigt voksende udvalg af cafeer og restauranter. Tanken om vekselvirkningen med lokalsamfundet gennemsyrer mange aspekter af både studier, bygningsindretning, og daglig adfærd.

Et nyere dansk eksempel på samme tankegang er BLOX bygningen, som blev indviet i 2018, og som bygger på en klar filosofi:

BLOX som en del af havneoplevelsen. Foto: Rasmus Hjortshøj/BLOX

”På Københavns havnefront, mellem Den Sorte Diamant og Langebro, ligger BLOX. BLOX er meget mere end en bygning, det er nærmest et helt nyt kvarter, sat i verden for at styrke forbindelsen mellem byen og havnen og for at fremme bæredygtig byudvikling i bred forstand. BLOX inviterer derfor både til bredt formidlende aktiviteter rettet mod et stort publikum af interesserede og til mere målrettede professionelle netværk. … BLOX er et hus, hvor der arbejdes, leves, opleves og forskes. Et hus, der rummer både den professionelle fordybelse og det folkelige hverdagsliv. BLOX tilbyder lokalområdet et nyt mødested midt i byen, hvor mennesker i alle aldre kan mødes, drikke en kop kaffe, spise og se en udstilling, lege og dyrke motion. ” (BLOX’s hjemmeside)

Genfødt gotisk biograf

Et andet eksempel i Australien var Royal Melbourne Institute of Technology (RMIT), som i 1999 købte en imponerende men nedslidt biograf, bygget i 1924 i Chicago Gotisk-stil

Biografen havde i årtier været skrantende, men RMIT renoverer og bygger om, så biografen kan bruges til undervisning, men stadig også kan holdes åben for borgerne, og giver et bidrag til lokalsamfundet og samfundet i bredere forstand. Efter fire års nedlukning på grund af renoveringen skal Capitol Theater genåbne i 2019, finansieret med 30 mio. kr. nogenlunde ligeligt bragt til veje af Victorias delstatsregering, private donationer og RMIT selv. RMIT beskriver selv ideen bag projektet såda:

Fotos af det indre af Capitol Theatre i Melbourne.

“(The) vision is to reactivate the Capitol Theatre and transform it for future generations — providing a centre for cutting-edge tertiary education, as well as a cultural landmark and creative space for Melbourne.

The RMIT Capitol Theatre Appeal seeks to return this vibrant home of arts back to students, industry and the people of Melbourne. Once the city’s hub for a thriving entertainment and arts scene, the Capitol Theatre has been a beloved and treasured landmark of Melbourne for decades.

The revitalised Capitol Theatre will give Melbourne a spectacular and world famous space to house festivals, film premieres and screenings, concerts and conferences; enable industry co-collaboration for work in digital media, VR, AR, film and animation, and create learning spaces for more than 1,000 students per week to study film and digital media.

Samfundsansvar

Den gennemgående tanke i Sidney og Melbourne — forbundenheden med og forpligtelsen overfor lokalsamfundet — er gode eksempler på Corporate Social Responsibility (CSR), altså virksomheders sociale ansvar. CSR handler ikke om et snævert socialt-socialt ansvar, men et bredere samfundsansvar: socialt, kulturelt, økonomisk, etnisk, miljømæssigt osv. Det rammer noget centralt i både uddannelsesinstitutioners, ikke mindst professionshøjskolers formål, men ligger også dybere og i centrum af mange professioners selvforståelse og omverdens forståelse af professioner.

Et eksempel på det sidste var Lars Løkke Rasmussens opfordring på et folkemøde til at folkeskolelærere i højere grad igen skulle se lærergerningen som et kald, frem for et nøje opmålt timebetalt job. Andre eksempler på samfundsansvar er sygepleje- og lægeløftet:

Sygeplejeløftet

Lægeløftet

CSR er en gammel disciplin i den private sektor, mens den er kommet langt senere til i den offentlige sektor. Starten på den moderne diskussion om samfundsansvar sættes ofte ved Howard R. Bowens bog ”The Social Responsibilities of the Businessman” fra 1953. Bogen blev genudgivet i 2013 af University of Iowa Press, blandt andet fordi den økonomiske krise fra 2008 udløste fornyet debat om private virksomheders samfundsansvar — eller mangel på samme? Der har været langt mindre fokus på samfundsansvar i den offentlige sektors virksomheder, måske fordi mange har tænkt, at samfundsansvaret er indbygget i de offentlige institutioners kerneydelser. Det er på den ene side rigtigt — den offentlige sektor løfter et stort samfundsansvar inden for sundhed, uddannelse, omsorg osv. — men på den anden side kan den logik blive en sovepude, så offentlige institutioner ikke påtager sig det ekstra samfundsansvar, som ligger ud over kerneydelsen.

På trods af den internationale bølge er samfundsansvar imidlertid på danske videregående uddannelser mere noget man underviser i, end noget man selv praktiserer

I de seneste 20 år har de videregående uddannelsesinstitutioner dog fået mere fokus på samfundsansvar. Eksempelvis blev Tallories Network etableret i 2005 med det formål at udbrede uddannelsesinstitutioners samfundsansvar. Netværket er navngivet efter det stiftende møde i den franske by Tallories, hvor de 29 stiftende universiteter vedtog Talloires deklarationen om “the Civic Roles and Social Responsibilities of Higher Education”:

Netværket har nu 388 medlemmer fra 77 lande — men ingen medlemmer fra Danmark og kun et enkelt fra Norden i form af Malmø Universitet.

I 2017 kom det FN sponserede Global University Network for Innovation med en mere end 500 sider lang global rapport om bl.a. samfundsansvar, og med en betoning af den lokale dimension, som det ses i underoverskriften: ”Towards a Socially Responsible University: Balancing the Global with the Local”. I november 2018 modtog den walisiske regering et policy paper, fra førende forskere inden for feltet, med anbefalinger til sikring af samfundsansvar:

Maximising universities’ civic contribution. Også på mange enkelte uddannelsesinstitutioner ses, hvordan samfundsansvar er blevet et centralt mål, eksempelvis på Manchester University hvor ”Social Responsibility” ét af tre strategiske mål ved siden af ”World-class research” og ”Outstanding learning and student experience”. På trods af den internationale bølge er samfundsansvar imidlertid på danske videregående uddannelser mere noget man underviser i, end noget man selv praktiserer.

Samfundsansvar i bevægelse

Samfundsansvar står ikke stille, men har derimod været i bevægelse historisk. Fra privat til offentlig sektor, fra snæver social fokus til bredere samfundsmæssig fokus, og fra afgrænsede konkrete initiativer til bredere strategisk tænkning. I Danmark har der været politisk fokus på samfundsansvar længe, men med vekslende intensitet.

Hvis der skal løftes mest muligt samfundsansvar i Danmark er det en massiv svaghed, at de offentlige institutioner og de offentligt ansatte ikke er med

I maj 2018 relancerede VLAK-regeringen Rådet for Samfundsansvar, som første gang blev etableret i 2009 og nedlagt i 2015, men som altså i 2018 genopstod som Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål. Både i sin oprindelige og i sin nye form er rådet desværre helt overvejende fokuseret på den private sektor, hvilket er uhensigtsmæssigt ikke mindst i et samfund, hvor den offentlige sektor er en af de største i verden. Hvis der skal løftes mest muligt samfundsansvar i Danmark er det en massiv svaghed, at de offentlige institutioner og de offentligt ansatte ikke er med. Både i kommissorium og i sammensætningen af Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål ses denne skævhed med fokus på privat sektor.

Det bør dog ikke afholde offentlige institutioner fra at udvikle og gennemføre strategier for samfundsansvar. Alle virksomheder har et medansvar for det samfund, som virksomheden indgår i. Både samfundet i bred forstand, det nationale samfund, men i endnu højere grad det lokale samfund, som det ses eksemplarisk i Sydney og Melbourne.

Professionshøjskolernes samfundsansvar, undervisning og læring

Universiteter og andre videregående uddannelser har altid haft som kerneide, at institutionen skal bidrage til samfundet, men på den anden side har der historisk været et klart elitært præg over universiteter og andre videregående læreanstalter. Beskrivelse af universiteter og forskere som placeret i et elfenbenstårn er nærmest en standardfrase i det danske sprog. Et stort opgør med det elitære præg skete i 1960’erne og 1970’erne, og bølgen af samfundsansvar kan ses som en forlængelse af dette opgør. Kritikken har været langt mindre mod professionsuddannelser, som opfattes som nærmere virkeligheden, men også her har der gennem årtier været diskussion om ”akademiseringen”. Det fremhæves ofte, at professionsuddannelser er mere praksisorienterede end universiteter, som det eksempelvis sås i Danske Professionshøjskolers brev til Folketingets Uddannelsesudvalg i 2016:

”Vi ønsker ikke en akademisering af hverken uddannelser eller professioner. Professionshøjskolerne har ikke ambitioner om at nå samme forskningshøjde som universiteterne. Vi skal fx hverken varetage grundforskning, uddanne eliteforskere eller selvstændigt uddanne ph.d.er., men derimod beskæftige os med en praksisnær og anvendelsesorienteret forskning, som understøtter uddannelsernes kvalitet.”

Det slås også fast i professionshøjskolelovens formålsparagraf, at det er centralt at professionshøjskoler er anvendelsesorienterede og er i tæt kontakt med private og offentlige aftagere af studerende og viden.

”§ 3. Professionshøjskolerne har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse og at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor.”

Det kunne hævdes, at netop derfor kan professionshøjskoler lære universiteter meget om samfundsansvar. På den anden side er modstillingen mellem universitet og professionshøjskoler langt mindre præcis end for 50–60 år siden. Der er sket en konvergens, hvor professionshøjskolerne fra 1960’erne er blevet mere teoretiske og metodeorienterede, mens universiteterne fra 1970’erne har lagt mere vægt på praksisnærhed og anvendelsesfokus. Konkret er eksempelvis projektopgaver og praktik blev langt mere udbredt på universiteterne. Uanset dette har professionshøjskoler en fordel i relation til samfundsansvar, men strategisk satsning på samfundsansvar er en metode til, at professionshøjskolernes viden, medarbejdere og studerende i endnu højere grad ”bringes i anvendelse”.

Det sker bedst ved en omfattende involvering af studerende og ansatte i udviklingen af et konkret eller strategisk samfundsansvar. En af faldgruberne i arbejdet med samfundsansvar er nemlig, at initiativet ofte er top-down og udspringer af en ledelsesmæssig og strategisk ide, hvilket kan ende i, at det ikke sker meget mere end vedtagelse af målsætningerne og evt. en strategi.

Herunder eksempler på artikler fra European Financial Review og Stanford Social Innovation Review med fokus på netop denne problemstilling.

Forankring hos ansatte, og på uddannelsesinstitutioner også de studerende, øger formentlig chancen for en succesfuld indsats for samfundsansvar.

Samfundsansvar kan indtænkes i den almindelige undervisning i valget af emner, cases og arbejdsmetoder. Samfundsansvar handler i høj grad om at påvirke omgivelserne i en positiv retning, så der kan også stilles krav til produktet — hvordan kan et undervisningsforløb positivt påvirke et samfundsproblem? MEN samfundsansvar må dog nødvendigvis være mere end det — det må være noget ekstra ud over den almindelige undervisning. Nogle forslag specifik for DMJX gives senere i artiklen, men først nogle eksempler fra forskellige universiteter kloden rundt:

Hashemite University, Jordan: Delokalisering og gratis uddannelse ved at stille undervisningsmateriale gratis til rådighed på nettet, i print, og via udsendelser i radio, tv eller web; Åben sundhedsdag, hvor fattige borgere får adgang til sundhedsydelser fra studerende og ansatte (Alzyoud, & Bani-Hani, 2015).
Edinburg University, Skotland: Center for hjemløse og inklusiv sundhed. Mayfield and Easthouses Youth 2000 Project, som laver aktiviteter for unge mellem 11–18 år for at forebygge kriminalitet og farlig adfærd.
JAIN University, Indien: ”Radio Active”, lokal radio som informerer om blandt andet sundhed, sociale forhold, niljø og ligestilling.
Pontificia Universidad Catolica de Chile: ”PuentesUC”, projektcenter, som siden 2002 har gennemført 1000 projekter i 14 kommuner, med deltagelse af mere end 6.000 studerende og 200 undervisere.
University of Mines and Technology, Ghana: rådgivning og bistand til bæredygtig udvikling af små mine virksomhedeer; Dynamite FM, lokal radio som bl.a. oplyser om forebyggelse af AIDS.

Fokus på samfundsansvar har ikke blot effekter på samfundet, men også på de studerende og deres læring. Et studie opsummerer nogle af de positive effekter:

“…professionals and citizens educated by universities, knowledge transmitted, social relevance, relationship between students and staff, environmental awareness and the universities’ role in social development by means of collaboration in problem-solving activities, such as creating social capital or facilitating general access to knowledge.” (Vázquez, Aza, & Lanero, 2014: 28)

En yderligere vigtig positiv bieffekt kan være ved, at der skabes stolthed over egen arbejdsplads, uddannelse og uddannelsesinstitution: Vi giver tilbage til samfundet. Vi hjælper med at løse konkrete lokale problemer. Vi kan bruges til noget. Vi gør en forskel!

Samfundsansvar på DMJX

Journalistuddannelsen er den største uddannelse på DMJX og er et klart eksempel på en profession, som har samfundsansvar forankret i selve den moderne journalistiske rolleopfattelse. Det illustreres blandt andet med ideen om journalister og medier som en fjerde statsmagt. I 2007–2008 formulerede Syddansk Universitets journalistuddannelse et journalistløfte, a la lægeløftet og sygeplejeløftet, som også kobler professionen med et samfundsansvar. Journalistløftet blev dog aldrig taget i anvendelse, men understreger ikke desto mindre samfundsansvaret.

DMJX løfter sit samfundsansvar gennem selve uddannelsen af kvalificerede medarbejdere, men også via tæt samspil med brancherne gennem bl.a. advisory boards, konkrete udviklingsprojekter for virksomheder og efteruddannelse. Det daglige samarbejde løfter også gensidigt samfundsansvar, når gæsteundervisere fra brancherne hjælper højskolen og omvendt når studerende løser konkrete opgaver for virksomheder. Andre bidrag til samfundet er formidling af viden via bøger, rapporter, foredrag og ekspertudtalelser. Så alt er godt…eller?

Hvis man som institution blot omskriver det faste repertoire i CSR sprog, er det ikke samfundsansvar, men et fake samfundsansvar.

Nej, det kan blive meget bedre! Den rituelle påvisning — i afsnittet ovenfor — af, at uddannelsesinstitutionen giver noget tilbage til samfundet, er en selvfølge og ikke et reelt samfundsansvar. Et reelt samfundsansvar opstår først, når uddannelsesinstitutioner gøre mere end det selvfølgelige, gør mere end de plejer, gør noget ekstra og noget som koster, og at det, som gøres, reelt betyder noget, flytter noget og gør en forskel i samfundet. Hvis man som institution blot omskriver det faste repertoire i CSR sprog, er det ikke samfundsansvar, men et fake samfundsansvar. Ægte samfundsansvar handler om at gøre en ekstra indsats for at forandre samfundet i en positiv retning. Flytning til nye bygninger og nye lokalområder kan være anledning til at skabe eller gentænke uddannelsesinstitutioners samfundsansvar, men strategier for samfundsansvar kan selvfølgelig også udvikles i eksisterende bygninger eller omgivelser. Både UTS og RMIT har ligget i lokalområderne i årtier, men nye bygninger gav skubbet til at tænke over det lokale samfundsansvar.

DMJX flytter til byen — Det åbne DMJX

Med to nye campus i støbeskeen — 2020 i Aarhus og 2023 i København — har DMJX en unik mulighed for at gentænke samfundsansvaret og især det lokale samfundsansvar. Hvordan kan de to nye bygninger bidrage til de to lokalsamfund? Kan DMJX løfte nye lokale opgaver? Kan DMJX blive mere åbent overfor lokalsamfundene?

Viljen og tankerne er allerede til stede. På det årlige medarbejderdøgn i august 2018 arbejdede samtlige ansatte — uden kobling til de nye bygninger — med mål for kompetenceudvikling. Her var ønsket om både forandring, åbenhed og samfundsansvar et tydeligt spor, som det kan ses i nogle udvalgte illustrationer fra et gruppearbejde, som medarbejderne på tværs af campusser, uddannelser og medarbejdergruppe udarbejdede.

Udvalgte plancher fra brainstorm om kompetenceudvikling ved DMJX’s medarbejderdøgn i august 2018.

De studerende og de ansatte er enhver uddannelsesinstitutions vigtigste aktiver, men bygningerne og den geografiske placering kommer måske ind på en tredjeplads. Hvordan kan de nye bygninger udnyttes til gavn for DMJX og for lokalsamfundet? Og hvordan kan bygningerne bruges ikke blot kl. 8–16, men også kl 16–24 — og måske en gang imellem også om natten. Nogle løse tanker om samfundsansvar for det kommende DMJX Campus Aarhus:

Det åbne DMJX: Campus som mødested ikke blot for studerende og ansatte, men også lokalsamfundet og lokale borgere
Gratis foredrag for lokale borgere om tidens store emner
Digitalt mediemuseum for lokale folkeskoler og gymnasier, med fysisk besøgsmulighed hvor studerende lærer elever om medier, kommunikation og journalistik
”De glemte historier” — borgere, virksomheder og borgeres mulighed for at få kastet lys på vigtige glemte historier
Kommunikativt service check — bistand til lokale foreninger og små virksomheder og start-ups til udvikling af kommunikationsstrategi, pressemeddelelser.
Fakta-check — lokal eller hele landets borgeres mulighed for at få fakta-checket lokale historier (alle eksisterende fakta-check platforme har nationalt fokus).
Betalte foredragsrækker a-la folkeuniversitetet — eller er det reelt samfundsansvar eller ny forretningsmodel
Journalistisk og kommunikations task force, som kan hjælpe lokale events

Et reelt samfundsansvar forudsætter udviklingen af en egentlig strategi for samfundsansvar eller at samfundsansvar indgår i en overordnet strategi, som det ses på Manchester University. Og samfundsansvar er så vigtigt, at også DMJX bør give mere tilbage til samfundet. Derfor vil DMJX under den nye rektor Trine Nielsen bruge 2019 på, i forbindelse med strategiprocesserne, at sætte fokus på lokalt samfundsansvar i første omgang for Aarhus, som måske kan bruges som baggrund for en tilsvarende strategi i 2023 for det nye campus i hovedstaden. Der er travlt, der er kun ét år til det nye campus Aarhus slår dørene op. En unik chance.